Tønder Festival - søndag

Søndag eftermiddag var vi til Songwriters Circle. Nogle kunstnere sidder i en HALV(fordi det nu er en scene)-cirkel. Det var Bruce Guthro, der var ”konferencier” og bandt det hele sammen. Det gør han også udmærket.

I cirklen sad:

J.P. Cormier, som er en god historiefortæller fra Canada - han fortæller også gode historier i sine sange. Det er vist hans cajun-klingende navn, der har afholdt mig fra at høre ham tidligere.

Sierra Noble er en ung og køn canadier. Synger OK og har skrevet nogle udmærkede sange. Oprindelig slog hun igennem som violinist.

Anthony da Costa er kun 17 år og lidt kikset nørdet. OK sange blot på guitar.

Madison Violet var der også. Og Frk. McIsac blev på scenen hele eftermiddagen og akkompagnerede på violin.

Der er den ulempe ved songwriters circles, at de fleste af kunstnerne sidder ned og synger og spiller, så man kan ikke se dem, medmindre man sidder langt fremme.

Efter pausen kom der et nyt hold songwriters på scenen:

Eivör (kan jeg dog ikke slippe for hende?) Men hun har altså ramt noget, som folk kan lide. Hun sang bl.a. en traditionel færøsk sang – sikkert sådan en dansefolkevise, hvis titel hun oversatte til Troldbunden. Og den gav hun faktisk helt godt.

Eddi Reader. Hun har ikke skrevet så mange ting selv, så hun sang bl.a. også en om Skotlands herligheder skrevet af hendes guitarist(?), og den er ret god.

Boo Hewerdine var der igen. Han har lavet nogle gode tekster. De sange af hans, som Eddi Reader gav lørdag aften virkede sådan lidt som håndværk. De sange, han selv gav i dag, var lidt mere interessante.

Justin Townes Earle er en høj ung duknakket fyr. Han er lidt rå i stilen, men altså ikke for rå.

Molly og Tim O'Brien kom nærmest med som gæster. Det var vist Eddi Reader, der hid- eller påkaldte dem. Men de endte som meget centrale dele af sættet. Molly synger rigtig godt(tjek hendes MySpace-profil!), og bror Tim (som ellers er noget af en hængemule at se på) strakte sig faktisk så vidt, at han smilte op til flere gange.

Alt i alt har det været en god festival. Musikalsk måske ikke de helt store wow-oplevelser, men gennemgående god musik. Og vejret har været fantastisk med sol begge dage.

I damernes badetelt var der dog den specielle oplevelse i år, at vandet var koldt. Så det begrænsede badetiden. F. sagde, at i badevognene med kabiner var der ikke ret meget tryk på vandet.

Tønder festival - lørdag

Morgenmad med udsigt over "prærien" - eller som den senere kom til at hedde: "The pissing Fields" (se senere) - solskin og hvepse omkring basserne.

Lørdag eftermiddag holdt J og D koncert-fri. Vi havde alle været på indkøbstur i Süderlügum, og de ville ud og se Nolde-museet.

Vi andre gik til koncert i telt 2. Her startede Mathias Grip. (Ja, han sagde ikke noget om, hvad hans far hedder ..). Han havde taget en hel del gamle sange (bl.a. Lyset af Grundtvig) og sat nye melodier og bluegrass-poppede arrangementer til. Han havde Rasmus Zeeberg og Henrik Jansberg med samt nogle flere og en banjospillende pige (Sine Bach Rüttel) – Folkflokken. Det lød glimrende. Af og til lidt unødvendigt at sætte nye melodier på; men det er fint, at han bruger de gamle tekster og således holder dem i live.

Efter dem kom endnu et "projekt" - Mads Langer og Jens Lysdal og nogle flere bl.a. Nikolaj Busk. Det var avanceret eftertænksom, nærmest melankolsk musik, nogle interessante tekster af Mads Langer, som var fint pakket ind, bl.a. i strygermusik. Faktisk noget af det mest interessante musik, jeg hørte på festivalen i år.

Herefter skiftede vi telt, for Seaquins skulle afslutte i telt 1. I telt 2 fangede vi så det meste af Baskery's sæt. De er svenske og søstre og spiller Bluegrass-rock. Man skal lede længe efter en banjo med mere strøm på. Det kører i fuld fart derudad og er egentlig ganske underholdende.

Efter koncerten gik vi tilbage til lejren på prærien, og det var på det tidspunkt, jeg omdøbte området - det var da 2 - 3 mænd, som mænd nu gør, stod med spredte ben og let fremskudt underliv og rettede strålen ud mod dette allerede våde område.

Koncerten i Telt 1 lørdag aften startede med Madison Violet. Det er to canadiske piger, den ene hedder Lisa McIsac og er søster til Ashley. De spiller iørefaldende sange på guitar og violin og synger i fine harmonier. Har vist ofte selv skrevet sangene. De havde en bassist med og fik også besøg af bror Ashley for en kort bemærkning.

Altan var i midten. Og det er gedigen irsk traditionel musik. De leverer varen, og deres sangerinde, Mairéad Ní Mhaonaigh, synger faktisk rigtig godt!

Det var Eddie Reader, der sluttede af. Hun synger stadig mest pop. Det er jo hende, der engang hittede med Perfect, som hun også sluttede af med. Hun havde Boo Hewerdine med blandt en del andre.

Vi havde ellers snakket med J. og D. om at mødes ved festivalgrillen, men jeg fik en sms om, at de var returneret til teltet ... (jaja, de unge mennesker ...) så vi andre gik upstairs i festival-pubben og nød en Leffe ...

Tønder Festival - fredag

Vi ankom til festivalpladsen i fin sol. Det havde regnet lidt på vejen; men vi gik glip af den ellers obligatoriske tordenbyge på vej ind i Tønder.

Imens vi slog telt op, fik vi sms fra J og D, at de kom lidt senere, men havde honningkager med til kaffen. Vi har fundet plads på kanten af et område, der ellers er afspærret, fordi der er for vådt ...

Vi skulle alle 4 til koncert i Hal 1. Valravn startede. Havde de virkelig mere strøm på end i Haslev? Mange af sangene var de samme. Der kom en ekstra sangerinde på nogle af sangene.

Eivør var på som nr. 2 og irriterende som sædvanlig. Denne gang havde hun et lille band med, som egentlig var OK.

Seaquins var et projekt til lejligheden bestående af 12 piger fra DK (Ditte Fromsejer og Kristine Sand, som vi også har set blandt afgangsholdet) Sverige, Finland (forfriskende nyt indslag), Skotland, Canada. De spillede nogle sange sammen og nogle i mindre grupper. Der var et par rigtig gode sangerinder. Især skotske Inge Thompson (med tørklæde og ingen øjenbryn) har en rigtig god og speciel stemme. Jeg går og ønsker, at hun får meget tid til at glæde denne verden med den skønne stemme, før hun bliver overført til John Wright's kor. Ud over at kunne synge spillede disse piger jo på en række instrumenter: der var en del violiner, en fløjte og en del harmonikaer og guitarer.