Septembermennesker

Stille septembermennesker.
Jeg ser jer hver dag i toget,
I ankommer hver for sig
og sætter jer sammen og udstråler tæthed.

Hvad har I sammen?
I medbringer en samhørighed
fra lejrbålsnætter hyldet i et fælles dueblåt spejdertæppe
I har en beskyttende osteklokke
En røgblå boble, der kun er lidt gennemsigtig
Derinde vifter septemberkornet i middagslurens eftermiddagsstilhed.

I har en dueblå boble fuld af samhørighedens fostervand,
hvor I ligger som tvillinger
i ske
og forbundet til samme næringskilde

I er kornaks, der vifter stille i takt.
En usynlig vals hele vejen ind til den brølende by,
hvor han forsvinder op ad trappen til den myldrende gade.
Styrket møder han mylderet og arbejdsdagens udfordringer

En dag med beregninger og matematik.
Med udlån og renter. Med forsikring og prioriteter.
En dag med excelark og databaser.
Et mellemspil uden for boblen
Men altid på vej tilbage

(marts 2014)