Tønder Festival 2006, Søndag

Det skulle vise sig, at den dejlige belgiske øl har nogle bivirkninger ... hvis man indtager en overdosis, får man hovedpine. Jeg måtte reparere, men var alligevel ikke noget stor hjælp ved nedtagning af teltet. Og så var det regnvejr igen.

Først under ceilidh'en blev jeg så småt frisk igen. Og i løbet af ceilidh'en kan man så risikere at finde ud af, hvilke koncerter man skulle have valgt ...

Alt i alt var der ikke de store åbenbaringer på årets festival. Men med efterhånden mange festivaller på bagen, er vi nok også blevet noget kræsne ...

Tønder Festival 2006, Lørdag

Dagen startede med regn. Jeg forsøgte at nægte at vågne op til det vejr; men F. insisterede. Så han hentede brød og fik stillet op til morgenbord inde i forteltet. Imens gik en skotte rundt ude i regnen og spillede sækkepibe.

Der var dansk musik i Telt 2.
Tine Refsgaard og Christian Alvad - godt! Tine skriver nogle spændende tekster. En CD med hendes gruppe Tilt blev da også mit eneste Millstream-indkøb i år.

Kan I huske Natalie McMaster? Nu kan hun godt gå hjem og lægge sig. Nu har vi vores egen violinprinsesse: Ditte Fromsejer Mortensen. Hun og Sigurd Hockins gav et fint sæt - var både charmerende og virtuose.

De to unge gutter, der udgør Carlas, var også en herlig oplevelse - dejligt uhøjtidelige. Og rart at høre, at nogen endelig igen tør og vil komme med lidt politisk satire i deres sange. Da de kom ind på scenen medbragte de et stykke børnelegetøj i gule, grønne og lilla farver. Det viste sig at være en uundværlig rekvisit i deres sceneshow, idet det var en batteridrevet sæbebobleblæseautomat!

Rasmus Nøhr - ja, han er jo lidt ærgerlig og snakker som en poptøs. Men nogle af de sange, som han præsenterede sammen med charmetrolden Rasmus Zeeberg (guitar), Henrik Jansberg (violin), Steffan Søgaard Sørensen (bas og violin) og en anden Rasmus (trommer), var rigtig gode.

Og så er der forresten en spillelærer, der har scoret sin tidligere elev: Harald Haugaard og Helene Blum.

I nærheden af os camperer to bands: Bregenborg Band og Græsset Gror. Sidstnævnte har her i eftermiddag underholdt os med rigtig velspillet bluegrass.

Aftenens koncert i gymnasiet var Caroline Herring, som står for solid og velovervejet americana: singer-songwriter country ... helt OK men måske for pænt.

Sofia Karlsson er en dygtig svensk sanglærke, som holder den gode, svenske visetradition i hævd på bedste vis.

Og så var der Eivør - og nu tror, jeg har fået nok af hende.

På vej tilbage til teltet måtte vi en tur i festival-pubben. Oppe på første sal blev der jammet og snakket. Vi faldt i snak med 4 rare Tønder-boer, som kunne fortælle om Tønder og Festivalen indefra. Og vi nød Leffe i rigelige mængder ....

Tønder Festival 2006, Fredag

Som sædvanlig brød der et gevaldigt tordenvejr løs, da vi nærmede os Tønder og kørte ind i byen. Sådan har det været - ja, faktisk hvert år!

Koncerten fredag aften var ikke noget at skrive hjem om

Irske Lunasa spillede jigs and reels, men med en fremtrædende rytmesektion bestående af guitar og bas. De var OK

Le Vent du Nord fra Canada - forfriskende og rimeligt varieret - men man skulle nok have forstået de franske tekster bedre.

Saw Doctors: De blev beskrevet som halbal, og det var halbal (kedeligt!)

Midt i nat blev vores søvn forstyrret af en mand, der gik rundt imellem teltene og råbte på en Majbrit. Gad vide, om det var hans kæreste, eller han bare troede det ... Det kan selvfølgelig have været noget alvorligere - men vi har ikke efterfølgende hørt eller læst noget om nogen, der er røget i kanalen, så Majbrit har nok bare lagt sig ind i et andet telt ...

Lørdag

Käthe og Lothar skulle tidligt afsted på en cykeltur rundt i kommunen for kandidater (og vælgere?), så vi blev også lempet ud af huset rimeligt tidlige – altså venligt og efter et hyggeligt morgenmåltid i køkkenet. Vi tog afsked med tak og gode ønsker, og så kørte vi mod Danmark igen.

Forbi Hamburg var der godt med traffik – sikkert en stor rejsedag – tyskerne holder vist typisk sommerferie senere end vi. Men alt gik glat. Videre forbi Lübeck og nordpå mod Putgarden. Ved færgehavnen var bilrækkernes bevægelser lidt specielle: ikke noget med, at en hel række kørte hele banens længde frem; til gengæld rykkede en række lidt frem, så en anden række, så en tredie række. Det medførte, at der vist var gået sport i ikke at starte motoren, men få passagererne til at skubbe bilen frem, imens føreren blot sad med åben dør og styrede. Jeg havde nu ikke lige lyst at skubbe, så F. måtte pænt starte og standse motoren, når vi skulle flytte os.

Vi var hjemme i Fakse Ldp. først på eftermiddagen og kunne pakke ud.

Fredag

Ingen af os havde sovet godt. F. talte om en trold – han havde hørt en gren knække om natten – og det havde lydt, som om det var tæt på teltet. Jeg havde vist også hørt den, men valgt at ignorere det ...

Toilet- og badefaciliteterne på pladsen var beskedne, men rene og velfungerende. F. måtte dog hjælpe mig med at låse op ind til brusebade-rummet; det var en gammel lås og en gammel nøgle. Vi pakkede teltet ned. Vi ville egentlig ikke trænge os på og sove hos Käthe og Lothar; men vi var enige om, at vi ikke ville sove en nat til på den campingplads, så ville vi hellere finde et hotel eller pensionat.

Vi kørte hen til Käthe og Lothar. Han var i fuld gang i haven, men havde ikke så meget imod at blive afbrudt. Resten af dagen var de vores værter og viste os rundt i Scheessel og de omliggende landsbyer. Vi mødte Käthe og Lothar, da vi var i Teterow sidste forår. Teterow er venskabskommune med både Fakse og Scheessel og plejer at invitere repræsentanter fra venskabskommunerne med til deres årlige Hechtfest. Käthe Dittmer-Scheele er borgmester i Scheessel, og især derfor havde hun og F. meget at tale om udi kommune-sager. Derudover er de et par rare og hyggelige mennesker, og det er altid rart at få førstehåndsinformation om tingenes tilstand i andre lande. Så vi fik en åben invitation med hjem sidste år, som vi så nu har udnyttet. Ligeledes har de fået en åben invitation til at besøge os, og de lod forstå, at det godt kunne blive aktuelt til næste sommer. Lige nu har Käthe travlt op til kommunevalget i september i år.

Scheessel er en by på størrelse med Haslev (vurderer jeg). Der er lidt erhvervsliv, men ellers arbejder befolkningen i Hamburg, Bremen eller Hannover, som alle ligger inden for rimelig rækkevidde med bil eller tog. Byen ligger midt i godt tysk landbrugsland, så der er plads og frisk luft rundt om – altså ikke et ringe sted at bo.

For de musik-interesserede kan jeg sige, at der hvert år afholdes en musikfestival kaldet Hurricane, som skulle være kendt i hvert fald i hele Tyskland. Når man kigger på hjemmesidens bandliste, så er der kun 2 navne, jeg kender; men det siger måske mere om mig end om festivalen ... ?

Vi blev inviteret til at overnatte hos Käthe og Lothar og sagde jatak.

Torsdag

Skiftedag igen. Vi har en aftale i Scheessel fredag; men der er rimeligt langt at køre, så da vi ikke ville bruge hele fredagen på at rejse, ville vi køre torsdag og så finde et sted at sove i Scheessel og så møde op hos familien Dittmer-Scheele fredag formiddag.

Først var vi inde i Teterow igen (vi skulle under alle omstændigheder igennem byen) og postede et par postkort. Så kørte vi vestpå til Schwerin, hvor man kan komme på en stump ny motorvej, der rammer motorvejen imellem Berlin og Hamburg. Ad den fortsatte vi vestpå og derefter syd om Hamburg. En omkørsel før Hamburg havde nær sendt os på afveje; men vi fandt kursen igen. Vi forlod A1 ca. midt imellem Hamburg og Bremen og kørte sydøstpå imod Scheessel.

Vores aftale lå ikke fast, da vi tog fra Danmark, så jeg var ikke så godt forberedt på Scheessel – altså m.h.t. bykort og beliggenhed af overnatningsmuligheder; men jeg gik ud fra, at der var et turistbureau. Så vi brugte temmelig lang tid for at finde blot en informationstavle over byen – forgæves; der var i hvert fald ingen i byens centrum ... Vi havde dog set et skilt mod en campingplads, da vi kørte ind i byen, så vi kørte ud igen for at finde denne. På vej ud af byen fandt vi så en informationstavle, fandt campingpladsens beliggenhed og ligeså beliggenheden af vejen, hvor familien Dittmer-Scheele (Käthe og Lothar) bor.

Der var en campingplads lige i udkanten af byen – i nærheden af en sportsplads. Det var en lille plads med høje træer; der så hyggeligt ud. En kvinde tog imod os og viste os tilrette – der var flere pladser at vælge imellem, da pladsen ikke var særlig søgt – så vi valgte at ligge lige ved siden af en pavillon, hvori der stor et bord-bænke-sæt af flækkede fyrrestammer. Så behøvede vi ikke sidde inde i teltet og spise, hvis det skulle blive regnvejr. Da vi havde sat teltet op, delte vi en øl i pavillonen. Imens vi sad der, dukkede der en lille skovmus op og vimsede lidt rundt og snusede inde i pavillonen. F. hældte lidt øl i kapslen og satte den ned på jorden. Musen smuttede væk; men senere så jeg faktisk at musen sad ved kapslen – og sad der længe – den drak længe og veltilpas, for da den atter smuttede væk, var kapslen tømt for øl ...! Vi så ikke mere til musen under vores ophold på pladsen, til gengæld så jeg næste morgen en kat. Og jeg fik nærmest skrupler over, at vi havde drukket en sagesløs mus fuld, så den måske er blevet et let bytte ....

Vi gik en tur igennem campingpladsen, der var beboet af nogle få fastliggere. Der var også en del forladte vogne, og nogle af dem så ud til at være besøgt af andre end deres ejere ...! Lidt skummelt. Fra pladsen kunne man komme videre ad et stisystem, der går igennem skovbevoksningen langs den lille flod Wümme.

Campingpladsejeren havde anbefalet os en restaurant, vi kunne nå til fods. Den hedder Zum Heidekrug og ligger nærmest i et villa-område – ikke lige det sted turister ville have ledt efter en restaurant. Der fik vi schnitzler, og de var store! F. fik jægerschnitzel og jeg en sigeunerschnitzel, med tilbehør af peberfrugter smagt til, så det smagte rigtig ungarsk (i hvert fald det en dansker vil kalde ungarsk) altså med en antydning kommen. Godt!

Det skulle senere vise sig, at campingpladsens beliggenhed i byens udkant var et minus. Der var meget støj fra vejene, der løb lige forbi.

Onsdag

Campingpladsen vågnede, og vi stod op. Jeg købte Brötchen oppe i madudsalget – nybagte, hedder det sig, men ikke det mest spændende morgenbrød, man kunne ønske sig. Efter morgenmaden opvask og badning i servicehuset, som fungerer udmærket. Det koster en Euro for en rindende bruser i 5 minutter, og det er rigeligt til både det ene og det andet.

Vi kørte til Teterow igen. Vi havde tidligere læst om, at man kunne sejle til Burgwallinsel ude i Teterower See. Vi fandt søen efter et lille svinkeærinde i oplandet, parkerede bilen og gik ned til den lille kabelfærge, som er en af mulighederne for at komme over på øen. Idet vi kom om bord på færgen, fik vi en kraftig regnbyge. Heldigvis varer overfarten mindre end 5 minutter, så vi kunne komme i læ under træerne på den lille ø – i øvrigt varede bygen lige så kort ...

Burgwallinsel har rummet en slavisk borg i middelalderen, hvor de mennesker, der boede i omegnen, kunne søge tilflugt, hvis en fjende hærgede. Der har været en træbro ud til øen, og man kan endnu se voldene omkring ydre og indre borggård. Læs selv mere her ... Vi tullede rundt på gå-ben. Da vi havde set, hvad der var at se (tror jeg nok), kom den lille barkasse (en lille overdækket turbåd), som også besørger overfarten imellem øen og fastlandet. Den lagde til ved restauranten Wendenkrug. Sejlplanen sagde først rundtur på søen. Vi hoppede ombord og betalte 4 Euro pr. pers., så blev vi sejlet lidt rundt på søen, imens skipper fortalte lidt om båden, søen, små-øerne og omegnen. Vi fik øje på en rovfugl, og efter lidt drøftelse med skipper blev vi enige om, at det var en havørn. Skipper mindede os så om, at hele området omkring Teterow og Malchin er Fogelschutzgebiet.

Efter rundturen blev vi så sejlet tilbage til fastlandet. Vi fandt bilen igen og kørte ind til Teterow igen. Vi ville gerne genfinde den Kräuterlikør, som vi havde fået ved sidste års besøg i byen. Men forretningerne holdt middagspause, så vi gik ned til Restaurant Stadtmühle, som er en gammel vandmølle og fik noget mad. Vi fik schnitzler med Pfifferlinge (kantareller) og kartoffelkroketter. Og med den typisk tyske salattallerken ved siden af. Der var også mulighed for at få kigget i dagens avis og tjekket vejrudsigten.

Da vi havde spist, gik vi ud i byen igen og fandt nu forretningerne åbne. Vi fandt en forretning med gaveartikler og fandt der et par udgaver af Kräuterlikører – ingen af den den helt rigtige, men vi købte 2 slags ... og kørte så tilbage til campingpladsen.

Vi blev enige om at gå en tur, før vi spiste aftensmad, og fandt en sti igennem skoven. Den førte ud til vejen. Vi gik over vejen og fandt en anden sti og et vejskilt, og så gik og gik vi, indtil der kom et nyt vejskilt. Det næste landsbynavn, der var bekendt ville ligge langt borte, og vi turde ikke andet end gå samme lange vej tilbage, fordi det så småt var ved at blive mørkt. På vejen igennem skoven havde vi bemærket nogle fyrretræer, som der var blevet skåret i på en måde, der minder om det man ser på billeder fra steder, hvor man tapper gummi af gummitræer eller ahornsirup af ahorntræer. Det grublede vi lidt over og blev enige om, at man nok kunne opsamle harpiks på den måde; og harpiks bliver jo også anvendt til forskellige ting bl.a. til at smøre på violinbuer eller som harpikspulver til spil, der ikke vil tage fat.

Tilbage på campingpladsen spiste vi rugbrød og pålæg og gik senere til ro i teltet.

Tirsdag

Der var næsten fuldt hus i pensionatet nu til morgen. Vi forstod på de andre gæster, at der var strømafbrydelse (vi havde ikke savnet strøm og derfor ikke bemærket det). Men strømmen kom relativt hurtigt igen, og værtinden kunne servere mere kaffe. Det havde givet os gæster lidt at snakke sammen om.

Efter morgenmaden pakkede vi sammen og betalte. Vi kørte tværs over øen igen og over på fastlandet.

Vi fandt vejen mod Grimmen og videre mod Demmin. Her holdt vi lige ind på en parkeringsplads ved floden (Peene), var på wc og aftalte den videre rute mod den campingplads, jeg havde udset mig.

Så videre gennem Malchin (som jeg havde lidt svært ved at finde den rigtige vej ud af) og ned langs sydøstsiden af Malchiner See. Der fandt vi skovvejen ned mod Camping Seedorf. Vi var heldige at nå frem før kl. 13, for derefter var receptionen lukket indtil kl. 15. En venligt udseende dame tog imod os og viste os en plads "am Waldrand", som vi ønskede det. Pladsen var omgivet af skov og gennemkrydset af rækker af høje aspetræer (popler), hvori der groede store klaser af mistelten.

Vi fik slået teltet op og pumpet luftmadrasser, og fik os et lille måltid i pladsens lille madudsalg. Nysgerrig som jer er, måtte jeg smage nogle Balkanstäbchen – det er små stegte, krydrede stænger af kødfars – helt OK. Så kørte vi ind til Teterow. Byen lignede sig selv med de små gader og byportene. Vi købte ind i Netto og tullede lidt rundt.

Tilbage på campingpladsen kom der en regnbyge. Imens sad vi i teltet og drak kaffe og spiste chokolade fra færgen. Altså vi holdt chokolade-smagning: fra Equador, Ghana og Ny Guinea. Spændende.

Vi var også en tur nede ved søen (Malchiner See). Der er en lille stump sandstrand (generelt er jorden her totalt sandet), hvor campingpladsens unger havde bygget en del sandslotte. Imens vi stod og kiggede, bemærkede jeg en stor rovfugl, der kom flyvende og derefter cirklede rundt over søen. Den slog ned mod vandfladen og fløj op igen, prøvede et par gange til og fløj så endelig bort – så vidt vi kunne se med en lille fisk i kløerne – med retning mod skoven. F. mente, det var en fiskeørn.

Tilbage ved teltet spiste vi aftensmad – det vi havde købt ind i Netto: rugbrød og pålæg (F. har fået en svaghed for Leberwurst …) og delte en Störtebeker-øl (enten weissbier eller schwartzbier – begge typer smager godt). Og til dessert – eller nightcap: whisky (den F. købte i Rostock har et forfærdeligt langt navn og smager som cognac, så det er ikke min favorit) og chokoladesmagning. Senere lullede poplernes brusen og regnen på teltdugen os i søvn.