Dagens taksigelse

Tak, Sol, fordi du kom forbi og bagte på mig og kanalen
Tak, Kanal, fordi du blinker indforstået til mig
Tak, Gade, fordi dine huse har farver og dine brosten er blødt rundede
Tak, Vold, fordi du er så grøn og lader solsorten synge
Tak, By, fordi du er mere fuld og larmende end jeg. Og tak fordi du har plads til mig alligevel.

Når livet rimer

Når livet rimer
i korte stramme linjer

Når brikkerne passer
hvor der var tomt

Når farverne endelig matcher
det jeg har på

Når jeg bare sidder her
og passer

S-togsdigt #6

Nå, S-tog
På vej mod en sommer?
Ikke meget tyder på det
Frost på bilruder
Aprilvinter

Men det grønnes
med rebelske blade
Ukueligt

S-togsdigt #5

Jeg er hos dig igen,
du lange, røde.
For en kort bemærkning.

Jeg, din utro ven,
vil nok nu i en periode
finde andre veje.

Men vi ses igen.
Jeg vender altid tilbage.

Af og til tror jeg,
at jeg er født i et af dine tidlige kolleger.
Mange af mine tidlige erindringer
er om dig.
Fra dig.

At vente på dig
på Peter Bangsvej Station
sammen med min mormor
Dine daværende kolleger var brune
og bredskuldrede
Som den mand jeg, barnligt benovet,
en gang stirrede på
Forundret især
over hans lyse håndflader.

Ja. Dig og mig, S-tog.
Dig og mig