23. februar 2006

Mysterium

Der lå en foret kuvert i postkassen her til aften - til mig! En foret kuvert er altid spændende! Jeg venter da godt nok også en abonnent-lokker-gave fra I Form ...

Men det var ikke den!

Næh, det var en DVD-film fra Radio100FM ....!! Følgebrevet lød: "Tillykke. Du er en af de heldige, der har vundet i en af vores mange konkurrencer!. Vi vil gerne sige tak for din deltagelse, og vi håber, at du også fremover vil lytte til vores radio og deltage i vores konkurrencer." ... etc.

Øh, men jeg hører altså nærmest ALDRIG den kanal! Og har da af samme grund ikke deltaget i en af deres konkurrencer ...!!!???

Til gengæld har de få gange, jeg har fået "zappet" hen til kanalen på en bilradio, givet mig det indtryk, at redaktionen godt kunne finde på at lave en konkurrence, hvor de slår op et tilfældigt sted i en telefonbog eller anden adressefortegnelse .... : "Og dagens DVD går til ... lad os se, hvad står der ... Grethe Hansen ....vej ..." - og så sende en DVD ud til en sagesløs adresse blot for at sprede reklame ... Det er så lykkedes dem ... æhæh. De afslutter da også brevet med: "Og husk: - Vi synes det er helt i orden hvis du vil blære dig med din præmie overfor dine venner og familie!" (ordret citeret incl. forkert sammensat ord og manglende kommaer)

Anyway, filmen er Crash - er der nogen, der kender den? Evt. kommentarer er velkomne. Der står: 6 Oscar-nomineringer ... og Sandra Bullock er med

1 kommentar:

Jørgen sagde ...

Hej Grethe - nej den har jeg ikke set. Den var i biograferne fra august sidste år, så at du får den nu passer nok meget godt med dens videorelease.

At dømme efter de korte omtaler man kan læse, lyder det som et opkog på "Short Cuts" med et etnisk twist og lidt mere action. Og den er godt nok blevet skamrost af anmelderne: http://scope.dk/film.php?id=3821&fil=4

Så jeg tror da nok den skal blive fornøjeligt at se. Du kan jo skrive din anmeldelse her når du har set den :-)

(og nu fik du da også blæret dig her i bloggen ;-) )