"Hjorte i brunst"

Vi skrev også associationer og dernæst småvers over ord fra temaet, efterår. Et af ordene/udtrykkene, der kom frem, var "Hjorte i brunst". 

Hjorte i brunst brøler ud over landet
Råber om rigdom og praler af magt
Mægtige mænd, som er chefer, blandt andet,
gør jo det samme ....

Så ...
nu er det sagt ....

Skriveopgave med terninger.

Ved skrivedagen i går gav terninger med symboler dette resultat:

Der er en bro imellem trygheden i dit hus og den store verden med alle dens konflikter og ubesvarlige spørgsmål.
Broen går over en rivende flod, hvor fiskene springer.
Broen er usikker, gelænderet lavt og brædderne knirker.
Broens vogter byder dig at stoppe. Det er for farligt for dig, siger han.
Derovre ligger den hemmelighedsfulde skov, hvor træerne hvisker i koder og gåder.
Og der er ingen mobildækning, så du kan ikke ringe efter hjælp.
Hvis du går over, er der ingen vej tilbage.
Du låser døren til dit hjem og din tryghed, og nøglen falder i floden.
Måske bliver den slugt af en guldmakrel; og hvem ved, om du nogensinde ser den igen.

Vand pisker under broen
Fisk svømmer under broen
En har din nøgle i maven
- den svømmer ud i havet.

Alene i skoven
Alene i verden
Hjælpeløs blandt de hviskende træer,
som du ikke forstår.
Spørgsmål i vinden
Spørgsmål i vandet
som fisk mellem strømhvirvler
Plask
Hvor er nøglen til låsen?
Hvor er koden til verden?
Den er tabt
fra en bro
over brusende vand

Et prosastykke

Jeg har været sammen med en af mine skrivegrupper i dag. En af vores øvelser gik ud på at gen-skrive det, vi netop havde skrevet i en anden genre. Og da jeg lige havde skrevet poesi (det gør jeg oftest), så skulle jeg omskrive det til prosa. Det faldt mig svært, for pludselig skal man til at vælge fokus og være mere konkret. Men jeg skrev dette:

En kvinde træder ind i en hotellobby. Det er sent om aftenen. Hun trækker en ikke alt for stor kuffert efter sig. Kufferthjulene rumler let hen over marmorfliserne og blander sig med den stilfærdige muzak fra receptionen.

Den mandlige receptionist tager imod. Han smiler sit professionelle smil og gentager de fraser, han har sagt så ofte. Konsulterer computerskærmen og rækker et lille papomslag med nøglekortet over til den trætte rejsende. "Elevatoren er lige derhenne. Værelset ligger på 4. etage."

Snart efter er kvinden installeret i et nyindrettet værelse med anonym kunst på væggene. Toilettasken stillet ud på badeværelset, et par jeans, to bluser og en jakke hængt på bøjler.

Om morgenen står kvinden i kø til morgenbuffeten sammen med slipsene, habitterne og de nystrøgne skjorter. Og med kvinderne fra det japanske rejseselskab med deres ceriserøde cardigans. Men denne rejsende har et andet ærinde.

Hele dagen går kvinden rundt i byens gader med store øjne og nakken lagt bagover for at studere arkitekturen. Hun sidder på caféer og lytter til sproget. Og prøver at finde frem til det mest lokale på menukortet. Hun fotograferer skæve hushjørner, nedløbsrør og sporvognsskinner. Hun kører med undergrundsbanen og studerer linjekort. Museer, jo, museer besøger hun også.

Den sidste dag sidder kvinden på en bænk i en park. Hun betragter livet omkring sig. Børn leger og råber. Folk lufter hunde og triller med barnevogne. Hun lægger hovedet tilbage og kigger op i træets bladmylder over sig. Hun sukker og smiler. "Her kunne man bo. Ja, måske kunne jeg leve her. - Hvis det ikke var for ... ". Hendes tanker afbrydes, da en tung regndråbe lander på hendes lår. Mørke skyer er trukket op over parken. Hun rejser sig og skynder sig over mod stationen.