Onsdag

Campingpladsen vågnede, og vi stod op. Jeg købte Brötchen oppe i madudsalget – nybagte, hedder det sig, men ikke det mest spændende morgenbrød, man kunne ønske sig. Efter morgenmaden opvask og badning i servicehuset, som fungerer udmærket. Det koster en Euro for en rindende bruser i 5 minutter, og det er rigeligt til både det ene og det andet.

Vi kørte til Teterow igen. Vi havde tidligere læst om, at man kunne sejle til Burgwallinsel ude i Teterower See. Vi fandt søen efter et lille svinkeærinde i oplandet, parkerede bilen og gik ned til den lille kabelfærge, som er en af mulighederne for at komme over på øen. Idet vi kom om bord på færgen, fik vi en kraftig regnbyge. Heldigvis varer overfarten mindre end 5 minutter, så vi kunne komme i læ under træerne på den lille ø – i øvrigt varede bygen lige så kort ...

Burgwallinsel har rummet en slavisk borg i middelalderen, hvor de mennesker, der boede i omegnen, kunne søge tilflugt, hvis en fjende hærgede. Der har været en træbro ud til øen, og man kan endnu se voldene omkring ydre og indre borggård. Læs selv mere her ... Vi tullede rundt på gå-ben. Da vi havde set, hvad der var at se (tror jeg nok), kom den lille barkasse (en lille overdækket turbåd), som også besørger overfarten imellem øen og fastlandet. Den lagde til ved restauranten Wendenkrug. Sejlplanen sagde først rundtur på søen. Vi hoppede ombord og betalte 4 Euro pr. pers., så blev vi sejlet lidt rundt på søen, imens skipper fortalte lidt om båden, søen, små-øerne og omegnen. Vi fik øje på en rovfugl, og efter lidt drøftelse med skipper blev vi enige om, at det var en havørn. Skipper mindede os så om, at hele området omkring Teterow og Malchin er Fogelschutzgebiet.

Efter rundturen blev vi så sejlet tilbage til fastlandet. Vi fandt bilen igen og kørte ind til Teterow igen. Vi ville gerne genfinde den Kräuterlikør, som vi havde fået ved sidste års besøg i byen. Men forretningerne holdt middagspause, så vi gik ned til Restaurant Stadtmühle, som er en gammel vandmølle og fik noget mad. Vi fik schnitzler med Pfifferlinge (kantareller) og kartoffelkroketter. Og med den typisk tyske salattallerken ved siden af. Der var også mulighed for at få kigget i dagens avis og tjekket vejrudsigten.

Da vi havde spist, gik vi ud i byen igen og fandt nu forretningerne åbne. Vi fandt en forretning med gaveartikler og fandt der et par udgaver af Kräuterlikører – ingen af den den helt rigtige, men vi købte 2 slags ... og kørte så tilbage til campingpladsen.

Vi blev enige om at gå en tur, før vi spiste aftensmad, og fandt en sti igennem skoven. Den førte ud til vejen. Vi gik over vejen og fandt en anden sti og et vejskilt, og så gik og gik vi, indtil der kom et nyt vejskilt. Det næste landsbynavn, der var bekendt ville ligge langt borte, og vi turde ikke andet end gå samme lange vej tilbage, fordi det så småt var ved at blive mørkt. På vejen igennem skoven havde vi bemærket nogle fyrretræer, som der var blevet skåret i på en måde, der minder om det man ser på billeder fra steder, hvor man tapper gummi af gummitræer eller ahornsirup af ahorntræer. Det grublede vi lidt over og blev enige om, at man nok kunne opsamle harpiks på den måde; og harpiks bliver jo også anvendt til forskellige ting bl.a. til at smøre på violinbuer eller som harpikspulver til spil, der ikke vil tage fat.

Tilbage på campingpladsen spiste vi rugbrød og pålæg og gik senere til ro i teltet.