Folk ved ikke, hvad der er godt!

Eller måske skulle man sige: Københavnere ved ikke, hvad der er godt! John Wright Band gav koncert i Copenhagen Folk Club - og vi var max. 20 mennesker!! Vi har da været hen imod 50, når John Wright i en eller anden konstellation har givet koncert i Haslev Vise-Vers Klub.

Nå, koncerten var god, selvfølgelig. Med den sædvanlige tætte atmosfære, som John kan etablere med sit publikum. Joe Wright var brillerede, som sidste gang, på violinen, omend med sin hobbit-agtige beskedenhed. Joe Topping er også et interessant ungt talent inden for guitar, sang og sangskrivning. De 3 herrer startede koncerten med at understrege deres dygtighed, idet de efter blot antydningen af en tone på en guitar startede en sang a capella og trestemmigt - en ren harmoni og en præcis indsats. Flot!

Koncerten fandt sted i Byggeriets Hus på Godthåbsvej - en flot og interessant lille bygning, der vistnok er kommunal og bygget af arkitekter og forskellige håndværkere inden for byggeribranchen som en slags: "Se, hvad vi kan!". Den ligger i en af storbyens små oaser, en lillebitte park ved navn Axel Møllers Have.

Reich - das war er

Ja, han var en rig mand. Og vi andre er vel blevet lidt fattigere uden ham. Men det er dog godt, at vi stadig har alle hans bøger ... ! http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=375008

Læg en gammel plade på!

Min søn gjorde mig fornylig opmærksom på et gammelt samarbejde imellem 2 af mine igennem tiden foretrukne kunstnere udi det musikalske, nemlig Peter Gabriel og Cat Stevens (som han hed dengang). I den anledning gravede jeg alle mine gamle plader og kassettebånd med CS frem, for at finde det nummer, PG har spillet fløjte på. Efter endnu lidt info. fra min søn fandt jeg frem til, at det drejede sig om et nummer på LP'en Mona Bone Jakon (som jeg har på kasettebånd - og på sådan et var der jo ikke plads til mange informationer). Efter en gennemlytning fandt jeg frem til, at det eneste nummer med fløjte er Katmandu.

Men blot det at kigge på titlerne på de gamle plader fik de gamle sange til at køre rundt i mit hoved, og jeg har i dag genlyttet LP'en Numbers, hvor CS filosoferede over tallene og de associationer, vi giver dem.

Tja, CS var lidt af en drømmer, romantiker og småfilosof. Sangene er smukke, oftest stilfærdige, oftest enkle (måske med en undtagelse: den lange Foreigner Suite på LP'en Foreigner). Nogle har hit-kvalitet. Rigtig mange er blevet genindspillet af nyere bands og kunstnere. Det er jo snart mange år siden CS konverterede til Islam og tog navnet Yusuf Islam. Kigger man lidt på diverse hjemmesider (f.eks. Majicat.com eller Yusuf Islam.org.uk) tyder det på, at han stadig laver musik og laver en masse velgørende arbejde.

I øvrigt fandt jeg også nogle guitarakkorder på en af hjemmesiderne, som jeg sad og klimprede lidt på. Det er godt at have noget nyt at øve sig på.