Koncerten med R.E.M. i Forum onsdag den 16. februar 2005 var super! Forum var godt fyldt op; men der var dog luft omkring os, hvor vi stod. Desværre var vi temmelig langt fra scenen. Vi kunne lige se bandmedlemmerne på scenen, og se, at det, der blev vist på skærme over scenen, var direkte optagelser fra scenen, af og til blandet med videosekvenser. Det så faktisk ret sejt ud! Og det var kun takket være skærmene, at vi fra vores position kunne se, at Michael Stipe havde malet en bred blå stribe (lidt à la Ninja Turtles) hen over øjnene. Vi kan så bruge resten af året på at filosofere over betydningen af det.
Lyden var god - fin gengivelse af stemme og tekst. Og R.E.M.'s karakteristiske temaer på guitar og keyboards fremstod også dejligt tydeligt og klart.
Bandet nåede rundt om en god del af alle de numre, som SKAL med. Men med R.E.M.'s store lager af gode numre - sange, der hver især har stor betydning for os, deres fans - er det umuligt at nå dem alle på kun to timer. Vi havde i hvert fald hver et par numre, som vi også gerne ville have hørt. Og tiden gik alt for hurtigt, imens vi klappede, svajede og sang med - eller lod tårerne løbe under nummeret "Everybody Hurts".
Play list (dem, jeg kender navne på - og efter hukommelsen): Drive, Everybody Hurts, I've Been High, The Wake-Up Bomb, Electrolite, Orange Crush, Walk Unafraid, Leaving New York, Loosing my Religion, Imitation of Life, Country Feedback, What's the Frequency Kenneth, The Great Beyond, Man on the Moon. Herudover ca. 4 - 5 numre, som jeg ikke kender - måske fra den nye CD, som jeg endnu ikke har fået hjem. Bl.a. 2 numre, hvor vi kunne følge teksten på skærmen; jeg tror, R.E.M. gerne ville skære disse tekster ud i pap for os, for de er meget kritiske over for U.S.A.'s siddende regering og dens handlinger. Den ene tekst ledte mine tanker hen på franske protestviser fra 50'erne - lidt henad Monsieur le President .....
Citat (fra I've Been High): "All I want, all I really want is, just to live my life on high. And I know, I know you want the same. I can see it in your eyes."
A concert with R.E.M. - that's one way to live your life on high!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar