26. juli 2009

Magi ved midsommer ... eller ?


Hvad siger I til sådan en billedcollage? Picasa kan mange sjove ting!
Posted by Picasa

12. juli 2009

Cykeltur til Oldtidsvejen og Præstø Fjord

For nogle uger siden cyklede jeg en god tur ned for at gense Oldtidsvejen.

Det er mange år siden, jeg har besøgt Oldtidsvejen. Ja, stenene ligger der jo endnu; men man kan desværre ikke finde nogen oplysninger om den på stedet, for den informationstavle, der er sat op, er totalt falmet af vejr og vind ... og altså ikke erstattet.

Derfor må man gå på nettet, hvis man vil vide mere om Oldtidsvejen.

Se f.eks. her: http://www.fladsaa-arkiv.dk/cykel9.htm

eller her: http://sjaellandsleden.dk/?page_id=233&lang=da#55


På hjemvejen var jeg nødt til at stoppe og fotografere disse to fotogene heste ved fjorden - idet jeg samtidig hvert øjeblik ventede, at deres ejer ville komme brasende ud fra en af de flotte villaer langs fjorden og råbende kræve mig for royalties for at fotografere hans heste. Det skete altså ikke, så med mindre hestene sladrer ...

Senere fik jeg afprøvet kameraets zoom-funktioner ved at optage disse grågæs ved Sjolte Strand. De skulle jo absolut spæne væk fra mig i stedet for bare at stå stille og lade sig fotografere ...

På et tidspunkt fik jeg dårlig samvittighed over at bruge så meget ego-tid på at cykle Sydsjælland tyndt og fotografere i stedet for at være til gavn for familien derhjemme, så jeg skød genvej hjem ad Skansestien, der løber langs kysten fra Feddet til Faxe Ldp. På dette sted er det dog lige før, havet har spist en bid af vores gode Skansesti.

Posted by Picasa