Tanker om Astrid Lindgrens overskrift, Drømmetræer

Drømmetræ
Dine farver er drømme
Som forårets grønne eksplosion
og en blæsende dag med lyserød blomstersne

Drømmetræ
Dine grene vifter mine tanker op
mellem penselstrejf af skyer
over hængekøjen, der dovent gynger

Drømmetræ
En gul glorie foran solen
En aldrende donna, der overdriver sin makeup

Drømmetræ
med nøgen sort grengrafik
mod en stålgrå vinterhimmel

Stemningstræ
Du tolker mine stemninger
eller jeg spejler dine
Jeg græder med dig
og skælver i din isglaserede kulde
Du danser med mig
Din blomsterjubel er min,
og stormen pisker os begge

Du og jeg, Træ.
Du og jeg.

Tusind svaner

Tusind svaner på afveje
blandt kager og kongelige monumenter.

Flødeskumskagesmat under
brede svanefødder

Og langsomme vingeslag
mellem statuer og slotte.

En dør åbnes udad

En dør åbnes udad
en træmand forlader sine tilhængere,
går ud i verden
og falder pladask for dens vildskab.
Tilbage står de besungne hjertesøstre
med skuffede stunder
og sukkulenter,
mormorplanter med is på tanken.
De efterladtes tårer er perledrys.
Det endte med hjertesorg
- men hvad så?

(Maj 2017)

Kunne det have været mit sted?

Her kan du ikke blive.
Dette er ikke dit sted
Tøv ikke. Forsvind.

Kunne det have været?
Stedet? Mit sted?

Der var brikker, der passede perfekt.
Den bedste park at krydse på vej på arbejde.
De mest længselsfulde gadelyde en lun sommernat.
De mest lokkende lys nede i gaden en frysende januarmorgen.

Men alt for kort fra ankomst til opbrud,
hvor kufferten pakkes med alle de brugte brikker
og simple souvenirs,
hvor regnen siler til afsked
og afgangshallen farves af uro og vemod

(September 2016)