Tønder Festival

En aften her i starten af sommeren mødte jeg på vej ned til vores station 3 unge mennesker med rygsække. Det specielle ved dem var, at deres cowboybukser var mudret til helt op til knæene. Jeg smilede lidt for mig selv og tænkte, "De kommer nok direkte fra Roskildefestival". Nu har jeg så oplevet selv at gå rundt i næsten lige så højt mudrede bukser, for årets Tønderfestival har ikke været så mudret, så længe jeg kan huske, som den var i år. Fredagens regn sammen med vedvarende bilkørsel fik skabt et sandt ælte i knudepunkterne på "Herrens Mark", "Verdens Ende" og "Tarmen".

Rent musikalsk var det en OK festival, dog uden de helt store åbenbaringer. Det er vel sådan, at når man først har oplevet Seán Keane og John Wright, så er det svært at finde bedre oplevelser.

Igen i år skal det siges, at de studerende fra det fynske musikkonservatorium var en af de mest positive oplevelser, med spændende sang og gang i den fra scenen. Karen Mose og Helene Blum, som også er udsprunget fra konservatoriet, er også spændende bekendtskaber. De har gravet dybt i den rigtig gamle danske folkeviseskat og fortolker dem på spændende vis. Det skal blive interessant at følge de to damer.

Der var forrygende gæster fra Canada i skikkelse(r) af gruppen The Bills: en flok bindegale ungersvende, der kan deres kram musikalsk - i så høj grad, at det stadig lyder supervirtuost, når de fjoller og pjatter på scenen, eller går en tur rundt om publikum stadig spillende - også bassisten! Har du måske før hørt Begin the Beguine på mandolin? De blander genrerne - alle genrerne - og gør det genialt.

Sjovt nok, de unge bands er de bedste; men kigger man rundt blandt de andre festival-gæster, så synes jeg efterhånden, at de mest er pæne ældre mennesker ... ! Altså, sådan er det jo ikke med os selv, men de andre .... hm!