En mørk tirsdag startede Everybody's Talking deres Danmarksturne i Spilledåsen i Store Heddinge. Og undertegnedes mørke vinterhumør blev sat en del grader i vejret af deres charme, galskab, og mande-pjat der hele vejen var gennemsyret af super musikalitet. Der var fornøjelige genhør med en masse gode pop-sange som "I'm Easy" (en af dem jeg syntes kørte rigtig godt), "Walk Like an Egyptian" (The Bangles), "Mighty Quinn" (Dylan) og mange flere - alting serveret solidt og professionelt af 2 dygtige guitarister og en dygtig sanger - og ofte enda med gode sangharmonier. Har du ikke allerede tjekket, hvem det nu lige er, de er så kig på www.everybodyistalking.dk Navnet har de selvfølgelig taget fra temasangen fra filmen Midnight Cowboy; men man får den mistanke, at navnet også refererer til dem selv, for snakketøjet går livligt på scenen, når de da ikke lige spiller og synger.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar