Mandag

Jeg havde sovet dårligt og vågnede tidligt og så forkert på vækkeuret. Men jeg opdagede først min fejltagelse, da jeg havde været i bad. Vi gik ud og fik morgenmad og kørte så afsted for at finde Kap Arkona. Det havde regnet om natten og hen på morgenen, og der hang stadig skyer. Vi kom frem til området ved Arkona før kl. 9, så ingenting var åbnet. Der er et større område omkring Arkona, der nærmest er viet til turister. Man kan efterlade sin bil på en parkeringsplads og så blive fragtet med et lille tog ud til seværdighederne. Vi valgte dog at gå - først igennem den lille by Putgarten, som også mest består af ferieboliger. Et sted i denne by er NCC i gang med at opføre 6 - 7 huse i den gamle lokale stil og med stråtag (rørtag) - ret pæne faktisk. Der var vel halvanden km ud til selve Kap Arkona. Derude er der et fyrtårn og nogle marineovervågningstårne, som man kan komme op i, samt ruinområdet. Ingen af tingene var åbnet endnu, og en byge truede.

Vi gik op i et af tårnene, da bygen kom. Derinde var der også udstillet smykkekunst, malerier og andet på etagerne - en af smykkekunstnerne benyttede også øverste etage - observatoriet - som sit atelier. Bygen var stilnet af, da vi kom ned igen, og vi gik ind på ruinområdet. Af vendernes borg kan man nu kun se de omgivende jordvolde (som måske har været murene). Indenfor er der blevet foretaget nogle udgravninger, som dog nu ser ud til at have ligget stille i nogen tid. Måske kunne vi have set nogle af resultaterne ovre i museet ved fyrtårnet? I stedet gik vi ad en godt anlagt sti langs kysten ned til det lille fiskerleje, Vitt. Der er nu en håndfuld små spisesteder, der især serverer småretter med fisk. Vi satte os ind og fik hver et Fischbrötchen - jeg med røget laks, F. med stegt fisk. Jeg havde læst om de lokale produkter af den c-vitaminholdige Sanddorn, så jeg fik Sanddorn-saft. Men det smagte, som om det var filtreret igennem en sur karklud. Så smagte de Sanddorn-bolcher bedre, som jeg havde købt i en lille butik.

Så gik vi tilbage til Putgarten og parkeringspladsen. Nu var der kommet turister! Bilerne holdt i en lang kø på vejen for at komme ind at parkere, da vi forlod stedet.

På vejen til Arkona havde F. bemærket et skilt om en jagt- og naturudstilling. Så der kørte vi ind. Det var vist Rügens jagtforening, der havde arrangeret. Der var oplysende plancher om vildtbestande og afskydning og en masse trofæer! En ældre og meget vidende jæger kom hen til os og fortalte en masse interessant - især for F.

Vi talte om, at Rügens landskab meget lignede Danmarks. "Nej, så skal I køre ud til naturparken på halvøen Jasmund!" sagde han. Jeg ville gerne besøge en større by og foretage et par indkøb, så det passede fint at køre til Sassnitz. Vi tog vejen gennem skoven (ignorerede indkørslen til kridtklintens højdepunkt Königsstuhl), og den er virkelig spektakulær med bakker og slugter.

Sassnitz er en lille by, der ligger i læ af skoven og høje kridtklinter. Altså klinterne er ikke kun ud mod havet, men også ind mod byen. Der er en kort nydelig gågade. Vi købte et nyt tysklandskort, for vores gamle kort var ikke up to date. Vi var også inde i et apotek at købte en Autan, da vi ikke er tilfredse med den myggebalsam, jeg fik pakket. Derinde spurgte vi også ekspedienten, hvor hun troede, jeg kunne finde et par billige læsebriller. Hun henviste os til en Woolworths. Den ene stang på mine blomstrede briller er nemlig knækket.

Flemming købte 2 par billige shorts i en forretning, hvor der lugtede forfærdeligt fugtigt.

Jeg trængte til kaffe (og jeg var også småsulten); men vi ville ud af Sassnitz først. Vi fandt dog ikke rigtig noget sted. Så vi kørte retur til Breege, og så gik vi ned i byen og ind på konditoriet, hvor vi fik kaffe og kager: F. fik en med sorte birkes - jeg en med stikkelsbær. Lige hvad jeg trængte til! Vi gik lige en runde ned på havnen, hvorefter vi gik tilbage til Pension Zum Meer og slappede af.

Senere på aftenen gik vi atter ned på Zum alten Fischer og spiste. F. fik en fisketallerken med tre forskellige fisk. Jeg fik laks på spinat. Alle fiskene her har smagt frisk og godt.

Søndag

Søndag den 30. juli afgang kl. 7.15. Planmæssig afgangstid. Lidt diset sol. Vi har pakket teltet også, trods pessimistiske vejrudsigter for Arkona, Berlin, Bremen og Hamburg ...

Jeg kørte. Imellem Fakse og Kongsted observerede vi en paraglider - eller hvad sådan en så hedder, når han er motoriseret med en propel på ryggen.

Vi nåede Gedser lidt før 8.30 og kom til at holde i kø med bl.a. Arne Erdmann og et lille Trabi-team, der havde været til træf i Sverige. F. gav sig ikke til kende over for A.E. ...

Vi blev pakket tæt sammen på færgens dæk - så tæt, at det undrede mig at se op til flere overvægtige personer i færgens restaurant - hvordan var de kommet ud af deres biler?!

I restauranten tog vi det store morgenbord. Netop som vi havde sat os, ringede F's telefon. Jeg troede, det var R. (hun er jo derhjemme); men så begyndte F. at tale engelsk. Det var Lothar Ditmer-Scheele. Vi havde jo skrevet e-mail til dem (venner fra vores besøg i Teterow sidste forår) for at høre, om vi måtte besøge dem. Men vi var nærmest gået ud fra, at de var ude at rejse, da de ikke havde skrevet tilbage. Nu har vi så alligevel en aftale i Scheessel (imellem Hamburg og Bremen) på fredag.

Efter morgenbordet gik vi et smut i shoppen - bare for at kigge. Men vi gik da ud med en Anton Berg-sampak af chokolade fra tre forskellige lande.

Vi sad ude på soldækket i strålende sol (jeg begynder så småt at mistænke dmi.dk for at binde mig noget på ærmet), da færgen begyndte sin lange indsejling til Rostock.

I Rostock skulle vi lige ind i border shoppen, hvor vi købte lidt vin og en whisky. Før vi kunne køre videre, måtte vi lige guide en bilfuld gebrokkent talende danskere hen til færgehavnen: de havde fundet skiltningen mangelfuld, hvilket jeg egentlig må give dem ret i.

Så kørte vi sydpå ad motorvejen, indtil vi kunne køre på den nye motorvej, der går mod Stettin. Landevejen længere oppe mod nordkysten havde måske været mere seværdig; men nu havde FDM altså anbefalet motorvejen.

Vi var i god tid (skulle først tjekke ind på pensionatet efter 16), så vi kørte ind for at kigge lidt på Stralsund. Vi fandt et sted at parkere og tullede så ind i den gamle bydel. Gammel vil sige middelalderlig, da nogle af husene daterer sig tilbage til 1200-tallet. Og mange af husene er flot restaureret. Stralsund var en hansestad, og den oprindelige rigdom ses stadig i de gamle, flotte store huse og de mange åbne pladser. Der er restauranter og Bierstuben på hvert gadehjørne, og i dag var der udeservering overalt.

Vi satte os også til rette på det store torv ved rådhuset og fik serveret øl, omelet / salat, og kaffe bagefter. Der var en del turister, men ikke overfyldt. Stralsund kunne nok være et længere besøg værd.

Efter denne frokost-rast kørte vi atter ud af byen. Oppe på motortrafikvejen, der fører ud oå dæmningen til Rügen, kom vi ind i en kø. Dæmningen er virkelig en flaskehals for trafikken til og fra øen - i hvert fald på sådan en solrig feriesøndag. De er da også i fuld gang med at bygge en flot bro.

Vi kørte så nordpå over øen. Nord for øens største by, Bergen, bliver landskabet lidt bakket og mere skovrigt. Imellem Kleiner og Großer Jasmunder Bodden og nordvest over. Fra Glowe kører man ad en skovbevokset landtange imellem indsøen (fjorden) og Østersøen. Der holdt bilerne parkeret i begge vejsider over en 8 km strækning lige så tæt, som de havde kørt på dæmningen. Jeg har aldrig set noget lignende. Man kan ikke se stranden, men jeg kunne alligevel forestille mig fluepapiret.

Hvor landtangen slutter, ligger Juliusruh ude imod kysten og Breege inde ved indsøen. De to småbyer er næsten vokset sammen. Vi kørte ind mod Breege og fandt hurtigt Parkweg 1 og Pension Zum Meer. Forrest ligger et stort rødmalet hus - privaten tror jeg. Bagved et lidt mindre hvidt hus, der rummer værelserne. Vi blev modtaget og fik vist vores værelse.

Vi havde ikke planer om yderligere sightseeing i dag, så vi besluttede blot at gå en tur. Først ned mod stranden. I en skovlignende park eller en parklindende lund havde en cyklende familie gjort holdt og stod og kiggede på en næsten livløs lille slange. Vi kiggede med. Vi blev enige om, at slangen næppe var farlig. Den havde hvide pletter i nakken, hvilket vi tolkede som "snog" - tyskerne kaldte den Blindschlange el. noget lign. - så F. tog den med hånden og lempede den væk fra skovvejen. For at fortsætte slangeredningsaktionen hældte han så noget af min Egekilde med brus og citrus over den for at køle og fugte den (thi den tyske dame mente, at den plejede at leve i sumpede områder). Det så også ud til, at den friskede lidt op.

Vi gik videre ned på stranden - blot for at konstatere, at det var et fluepapir. Så vi vendte om og gik den samme vej tilbage, altså imod havnen, der ligger inde i fjorden. Snogen lå samme sted og så sløj ud; jeg overbeviste F. om, at vi skulle lade den være (burde vi have aflivet den? hmm?!!).

På hvert andet hus (mindst) i Breege står der Ferienwohnung eller Ferienhaus - og oftest også "belegt". Man kan gruble over, om det er en spøgelsesby om vinteren ... men i år tror jeg i hvert fald, udlejerne tjener godt, før de skal gå i hi.

Der var havnefest i Breege til og med i dag. Med radiobiler, skydetelt og sang og harmonika-sømandsmusik i et blåstribet telt (Shantychor Sassnitz). Festligt og folkeligt - ja, det kunne såmænd have foregået i Fakse Ldp.

Jeg var sulten, selvom klokken kun var lidt over fem, så vi gik ind på Zum alten Fischer og fik et bord. Normalt ville der være udsigt over fjorden; men festpladsteltene dækkede noget af udsigten.

Vi fik mandelpaneret torsk - godt. Dertil drak vi Alsterwasser - det smager som øl med citronvand - lidt overraskende. Bagefter fik vi Rote Grütze med vanillesauce - godt! Det er næsten det samme som dansk rødgrød – men faktisk bedre.

Efter maden gik vi lidt rundt på havnen. Fjorden minder lidt om Præstø Fjord. Der lå nogle store turbåde, der sejler inde fra Ralswiek i bunden af fjorden og ud til den bilfri ø, Hiddensee.

Tilbage på værelset fandt vi vores tyske bordershop-hvidvin frem og satte os udenfor på nogle havestole, indtil myggene sendte os indendørs.