Forår på Christianshavn

Her er højt skum på alle kanaler.
Her er turbåd, kajakker og vand.
Her er men'sker, som alle sprog taler.
Og på torvet en bums og en and.
Her er gammelt og nyt.
Måske nogen, der har snydt.
Og solsorten synger på volden

Her er huse med farver og stokværk.
En betonklods fra tæt på i dag.
Her er metrostationernes rækværk.
Her er busser med bryster og flag.
Her er gammelt og nyt.
Måske nogen, der blev snydt.
Og solsorten synger på volden.

Og Sofie ser op fra sin kælder
på en fyr og en hvid parasol.
"Slå den op! Det er kunder, det gælder!
De vil spise, fra klokken slår tolv."
Her er gammelt og nyt.
Måske nogen blev snydt.
Og solsorten synger på volden.

Og i Lash Lab er Carla på vippen,
og hun farver og tilretter bryn.
Nabo Klara er ude af flippen
over bogen hun indbandt om gryn.
Her er gammelt og nyt.
Måske nogen blev snydt.
Og solsorten synger på volden.

Her er huller hvor rotterne samles
og får sig en øl og en kop.
Og her kommer en nat, hvor der famles
på en villig, modtagelig krop,
Her er gammel og ny.
Måske en var for sky.
Og solsorten synger på volden.

Dagens taksigelse

Tak, Sol, fordi du kom forbi og bagte på mig og kanalen
Tak, Kanal, fordi du blinker indforstået til mig
Tak, Gade, fordi dine huse har farver og dine brosten er blødt rundede
Tak, Vold, fordi du er så grøn og lader solsorten synge
Tak, By, fordi du er mere fuld og larmende end jeg. Og tak fordi du har plads til mig alligevel.

Når livet rimer

Når livet rimer
i korte stramme linjer

Når brikkerne passer
hvor der var tomt

Når farverne endelig matcher
det jeg har på

Når jeg bare sidder her
og passer

S-togsdigt #6

Nå, S-tog
På vej mod en sommer?
Ikke meget tyder på det
Frost på bilruder
Aprilvinter

Men det grønnes
med rebelske blade
Ukueligt

S-togsdigt #5

Jeg er hos dig igen,
du lange, røde.
For en kort bemærkning.

Jeg, din utro ven,
vil nok nu i en periode
finde andre veje.

Men vi ses igen.
Jeg vender altid tilbage.

Af og til tror jeg,
at jeg er født i et af dine tidlige kolleger.
Mange af mine tidlige erindringer
er om dig.
Fra dig.

At vente på dig
på Peter Bangsvej Station
sammen med min mormor
Dine daværende kolleger var brune
og bredskuldrede
Som den mand jeg, barnligt benovet,
en gang stirrede på
Forundret især
over hans lyse håndflader.

Ja. Dig og mig, S-tog.
Dig og mig

S-togsdigt #4

Tunge øjne
Pligter
Planer

Lettere tøj
Jeg gyser - småfryser
Et fnug daler ned imellem sæderne
Hvor kom det fra?

S-togsdigt #3

Gråt - er vejret
Sommertiden - ser man ikke så tydeligt
Blot et tal og en tid
En aftale mellem mennesker
Som så meget andet
Overenskomster
Normer
"Sådan gør man"
"Sådan er det jo"
Og så er det ophøjet til lov
Naturlov
Guddommeligt dekret
Konvention
Og der stilles ikke mere spørgsmål
Og der rejses ikke mere tvivl
Sådan er der jo så meget ....

S-togsdigt #2

På sæderne foran mig
med nakken til
To tørklæder - mor og datter
Hyggesnak på fremmed sprog
Latter og nærhed

Nu fløjter toget og ruller ud fra stationen,
hvor nybyggeri
ændrer byens profil

Skinnerumlen
Og rusken, når skinner drejer

Forårssol, men rim i græsset
Vinterfrakke, men sko
Brydningstid
Forandringstid

Også for bane og motorvej
Vi skal kunne bevæge os
Og vi ændrer landet og byerne
Vi bygger og forandrer

S-togsdigt #1

Solen blændende
Beskeder suser mig om ørerne
Længere rejsetid
Ja, mit liv er rejsetid
Livsrejsen
Tidsrejsen
Mit liv ligger vandret som togskinner
og trækker morgener
og eftermiddage i langdrag
En helletid
med tidsfordriv
Tommelfingerdans på mobilskærm

Trækkes i langdrag,
til der bremses abrupt:
Toget har mistet strømmen

Solflimmer når vi kører
Og skinnebulder
Forstæder farer forbi

Vanddrukne vådområder langs banen
Soppende træer.
Det har regnet.

Blændet af sol
Fristet til lukke øjnene
og lade solen skabe
orangerøde skygger bag mine øjenlåg.