Knysten. Kapitel 1

Jeg har en knyst på højre fod. Og det må sådan en halvgammel krage som jeg vel acceptere. Men det kan da være, at lægevidenskaben kan formindske mine ulemper. Jeg har jo haft den i flere år; men først inden for de sidste par år er den rigtig begyndt at plage mig.

Det er svært at vælge sko. De skal være totalt bløde, og høje hæle kan jeg efterhånden skyde en hvid pind efter. Det er lidt uretfærdigt. For jeg har jo aldrig været den, der har insisteret på højhælede og spidse sko til daglig. På den anden side har jeg jo heller ikke gået i andefødder. Men til fester ville jeg da godt bare en gang imellem have høje hæle på.

Nå, men jeg har så endelig taget mig sammen til at forelægge videnskaben mit problem. Først en tur til min praktiserende læge. "Helt tydeligt en trykskade" sagde han - også da jeg spurgte, om det kunne være gigt. Han henviste mig til en ortopædkirurg, som jeg så besøgte igår. "Der er da sikkert slidgigt i den" var noget af det første, han sagde, da jeg havde afført mig støvler og strømper, og han havde vrikket i min lidt ømskindede storetå. Så kunne jeg da pakke mine hjemmefra forberedte spørgsmål om evt. operation og prognoserne derefter sammen igen; for han ville se røntgenbilleder, før han tog beslutning om operation eller "konservativ behandling".

Så ... back to square one. Det er muligt, at dette bliver et længere forløb, så mon ikke man kan få nogle sarkastiske, skræmmende eller ligefrem muntre blogindlæg ud af det ...?