Den 2. seng står i Sundvollen Hotel, som ligger i et lille bysamfund ved en smuk stor indsø (det er Tyrifjorden) 40 km fra Oslo. Se DET er et hotel! Åbenbart også et velbesøgt konferencecenter. Der var i hvert fald rigtig mange mennesker, da vi kom. Frokosten var overdådig. Der var faktisk så mange ting, jeg gerne ville have smagt, at jeg næsten blev helt frustreret.
Og så på kursus. Norske medicinreklameregler - på norsk. Det gik da meget godt med at følge med, selv om jeg ikke kunne bidrage ret meget til gruppearbejdet. Dertil manglede jeg alligevel mange forudsætninger. Alle de andre kursister arbejdede med human medicin, og havde tidligere været på et flere dages grundkursus.
Før middagen gik jeg en tur; men det var jo blevet mørkt og cykelstien/fortovet slap hurtigt op, så turen blev kun kort. Det var lidt svært at hægte mig på samtalen ved bordet, selvom de andre Bayer-deltagere var rimeligt flinke til at inddrage mig, så jeg var meget træt i hovedet, da jeg trak mig tilbage til det fine store værelse. Og jeg forstod nu mine fremmedsprogede kolleger i DK på en anden måde.
I øvrigt var det en dag med en god og en dårlig nyhed: en anden norsk kollega fik en søn; men en rigtig god dansk kollega sagde op!
Efter ganske lidt fjernsynskiggeri fra enkeltsengen slukkede jeg lyset.
Jeg havde sat vækkeuret til at ringe lidt tidligere end strengt nødvendigt, for jeg ville ud at gå i dagslys. Jeg havde haft en elevatordrøm. Elevatoren teede sig ustabilt - slingrede og gyngede - omkring de øverste etager, og tallene i displayet, der angiver etager, sprang og kom altså ikke i rækkefølge. Underlig drøm!
Jeg var for længe om morgentoilettet, så det blev kun til en ti minutters gåtur. Hotellets overdådige morgenbuffet krævede jo også sin tid!
Videre med kurset. Og derefter endnu en overdådig frokost, hvorefter vi kørte retur til Oslo. Min kollega satte mig af ved færgeterminalen. Jeg placerede min kuffert i en baggageboks og gik ind til et indkøbscenter ved Sentralstationen, som min kollega havde udpeget for mig. Der tullede jeg rundt en stund og kiggede på og i butikker. Bl.a. var der en butik, der hed Handysize, og som udelukkende solgte hvadsomhelst i små størrelser - især til rejsebrug. Skægt koncept!
Da det var ved at være tid til at tjekke ind på Pearl of Scandinavia, gik jeg tilbage mod havnen. Gaderne deromkring, som altså er noget af det første, de tilrejsende ser af Oslo, havde kun få butikker, men butiksvinduerne viste bl.a. egnsdragter og thai-fodmassage ...! Måske var det mine fordomme, der bestemte, hvilke personer jeg lagde mærke til: En lidt firskåren kvinde i syntetisk leopardpelsjakke, der sad og røg sammen med en ældre mand uden for et lille værtshus - i lyset af beliggenheden skulle man måske sige knejpe. Senere to ganske unge piger, tynde og langbenede, i korte jakker og superkorte nederdele, der stod og fotograferede hinanden op ad en rå stenmur.
31. oktober 2007
30. oktober 2007
3 nætter - 3 senge. Kapitel 1
Den første seng står på P-hotel i Oslo Centrum. Et relativt billigt hotel for Oslo Centrum og absolut derefter.
Min kollega og jeg kom hertil ca. 20.30 tirsdag aften efter en lang biltur. Jeg kørte hendes Peugeot (som det viste sig, jeg havde kørt før, på rejse med en af firmabilens tidligere ejere) fra Lyngby til Göteborg. Mit højre knæ var totalt ømt, da jeg steg ud for at strække benene i Göteborg ved det kontor, som faktisk lukker i morgen.
Vi havde smukt kørevejr igennem Nordsjælland og Sverige. Sol, klart vejr og smukke gyldne efterårsfarver. Kun en enkel kraftig byge.
Min kollega kørte så videre fra Göteborg til Oslo, imens mørket faldt på, og snakken gik videre om løst og fast fra sprog til viser til julemad. Landskabet viste sig kun som spredte lys.
Flot er det at køre ind i Oslo. Man ser over på en skråning overdrysset med små stjerner - lysene fra huse og gader. Jeg blev fulgt til hotellet, men gik kun lige op med min kuffert. Vi gik ud at spise. Det var en fordel med en vært, der er godt stedkendt. For det var en glimrende kinesisk restaurant, hvor den eneste person blandt personalet, som så norsk ud, faktisk bad os om at tale engelsk. Medium stærk mad - det mente jeg da nok, jeg kunne klare. Det kunne jeg også, men så heller ikke mere!
Jeg var træt efter den lange køretur. Min kollega vist ogå, så vi skiltes. Hun gik med sin kæreste hjem, og jeg traskede op til 6. sal på mit hotel. Værelset var køligt. Jeg prøvede at stille på varmen. Samtidig fandt jeg så ud af at tænde lyset på badeværelset. Det er en gammel bygning, og værelset er skrabet; men der er et fladskærmsTV på væggen. Så jeg gik i seng og lå og zappede lidt, men slukkede snart lyset.
Vækkeuret ringede kl. 7.30 - vild luksus. Tjekkede firmadelemobilen kl. 8.00, hvorefter den private ringede - hjemmefra. Jeg hentede min posemorgenmad, der hang på dørhåndtaget. Der var en baguette m. salat, ost og skinke, en lille brik-juice og et æble. Og der var til at lave kaffe på værelset. Egentlig OK, men der var jo ikke meget frit valg i det.
Min kollega hentede mig senere. Vi fik kaffe (cortado) og en bolle med hindbærsyltetøj i på en café. Derefter et ærinde på Oslo-kontoret, hvorefter vi kørte ud af Oslo og mod nordvest.
Min kollega og jeg kom hertil ca. 20.30 tirsdag aften efter en lang biltur. Jeg kørte hendes Peugeot (som det viste sig, jeg havde kørt før, på rejse med en af firmabilens tidligere ejere) fra Lyngby til Göteborg. Mit højre knæ var totalt ømt, da jeg steg ud for at strække benene i Göteborg ved det kontor, som faktisk lukker i morgen.
Vi havde smukt kørevejr igennem Nordsjælland og Sverige. Sol, klart vejr og smukke gyldne efterårsfarver. Kun en enkel kraftig byge.
Min kollega kørte så videre fra Göteborg til Oslo, imens mørket faldt på, og snakken gik videre om løst og fast fra sprog til viser til julemad. Landskabet viste sig kun som spredte lys.
Flot er det at køre ind i Oslo. Man ser over på en skråning overdrysset med små stjerner - lysene fra huse og gader. Jeg blev fulgt til hotellet, men gik kun lige op med min kuffert. Vi gik ud at spise. Det var en fordel med en vært, der er godt stedkendt. For det var en glimrende kinesisk restaurant, hvor den eneste person blandt personalet, som så norsk ud, faktisk bad os om at tale engelsk. Medium stærk mad - det mente jeg da nok, jeg kunne klare. Det kunne jeg også, men så heller ikke mere!
Jeg var træt efter den lange køretur. Min kollega vist ogå, så vi skiltes. Hun gik med sin kæreste hjem, og jeg traskede op til 6. sal på mit hotel. Værelset var køligt. Jeg prøvede at stille på varmen. Samtidig fandt jeg så ud af at tænde lyset på badeværelset. Det er en gammel bygning, og værelset er skrabet; men der er et fladskærmsTV på væggen. Så jeg gik i seng og lå og zappede lidt, men slukkede snart lyset.
Vækkeuret ringede kl. 7.30 - vild luksus. Tjekkede firmadelemobilen kl. 8.00, hvorefter den private ringede - hjemmefra. Jeg hentede min posemorgenmad, der hang på dørhåndtaget. Der var en baguette m. salat, ost og skinke, en lille brik-juice og et æble. Og der var til at lave kaffe på værelset. Egentlig OK, men der var jo ikke meget frit valg i det.
Min kollega hentede mig senere. Vi fik kaffe (cortado) og en bolle med hindbærsyltetøj i på en café. Derefter et ærinde på Oslo-kontoret, hvorefter vi kørte ud af Oslo og mod nordvest.
Abonner på:
Opslag (Atom)