23. marts 2017

S-togsdigt #1

Solen blændende
Beskeder suser mig om ørerne
Længere rejsetid
Ja, mit liv er rejsetid
Livsrejsen
Tidsrejsen
Mit liv ligger vandret som togskinner
og trækker morgener
og eftermiddage i langdrag
En helletid
med tidsfordriv
Tommelfingerdans på mobilskærm

Trækkes i langdrag,
til der bremses abrupt:
Toget har mistet strømmen

Solflimmer når vi kører
Og skinnebulder
Forstæder farer forbi

Vanddrukne vådområder langs banen
Soppende træer.
Det har regnet.

Blændet af sol
Fristet til lukke øjnene
og lade solen skabe
orangerøde skygger bag mine øjenlåg.

Ingen kommentarer: