14. december 2008

Kristne kan også ... (II)

Jeg kommer til at tænke på en vis film, når jeg læser denne artikel fra Politiken.dk

Katolikker kan altså også føle sig trådt for nær af den "hellige" ytringsfrihed.

10. december 2008

En vis indsigt. Tror jeg.

Kender I disse her sutsko med skaft? De her bløde støvler, som blev moderne sidste år, og som man åbenbart ikke kan gå i uden at gå skævt. Sådan ser det i hvert fald ud, når man går bagved unge piger med den slags støvler på.

Jeg er kommet frem til den indsigt - eller måske kun antagelse - at disse støvler er udtryk for generationens provokatoriske sjusk og derved er en parallel til drengenes hængerøvsbukser. På samme måde som det i min ungdom var provokativt - og de gamle kaldte det sjusk - når drengene lod deres hår vokse langt. Har jeg ret? Lad mig få et svar fra nogen, der virkelig har forstand på sagen!

3. december 2008

Alle kneb gælder - eller GH-kuren mod vinterdepression

Nej, jeg vil da ikke påstå, at jeg lider af vinterdepression - sådan rigtigt. En rigtig depression er vist ikke noget at spøge med.

Men som så mange andre bliver jeg da modløs, sløv etc. af at gå rundt i vintermørket. For at undgå det har jeg følgende strategi:

  1. En daglig spadseretur i frokostpausen for at se eller mærke lidt dagslys.
  2. Og måske ville det være en god ide med lidt vellyd i ørene om morgenen på fodturen fra stationen til kontoret. I hvert fald Kate Bush har da omsat sollys til lyd.