Valravn !!

Valravn spillede i Haslev Folk Club i går aften. Det var en super oplevelse. Det er up beat middelaldermusik spillet med stor energi. Og serveret fra scenen med stor charme, hvilket er med til at gøre koncerten til en stor oplevelse. Færøske Anna Katrin er en poetisk sangerinde, der lever sangene og synger på den Björk-/Marie Kej-maner, som så mange gør i disse år. Færøsk er nu engang et smukt sprog at synge på.
Det havde også genfundet og pustet liv i den gamle 70'er-ting Olavur Riddararos. Nå, ja, det er jo en folkevise; men den blev da spillet lidt i dansk radio i 70'erne med Harkaliðið , som vistnok havde Annika Høydal som forsanger. Anna Katrin syntes, det var sejt, at jeg kunne huske den.
Til gengæld kunne jeg overraske Martin Seeberg med, at jeg havde hørt dem på MyMusic ... han havde glemt, at de har en profil der - man glemmer så meget, når man er høj oven på en fed optræden incl. mindst 3 curtain calls!
Det er jo noget af det skønne ved Haslev Folk Club, at man for det meste kan få en snak med kunstnerne bagefter.

Amsterdam

Jeg har lige været i Amsterdam. Det som følger herefter, er ikke en decideret dagbog over besøget, men nærmere nogle indtryk.

Amsterdam i munden er

• Stroopwafels, karamelvafler - en mellemting mellem vafler eller småkager og karameller - ikke helt sprøde som vafler - ikke helt seje som karameller - ikke så ringe endda!


• Speculaas: sprøde småkager med smag af nelliker og ingefær, som man bl.a. får til kaffen efter en middag, hvor andre landes restauranter ville lægge en lille chokolade


• Solid og sund bondekost: f.eks. hotchpotch: letmosede kogte grønsager, der serveres til kød - heller ikke ilde


• Sildeboder, hvor vi i DK har pølsevogne. Jeg fik desværre ikke prøvet en bolle med sild eller anden fisk - øv.


• Ost! Vi købte en nøddeagtig Maasdamer og en okker-orange lagret, men stadig nøddeagtig Gouda med hjem

Amsterdam til øjnene er

• Kanaler med kønne broer


• van Gogh's søgende og eksperimenterende malerier - de seneste tolkende hans smerte.


• Det flotte Rijksmuseum, med masser af vægtige guldaldermalerier, herunder Rembrandt, Vermeer og Jan Steen


• Hyggelige hvide og blå Delft-kakler og anden porcelæn i museer, og især i alle souvenir-shops. "Mormoragtigt på den fede måde" ville de unge vist sige.

Amsterdam til ørerne er

• Ja, jeg fik desværre ikke hørt noget typisk hollandsk musik.
• Og dog: skipper på vores sightseeing-båd sang et par lokale sange, dels en om en kirke, som vi sejlede forbi og dels om alle Amsterdams kanaler. Han skulle lige presses lidt for at synge ... d.v.s. han ville meget gerne presses. Og jeg kan jo ikke stå for turistbådsskippere, der synger eller citerer digte ...!


• Et sprog, der nok kræver lidt overvindelse for en dansker at prøve at tale, men som nok ikke er svært at lære. Mange skilte kan man jo fint læse.


• Sprogligt er Amsterdam nem at færdes i, for alle kan tale engelsk.


• En multietnisk hotchpotch: dels er indbyggerne af alle mulige etniske oprindelser, dels er byen fuld af turister - når man går i gaderne, hører man nærmest samtlige europæiske sprog.
• Cykelklokker, der ringer. Amsterdam er en cykelby - der er god offentlig transport og en masse cykler - og de har fart på og kører på sådan en lidt autonom måde ...!

3 nætter - 3 senge. Kapitel 3

Den 3. seng står i et flydende højhus. Der er i hvert fald 11 dæk på Pearl of Scandinavia. Min kahyt er nærmest midt i skibet, og det kan vel betyde lavt niveau af søgang, skulle der komme noget.

Jeg gik om bord og fandt min kahyt. Gik først en tur ud og orienterede mig ombord - fandt beliggenheden af butik og diverse spisemuligheder. Da klokken nærmede sig 17.00, gik jeg op på 11. dæk og ud for at kigge, imens vi sejlede ud. Først havde jeg taget en af de til lejligheden indkøbte søsygetabletter. Vejret virker ellers stille nok, men der skal heller nødvendigvis kæmpebølger til, før jeg bliver søsyg. Og er der nogen lidelse, jeg ikke har noget imod at forebygge, så er det søsyge!

Da jeg så småt kunne se, at færgen bevægede sig, lød der en velkendt marchmelodi ud af højttaleren, hvor jeg sad. Christian den tiendes honnørmarch var den titel, der randt mig i hu; men jeg kender slet ikke nok til marchmelodier til at være sikker i min sag. I hvert fald lød det dansk, festligt og selvsikkert.

Færgen gled ud i fjorden, ganske langsomt som en blid kæmpe ud forbi bådene i en af lystbådehavnene, og ud imod den svindende orange bræmme på himlen over højderne. På skråningerne ned mod fjorden var der igen strøet stjerner. Det blev efterhånden køligt at stå ude på dækket, så jeg gik ind og ned i butikken.

Latitude Café blev mit valg til aftensmåltidet. Ikke for dyrt men alligevel spændende småretter. Jeg fik en salat med tandorikylling på spid og couscous - godt. Og jeg tog en kold jordbærsuppe med vanilleis til dessert. Efter denne kolde dessert, trængte jeg til varme, og caféen serverede en etiopisk kaffe - i stempelkande. Den var god. Imens jeg sad her i den åbne café, gik der en masse mennesker forbi, der var stadset op til det værste. De var nok på vej til middag i en af de eksklusive restauranter.

Her kl. 20 ser jeg ikke flere lys inde på kysten ud ad vinduerne til styrbord. På 8. dæk er der en computerskærm, der viser, hvor skibet befinder sig.

I højttaleren var det tidligere blevet annonceret, at et par operasangere ville underholde i wine bar'en fra kl. 21 til 23, så jeg gik derind efter lige at have rundet kahytten. Det er jo kun dyre vine, der serveres. Egentlig ville jeg bare have et godt glas vin - var vel egentlig ikke engang helt afklaret om, hvorvidt den skulle være hvid eller rød. Men det føltes lidt upassende bare at bede om et godt glas Chardonnay ... heldigvis faldt mine øjne på stednavnet Catalunya og nærmere bestemt på vinen Mas la Plana fra Torres (den gård besøgte vi jo, da vi var i Barcelona ...). Så jeg bad om et glas af den. Et vinskab blev åbnet - en flaske blev åbnet og jeg fik og betalte for mit glas rødvin. Hvad så med resten af flasken? Man kan da håbe, at den bliver skænket til en gæst, der blot beder om et glas god spansk rødvin ...

Jeg fandt mig en stol og et lille bord og satte mig med min vin - lod vinen lune lidt, før jeg drak. Og ventede ellers på underholdningen. Så kom der et par unge kvinder. En tæt sorthåret, der gjorde et elektrisk klaver klar. Og en rigtig stor ung dame - hun passede totalt til den dårlige karikatur på en operasanger, jeg engang har læst: en elefant, der har slugt en nattergal. Jeg ved godt, at mange operasangere er korpulente; men alt andet lige ville færre kilo vel også gøre livet lettere for en operasanger. Men hun sang jo rigtig godt - og hendes latter lød også som opera. Hun sang så tre sange: Summertime, og en fra la Boheme og en, jeg ikke kendte. Og det var så et sæt ...!! Så satte de sig hen i hjørnet for at snakke med nogle bekendte blandt gæsterne - pausen blev i hvert fald lige så lang som sættet, og i mellemtiden var dels min rødvin og dels min tålmodighed sluppet op, så jeg forlod vinbaren for at tørne ind.

Der er lidt søgang nu. Jeg har set andre passagerer slingre (og en der sad i baren havde et diskret plaster bag øret, jeg gættede på et søsygeplaster), jeg slingrer vist også selv lidt ned ad trapperne til min lille spartanske kahyt. Dernede ser jeg, at jeg har udslæt på bryst og hals; men det er vist også en mulig bivirkning af søsygepillen .... Jeg havde lidt svært ved at falde i søvn - sangen om Titanic blev ved med at trænge sig på i min hjerne ...

Men jeg fik jo alligevel sovet en del. Vågnede før vækkeuret og kunne mærke, at søen nu var helt rolig. Jeg ville heller nødig tage flere tabletter, fordi jeg skulle køre bil hjem. Det lillebitte badeværelse var funktionelt - der var endda mere tryk på vandet end på de to hoteller i Norge. Jeg gik op. Ud ad de store panoramavinduer på 7. og 8. dæk kunne jeg se, at vi var ved at runde Helsingør - og der var jo også Kronborg! Jeg måtte lige op på dækket og have lidt luft; men vejret var diset og gråt - det havde vist regnet.

Morgenmad. Skulle jeg gå i Bake'n Coffee og spise billigt eller gå i 7 Seas og få den store buffet? Min morgenmadsdiæt dækker godt nok ikke engang prisen for buffet'en; men det blev alligevel den, jeg valgte. Så jeg lagde en god bund for resten af dagen med juice, yoghurt (der var desværre ikke tykmælk), müsli, brød, ost, nutella, og en god kaffe.

Alt taget i betragtning - og når vejret er OK - så er sådan en færgerejse dejligt afslappende.