Tirsdag

Jeg har givetvis glemt noget fra i går - så vi mere? Fik vi noget at spise til aften? Det er nok ikke sundt kun at spise et stort måltid midt på dagen; men jeg har ikke engang følt mig vildt sulten om morgenen. Og det går vel an, når det kun er en enkelt uge.

Vi havde aftalt at mødes med R. ved Plaza Europa, for at gå derfra til Al Jaferia. Vi var lidt sent på den, fordi den direkte vej langs floden var afspærret grundet vejarbejde, og vi måtte igennem nogle mindre gader.

Al Jaferia er et oprindelig maurisk palads, som nu delvis bruges af den regionale administration. Derfor var der sikkerhedstjek ved indgangen - næsten som i en lufthavn. Men stedet var meget flot og interessant at se.

Så gik vi videre ud i byen og hen til Museo de Zaragoza. Her er dels en oldtidssamling - altså fra stenalderfund til romernes efterladenskaber. Meget interessant! Jeg kunne godt have brugt mere tid her. Der var vist også nogle informationsblade på engelsk, som jeg ikke fandt i første omgang ... Vi kiggede også på malerisamlingen, og her fik jeg set nogle malerier af Goya. Hvordan har han fået ry som vulgær? Er det bare mig, der har misforstået noget? Disse malerier var i hvert fald pæne.

Så gik vi tilbage til Calle Don Jaime. Siden vi kom, har vi kigget meget ind i restauranten Las Palomas over for vores hotel. Og alle dage har der været fuldt af mennesker. Men i dag fik vi endelig plads. Her kan man for 10 euro spise sig mæt i en buffet med alt muligt fra paëlla til svineskank - samt kager og dessert. Det var godt.

Efter mad og lidt afslapning på værelset skulle R. tilbage og hente børnene og følge dem i svømmehal. Jeg gik med hende ned for at sætte mig lidt hen på pladsen. Nede på gaden hilste vi lige på et par af hendes veninder, et par kønne, tjekkiske tvillinger, der også arbejder som au pairs. Jeg sad en stund på en bænk på pladsen og skrev dagbog og nød solen og den dejlige Pilar-plads. Senere kom F. også ned, for vi ville hen at se det romerske teater, der er udgravet nogle gader væk.

Vi så først en lille film med engelske undertekster om udgravningen og stedets historie. Så var der masser af montrer og plancher om det samme - også med engelsk tekst. Man kunne gå ud på nogle gangbroer over og igennem den udgravede ruin, der var overdækket, så både vi og den var beskyttet mod vejrliget, der netop nu bød på en regnbyge.

Mætte af indtryk gik vi tilbage til hotellet og slappede lidt af og så TV. Jeg klædte om (to gange), for vi skulle besøge familien Bernal Garijo (R's au pair-familie). Vi skulle med den bus, som R. har taget frem og tilbage. Der var mange mennesker med, og vi fandt det noget svært at orientere os; men en venlig dame, der havde observeret vores bekymrede stemmer og blikke fra kort til gadeskilte til bussens lysskilt, fortalte os, at nu var det Via Hispanidad. Gracias! R. ventede på os ved stoppestedet og fulgte os hen til familiens spritnye, flotte lejlighed.

Vi havde lego med til børnene. Især 2-årige Ruben syntes det var sjovt med de små dyrefigurer. Maria på 4 var mere kostbar, men syntes vist også godt om det lyserøde lego-prinsesse-sæt. Forældrene gav vi påskeæg fra Frellsen - lidt sent, men hvem kunne vide, hvad dag vi kunne besøge dem. Der blev sat lidt let mad på bordet: salat med oliven, languster, tun og æg, hvide asparges, brød, muslinger. Lækkert. Snakken gik rimeligt - lidt på engelsk og ellers tolket af R. Da det var tid at bryde op, kørte Santiago og R. os til hotellet igen.

Mandag (2. påskedag)

R. skulle passe børn indtil kl. 14, så F. og jeg måtte klare os selv. Men vi havde set, at der går turistbusser fra Pilar-pladsen. Først fandt vi selv ud af (efter R's instruktioner) at få købt 4 frimærker og få sendt postkort hjem. Så steg vi på en turistbus. Her fik vi små øretelefoner, som vi kunne høre engelske forklaringer i. Men lyden kunne dårligt overdøve den spanske højttalerstemme fra bussens centrale anlæg. Denne tur kørte ud til det område, hvor de er ved at bygge til Expo 2008. Det bliver sikkert flot en gang; men lige nu fik vi ikke det vilde ud af det. Så tilbage på Pilar-pladsen skiftede vi over til den bus, der kørte den historiske rute.

Byens navn kommer af Cesaraugusto, for det er kejser Augustus, der har grundlagt den. Man ser stadig en stump af bymuren og en byport et sted. Efter to busrundture havde vi lidt af et overblik over byen og et par ideer om ting, vi gerne ville se. Derefter gik vi op på vores værelse og ventede på R.

Da hun kom, gik vi ud for at finde noget at spise. Efter en rundtur endte vi tilbage i hotellets restaurant. Der fik vi kotelet med peberfrugter og tomat. Jeg husker ikke forretten ... Til dessert fik R. is, og vi andre fik årstidens frugt: hver en stor appelsin, nok den mest velsmagende, søde og saftige, jeg har fået. R. havde ventet, at hun måske skulle passe børnene igen senere, men fik på et tidspunkt besked om, at hun ikke skulle. Vi gik så ud for at se museer, men fandt ud af, at de alle var lukket, fordi det var mandag.

Men så fulgte R. os hen til et lille sted, hvor man kunne få churros, som man dypper i smeltet chokolade. Det er nok kun i katolske lande, man i den grad vil svælge i nydelse af søde sager: Man kan jo altid skrifte bagefter - som A. og H. Tesio's kogebog hedder. Det var mums - i nærmest syndig grad - men jeg nåede på et tidspunkt til samme punkt som med chokolademousse: så bliver det bare for vammelt!

Jeg skal lige huske at nævne, at der også er churros i hotellets morgenmadsbuffet.

Efter denne pause gik vi til de gamle markedshaller, et skægt sted, hvor der er samlet boder især med grønsager og frugt, nogle slagterboder og enkelte med fisk og skaldyr - altså tidligere tiders indkøbscentre, men stadig i brug. Disse markedshaller ligger i øvrigt i nærheden af den stump af bymuren fra Augustus' tid, der endnu står tilbage.

Jeg ville gerne lidt i butikker, så vi gik i Corte Ingles, det store varehus, der findes overalt i Spanien. Ja, R. havde sagt, at der kun er dyre ting. Hun havde også ret. Det er sådan lige som Magasin med mærketøjsbutikker - og ikke rigtig nogen i min stil (eller måske var det nærigheden, der talte). Vi gik videre ud i gaderne og osede lidt flere butikker; men vi var jo i centrum, og alle stederne var dyre.

Søndag

Vi stod op kl. 8 og gik ned til morgenmaden. Den var OK. Der var skinke og kartoffelkage, brød og ost og færdigpakkede cerealier og små bøtter med den samme ærgerlige yoghurt som i Barcelona eller med flan eller chokolademousse.

R. kom til hotellet kl. 10.30, og vi gik hen for at se katedralen, La Seo del Salvador. Den er flot indeni - og speciel, fordi den er bygget af lyse sten; men alle kapellerne er af samme overlæssede type som i andre katolske kirker med guld og mørkt træ og marmor. Et af kapellerne var dog specielt, fordi allle ornamenterne var i alabaster. Ja, disse katolske kirker er overvældende i en grad, så i hvert fald jeg hurtigt får nok. Uden for katedralen var der et marked igang, og vi gik tullede lidt rundt og kiggede.

Da vi kom ti bage til Pilar-pladsen, kunne vi se, at der skulle ske noget. Der var sat afspærringer op, som dannede en åben rektangulær plads. Der var en scene, og et lille orkester var i gang med at stille op. Der var et par guitarister og nogle med nogle mindre strengeinstrumenter. På et tidspunkt gav de et opvarmningsnummer, hvor en mand og en kvinde også sang på den specielle spanske måde.

Snart stod vi i en kødrand af tilskuere. Og så kunne vi høre trommerne. De lød egentlig lidt mindre ildevarslende end igår. Der kom en lang procession med gejstlige, der bar kors og bannere. Forrest kom den gruppe, der også havde gået optog (trænet?) i aftes, klædt i hvide dragter med lange lyseblå plisserede skærfer draperet over den ene skulder og sat ind i bæltet på ryggen. Der var voksne og børn, de mindste så små, at de sad i klapvogne, men alligevel iført hvid dragt og noget lyseblåt om skuldrene. Trommehvirvler blev afløst af tungere rytmer (Safriduo ville have fundet dette interessant), som igen blev afløst af lettere rytmer. Spændende! Efter denne gruppe kom andre - sikkert associeret til andre af byens kirker - nogle i grå kjortler. Og der var også en gruppe fine damer i sort med højt hovedtøj, der bar lange blondeslæb. Da alle var kommet ind i indhegningen, havde de højeste gejstlige taget opstilling oppe på scenen, hvor de prædikede eller fremsagde bønner eller lovprisninger af den genopstandne Kristus på latin og spansk. To processionsvogne blev trukket ind fra hver sin side af pladsen, den ene med Jesus, den anden med Jomfru Maria. Der blev spillet og sunget igen af den lille trup, og to par dansede og lavede rytme med deres castagnetter. Under prædiken og dans stod processionsdeltagerne i deres varme dragter og ventede. Solen skinnede nu varmt, og der blev skaffet vand til børnene, og dem der vaklede værst ...

Til sidst bevægede processionen sig ud af indhegningen og tilbage ad den gade, hvorfra de var kommet. Menneskemængden på pladsen spredtes. Såvidt jeg husker, gik vi op på værelset og besøgte toilettet. Bagefter besøgte vi Pilar-kirken. Den er ved at blive restaureret både ude og inde. Endnu en flot og overvældende kirke - og på dagen i brug.

Vi gik videre fra Pilar-pladsen og ned ad en gade, hvor vi fandt et spisested. Sådan et halvmoderne sted, der hedder Vips, sådan et lidt moderne koncept-sted men med meget bedre mad end McDonalds o.lign. Jeg husker ikke præcis, hvad vi fik, kun at jeg fik noget thai-agtigt med nudler og rejer, der var lidt for sødt men ellers OK.

Vi gik videre ned ad gaden og derfra hen ad Paseo Independencia. Det blev en lang spadseretur helt ud til Grand Parc, en kæmpe park, som R. kender fra ture med børnene. Et sted, hvor folk hygger sig, spadserer, soler sig, lejer forskellige former for familiecykler og lign. Vi gik lidt rundt - eller sad - og hyggede os - samt købte is. Og vandrede så tilbage igen.

Var det denne aften, vi ikke fik mere at spise? Dagene har været så optagne og fulde af ting, vi har set, at jeg ikke længere kan skelne dem.