Sjælen bliver lille som en legomand

På isnende perroner står vi
Og trækker os ind i os selv

Og trækker sjælene indad
Helt dybt ind i os selv
Gør dem små, så de kan sidde inderst inde
i læ af kød og knogler
i læ af hele vores fysiske væsen

Sjælen bliver lille som en legomand

Der vrikker rundt derinde
Stive ben og stive arme
Ansigtstrækkene er prikker og linjer
i sort på gult plastik

Søvnige sjæle
uden flere funktioner
end en haletudse

Som om vi er bange for
at øjenkontakt eller
blot et enkelt smil
ville blotte en revne,
hvor vinden  kunne få fat
og flænse vores fysiske væsener
til flagrende ansigtstræk,
blafrende smil
og flyvske øjenkast

S-togsdigt #6

Nå, S-tog
På vej mod en sommer?
Ikke meget tyder på det
Frost på bilruder
Aprilvinter

Men det grønnes
med rebelske blade
Ukueligt

S-togsdigt #5

Jeg er hos dig igen,
du lange, røde.
For en kort bemærkning.

Jeg, din utro ven,
vil nok nu i en periode
finde andre veje.

Men vi ses igen.
Jeg vender altid tilbage.

Af og til tror jeg,
at jeg er født i et af dine tidlige kolleger.
Mange af mine tidlige erindringer
er om dig.
Fra dig.

At vente på dig
på Peter Bangsvej Station
sammen med min mormor
Dine daværende kolleger var brune
og bredskuldrede
Som den mand jeg, barnligt benovet,
en gang stirrede på
Forundret især
over hans lyse håndflader.

Ja. Dig og mig, S-tog.
Dig og mig

S-togsdigt #4

Tunge øjne
Pligter
Planer

Lettere tøj
Jeg gyser - småfryser
Et fnug daler ned imellem sæderne
Hvor kom det fra?

S-togsdigt #3

Gråt - er vejret
Sommertiden - ser man ikke så tydeligt
Blot et tal og en tid
En aftale mellem mennesker
Som så meget andet
Overenskomster
Normer
"Sådan gør man"
"Sådan er det jo"
Og så er det ophøjet til lov
Naturlov
Guddommeligt dekret
Konvention
Og der stilles ikke mere spørgsmål
Og der rejses ikke mere tvivl
Sådan er der jo så meget ....

S-togsdigt #2

På sæderne foran mig
med nakken til
To tørklæder - mor og datter
Hyggesnak på fremmed sprog
Latter og nærhed

Nu fløjter toget og ruller ud fra stationen,
hvor nybyggeri
ændrer byens profil

Skinnerumlen
Og rusken, når skinner drejer

Forårssol, men rim i græsset
Vinterfrakke, men sko
Brydningstid
Forandringstid

Også for bane og motorvej
Vi skal kunne bevæge os
Og vi ændrer landet og byerne
Vi bygger og forandrer

S-togsdigt #1

Solen blændende
Beskeder suser mig om ørerne
Længere rejsetid
Ja, mit liv er rejsetid
Livsrejsen
Tidsrejsen
Mit liv ligger vandret som togskinner
og trækker morgener
og eftermiddage i langdrag
En helletid
med tidsfordriv
Tommelfingerdans på mobilskærm

Trækkes i langdrag,
til der bremses abrupt:
Toget har mistet strømmen

Solflimmer når vi kører
Og skinnebulder
Forstæder farer forbi

Vanddrukne vådområder langs banen
Soppende træer.
Det har regnet.

Blændet af sol
Fristet til lukke øjnene
og lade solen skabe
orangerøde skygger bag mine øjenlåg.

At rejse

At rejse er at leve.
- siger man.
Jeg rejser langt hver dag .... ?

Allergi i S-toget

Et par unge, "hårde" piger havde en hund med i S-toget. En meget stor en. Snakken imellem pigerne gav indtryk af, at hunden var ret barsk over for andre hunde. Den opførte sig dog fredeligt nok - ingen problemer, når folk skulle forbi hunden; men den fyldte jo godt nok noget ...

En mand kom ind og satte sig over for mig. På et tidspunkt, da han havde sat sig op til det, pegede han på et skilt og gjorde pigerne opmærksomme på, at hunde ikke måtte opholde sig i denne kupé. Pigerne blev selvfølgelig trodsige og svarede flabet igen. Snart deltog det meste af kupéen i diskussionen. (Ellers havde ingen kommenteret hunden). Jeg passede dog min kabale - gad ikke tage stilling. Nogen hævdede, at hensynet til allergikere var begrundelsen for forbuddet. Det endte med, at den rethaveriske mand fik togføreren til at sende de formastelige ud ved cyklerne. Manden over for mig måtte efterfølgende rømme sig op til flere gange for at få vejrtrækningen og pulsen på normalt niveau igen (sådan tolker jeg det).

Det er ikke mange dage siden, jeg havde set en lille skødehund med i toget hjem. Den var faktisk noget mere irritabel end den store i dag. Men det ser man jo tit, at små hunde kompenserer for deres størrelse ved at være "store i munden". (Og her skal jeg nok lade være med at drage nogen paralleller). Jeg fik nu ikke tjekket, hvad der var af skilte, der regulerer hundes ophold i toget. Jeg har faktisk aldrig før lagt mærke til reglerne om hunde i S-toget. Jeg er vel bare altid i min naivitet gået ud fra, at folk måtte medbringe deres hunde, når de blot har tjek på dem.

Men så er der jo det med allergien ... og det har jeg selvfølgelig heller aldrig tænkt meget over. Jeg får jo stort set kun eksem af solen engang imellem ... Og har i øvrigt delt hus med hunde og hundehår i mange år. Jeg kunne næsten bedre forestille mig "allergiske" reaktioner over for brokkerier og konflikter i tætpakkede toge. Jeg må nu sige, at det er forbavsende lidt jeg har oplevet af den slags.