Crazy Christmas Cabaret: Who Shot the Sherif?

En rablende vanvittig komedie/kabaret med visse hvasse hints til et vist nyligt overstået "sherif"-valg i USA. Med jokes - måske en anelse under bæltestedet (men for den rene er alting jo ....), som når én af hovedpersonerne præsenterer sig som Lola Liebedick ("- And I do!"). Det hele foregår på engelsk (dog med lidt tysk accent her og der), undtagen når engelske Vivienne McKee spiller en dansk engelsktalende læge "Doc Helsingør from Elsinore - ikke Doc Holliday, men doc on holiday" på halvt dansk halvt dårligt dansker-engelsk.

Ja, hvad kan man sige? ......?? Prøv det ....!!

Jeg morede mig i hvert fald strålende.

Det var Kommunikation og Sprog Roskilde (i skøn samklang med Storstrøm og Vestsjælland), der havde inviteret til og arrangeret turen, som i øvrigt startede med spareribs på Apollo-bryggeriet. Vi var ca. 40 medlemmer, der havde spidset sprogørerne hjemmefra.

Lørdag - hjemturen

Badning, morgenmad og pakning gik hurtigt. Slutrengøringen havde vi for en gangs skyld betalt os fra, så vi var færdige til at køre kl. 9.30. Vi afleverede nøgler hos vores værtinde og fik knus og hilsner med hjem til Fakse Ldp., en egn i DK, som hun savner ... Hun gav os også kort og en vejbeskrivelse, som førte os langt forbi Dresden. Denne vej snoede sig højt op til nogle flotte skisportsområder i det nordligste af Tjekkiet. (Der var heller ikke udstillet så mange figurer langs vejene - hverken havenisser eller andre typer ....) .

Vi blev hastigt vinket igennem paskontrollen og kørte videre ind i Tyskland. Her fører vejen i lang tid hen over en højslette - stadig pænt landskab. Byen Frauenstein er en megt køn sydtysk by. Vi kørte videre gennem Freiberg, og nord for Nossen (ja, det hedder det altså) kørte vi på motorvejen i retning mod Leipzig. Kort efter holdt vi tissepause og spiste vores sidste skiver tjekkisk brød og spegepølse og drak Kondi. Nu, hvor det bare var "geradeaus" ad motorvejen mod Berlin, kunne jeg få lov til at køre i stedet for at læse kort.

Nord for Berlin var vi kaffetørstige og holdt ind på den store rasteplads, Linumer Bruch, hvor vi tidligere har rastet. Vi havde ikke booket plads på færgen hjem, så vi ringede lige til Scanlines og fik at vide, at alt var optaget fra Rostock. Men vores billet kunne heldigvis bruges fra Puttgarten til Rødby også. Det kom til at virke som en lang tur. Havde vi vidst det før, havde vi sikkert kunnet dreje vestpå tidligere. Vi kom med en færge kvart i seks og spiste på restauranten, selv om det føltes ekstra dyrt oven på de billige tjekkiste restaurationspriser.

Vi var hjemme ved 20-tiden og kunne begynde at pakke ud og starte vaskemaskinen ....

Fredag - støvregn

Ferievejret havde ellers været upåklageligt - lidt koldt, men solrigt og klart. Men fredag støvregnede det fra morgenstunden. Planen havde ellers været en tur med det lille lokale tog fra Oparno til Teplice - det skulle være sådan en smuk tur, hvis ellers man kunne have set noget. I stedet satsede vi på shopping i et indkøbscenter, der skulle være i udkanten af Teplice. Byen er ikke særligt charmerende - i hvert fald ikke, hvis man kommer dertil i bil. Til gengæld kan man godt fornemme den forurenede luft. Shoppingcentret Olympia er ikke et superstort; men udvalget er OK. Vi kiggede lidt på sko og elektronik, og jeg købte en taske. En del af centret er en stor Bilka-agtig forretning, Hypernova. Der købte vi lidt brød og frugt, og vi fandt endelig en mørk øl. Den hed Kelt, men var brygget i Tjekkiet.

For ikke at skulle den kringlede vej tilbage igennem Teplice prøvede jeg at finde en genvej ind over land uden om byen og tilbage til E55. Det gik godt nok i starten; men så havde vi pludselig retning mod Teplice alligevel. Vi fandt dog en tilkørsel til E55, før vi nåede ind i byen og kom tilbage til Oparno. Efter frokost gik vi en regnvejrstur i dalen i modsat retning af spadsereturen først på ugen. Vejene var nu blevet godt mudrede, så det blev jeg også.

Vores søn havde tilbragt det meste af dagen i Prag (igen), og han ville gerne hentes ved stationen i Lovosice, så vi kørte dertil for at spise aftensmad. Der er flere spisesteder i byen; men valget faldt på Vinarna Johanka, hvor man sidder og spiser nede under hvælvingerne i en kælder, der sikkert har været kartoffelkælder el.lign., for under et af de højtsiddende vinduer var der lige som en slidske. Der var faktisk ret stemningsfuldt. Tjeneren kunne kun lidt tysk; men det lykkedes os dog at få rimeligt god mad. Vores forretter: kyllingecocktail, hvidløgssuppe og pikant toast (det var lige som en lynstegt stærkt krydret ret med masser grønsager, serveret på et stykke pandestegt brød - ikke ilde faktisk!). Vores hovedretter: steak og en lidt speciel stroganoff, med syltede agurker og smag af kommen.

Før afhentningen på stationen tullede vi lidt ned igennem byens hovedgade, indtil den vamle lugt fra vaffel-fabrikken fik os til at vende om.