Jeg har været sammen med en af mine skrivegrupper i dag. En af vores øvelser gik ud på at gen-skrive det, vi netop havde skrevet i en anden genre. Og da jeg lige havde skrevet poesi (det gør jeg oftest), så skulle jeg omskrive det til prosa. Det faldt mig svært, for pludselig skal man til at vælge fokus og være mere konkret. Men jeg skrev dette:
En kvinde træder ind i en hotellobby. Det er sent om aftenen. Hun trækker en ikke alt for stor kuffert efter sig. Kufferthjulene rumler let hen over marmorfliserne og blander sig med den stilfærdige muzak fra receptionen.
Den mandlige receptionist tager imod. Han smiler sit professionelle smil og gentager de fraser, han har sagt så ofte. Konsulterer computerskærmen og rækker et lille papomslag med nøglekortet over til den trætte rejsende. "Elevatoren er lige derhenne. Værelset ligger på 4. etage."
Snart efter er kvinden installeret i et nyindrettet værelse med anonym kunst på væggene. Toilettasken stillet ud på badeværelset, et par jeans, to bluser og en jakke hængt på bøjler.
Om morgenen står kvinden i kø til morgenbuffeten sammen med slipsene, habitterne og de nystrøgne skjorter. Og med kvinderne fra det japanske rejseselskab med deres ceriserøde cardigans. Men denne rejsende har et andet ærinde.
Hele dagen går kvinden rundt i byens gader med store øjne og nakken lagt bagover for at studere arkitekturen. Hun sidder på caféer og lytter til sproget. Og prøver at finde frem til det mest lokale på menukortet. Hun fotograferer skæve hushjørner, nedløbsrør og sporvognsskinner. Hun kører med undergrundsbanen og studerer linjekort. Museer, jo, museer besøger hun også.
Den sidste dag sidder kvinden på en bænk i en park. Hun betragter livet omkring sig. Børn leger og råber. Folk lufter hunde og triller med barnevogne. Hun lægger hovedet tilbage og kigger op i træets bladmylder over sig. Hun sukker og smiler. "Her kunne man bo. Ja, måske kunne jeg leve her. - Hvis det ikke var for ... ". Hendes tanker afbrydes, da en tung regndråbe lander på hendes lår. Mørke skyer er trukket op over parken. Hun rejser sig og skynder sig over mod stationen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar