Genåbning

Når samfundet åbner, vil jeg ....
Når jeg har fået vaccinen, vil jeg ...
Når man igen kan tage på ferie, vil jeg ....
Når man igen kan gå på café, vil jeg ....
Der lægges planer for tiden
Der drømmes

Mængden af indestængte længsler stiger
- ophobes
i menneskesindet
i samfundet
Som kogende vand i en keddel.
Hvornår når det kogepunktet?
Som luft i en ballon.
Hvornår når det bristepunktet?
Som vand bag en dæmning
eller et dige.
Som sne og is i frostens greb
afventende tøbruddet.
Ophobet.

Men kommer tøbruddet med norske dimensioner?
Bliver det en forårsflom?
Med horder i gaderne
dansende, syngende
Bliver det sprængfyldte koncertsale?
Og fester og sammenkomster hver weekend?
Udsatte familiefester
(Den introverte gruer)

Eller vover vi os forsigtigt ud
som skovmusen, der lister ud om natten
med sitrende knurhår
og radarører
på vagt for farer?

Skal vi stadig liste rundt
med mundbind og håndsprit
som fast inventar i håndtasken?
Lumrende i vores privatbiler
læggende den kollektive trafik
(ekstra meget) for had
som transportører af smittebefængte
stænger, håndtag og stopknapper
og snot-aerosolmættet luft.

Slippes dampen forsigtigt ud
af velmenende ventiler
- som småbørn i skole -
med et skingert psssst og et lettet suk?