30. september 2008

Slovensk musik.

Denne gang huskede jeg det. Jeg har jo lovet mig selv, at når jeg besøger andre lande, så vil jeg hjembringe noget lokalt folkemusik - gerne sådan lidt moderniseret. Så heldigvis var der lige over for vores hotel i Ljubljana en lille musikforretning, hvor den venlige unge pige lod mig lytte til et par forskellige CD'er. (Hun talte og forstod glimrende engelsk). Efter først at have lyttet til lidt "up-beat" instrumentalmusik med alt for skingre balkan-harmonikaer og -klange bad jeg om noget med mere sang og endte så med at indkøbe en CD med Brina. Jeg vender tilbage med en anmeldelse. Den snurrer p.t. i bilen og er ikke så ringe endda.

Slovenien er OK

Fra den 22. til den 25. september var jeg i Slovenien (med firmaet). Det er et fint lille land, såvidt jeg kan se - den mest vestligt udviklede del af det tidligere Jugoslavien. Bjerge hist og her, især oppe i nordvest, hvor de faktisk er en del af Alperne. Her dog præget af kalksten (som jeg i hvert fald ikke rigtig lagde mærke til i Østrig), hvilket også giver mulighed for drypstenshuler, som den kæmpestore grotte, som vi besøgte i Postojna.

Hovedstaden Ljubljana ligger ved Ljublanica floden og i øvrigt i et bredt fladt område (dog lige med undtagelse af den top, hvor slottet ligger) og er en tiltalende og ikke for stor by - 300.000 indbyggere. Der er pæne bygninger og en masse cafeer og barer langs floden, hvor vi ikke rigtig havde tid til at sidde og hygge os ... (that's business).

Nok endnu et besøg værd. Let's see, what time brings ....

18. september 2008

At rejse

At rejse er at leve.
- siger man.
Jeg rejser langt hver dag .... ?

14. september 2008

Lukning

Jeg tror, jeg vil lukke GHeysersprut som selvstændig blog. Jeg brokker mig for lidt. I stedet vil GHeysersprut komme til at figurere som etiket på denne blog.