Lørdag

Natten gav knap så god søvn. Vi sov vist alle lidt på albuerne. Vågnede nogle gange og måtte på wc eller blot tjekke, hvad klokken var. På et tidspunkt rykkede beboeren ud af et af de nærliggende værelser. En dør faldt i og en kuffert med hjul rumlede hen ad gangens flisegulv og blev trukket op ad de nærliggende fem trappetrin ...! Da var klokken et kvarter i syv, så jeg besluttede, at jeg lige så godt kunne stå op nu, som sove et kvarter til.

Vi kom alle op og i bad og fik pakket, så vi var klar til morgenbuffeten kl. otte. Efter morgenmaden tjekkede vi ud og fortalte hotelmutter, at det havde været fint at bo der. R. spurgte om bedste transportmulighed til lufthavnen på onsdag, og fik at vide, at der gik en aerobus både fra Estació de Sants og Estació del Nord, to af de store stationer i Barcelona. Så var det klaret. Vi havde ellers afsat god tid til at undersøge dette på Nord.

Vi gik ud i gaden. Himlen var blå oppe over hustagene, men morgenen var stadig kølig. Vi havde forsynet os med hver et æble til turen fra hotellets morgenbuffet, og oppe på Rambla'en købte vi flaskevand i en kiosk. Vi gik ned til metroen, og R. købte billetter til os i en automat. Vi bøvlede lidt med at komme igennem de automatiske låger ind til perronerne. Vi kørte to stop og stod så af ved Triumfbuen. Busterminalen Estació del Nord lå lige ved siden af.

Vi var altså i god tid. Jeg købte - ved R's hjælp - en baguette med chorizo, for jeg havde ikke kunnet spise så meget morgenmad, og mere vand. Vi steg om bord på bussen, som var rimeligt moderne og komfortabel. Den fyldtes efterhånden op og kom afsted. Bussen kørte sydvestpå ud af byen. Byens udkanter er - som de fleste byers - mindre charmerende. Landskabet helt ude på landet er præget af stenede og tørre bakker; jorden er rødlig, og der er masser af vinmarker. Længere væk fra Barcelona bliver landskabet endnu mere tørt og stenet - og jorden er ikke så rød mere.

Da vi havde kørt en times tid, blev det gråvejr, og efterhånden begyndte det også at regne. I fjernsynet på hotellet i Barcelona havde vi set noget om, at Ebro var gået over sine bredder. Og da vi nærmede os Zaragoza, kunne vi også se oversvømmede områder og marker. Det var på denne del af turen, at vi bemærkede storke et par steder. Så vidt jeg kunne se, havde de også unger i rederne. Men der er nok også en del føde til dem, når markerne er oversvømmede.

Efter en tur på ca. 3 1/2 time kørte bussen ind i Zaragoza og ind i terminalens garageanlæg, og vi stod ud. Før vi forlod terminalen, købte R. billetter for os til brug, når vi skal tilbage til Barcelona på onsdag. Zaragoza er en nydelig by. Uden for den ældste bykerne er der brede gader og pladser. Der var et pænt stykke vej at gå til hotellet; men så fik vi også et godt indtryk af byen.

Hotellet ligger centralt: man kan nærmest spytte til katedralen og til Pilar kirken og -pladsen. Manden i receptionen var ved at få noget galt i halsen over, at vi kom tre personer, når der stod to på den reservation, jeg stak ham; men R. kunne berolige ham. Det er et noget mere moderne hotel, end det vi havde i Barcelona, men ikke mere hyggeligt. Vi har et nydeligt værelse med fransk altan ud til Calle de Don Jaime I, som går ned imellem kirkerne og hen til en stenbroen over Ebro-floden.

Da vi lige havde sat taskerne fra os og hængt tøj ind i skabet, gik vi ned igen - det var helt tørvejr nu. Vi gik ud på broen og stod og kiggede lidt på det mudrede vand og den høje vandstand. R. havde fået fortalt om meget mere vand i floden, så hun var ikke så bekymret, som TV fornylig havde ansporet til. Så gik vi ind på Pilar-pladsen. Den er rigtig flot med rådhuset, kirken, bænke med flotte blomsterkummer og flere moderne vandkunstværker. I den ene ende af pladsen er der en statue af Goya, som vist er her fra byen.

R. var sulten - hun havde ikke fået mad siden morgenbordet i Barcelona, så vi gik ud for at finde et spisested. Men her ved tretiden spiser alle mennesker, så alle restauranter var fulde. Endelig fandt vi et sted, hvor vi kunne få plads efter at have ventet en øls tid ved baren. Det var et hyggeligt og velbesøgt sted med hurtig servering, da vi først havde fået et bord, måske også for hurtig, for F. og R. fandt deres bøffer for røde og sendte dem ud igen. Jeg fik noget sammenkogt med bacalao. Det var godt.

På et tidspunkt hen ad aften sad vi på værelset, da vi hørte trommer. Vi gik ned på Pilar-pladsen, og snart efter kom der et optog. Der lægges virkelig kræfter i stortrommerne og trommelyden og rytmerne har en helt ildevarslende karakter, som leder tankerne hen på Lord of the Ring-filmene ...! Ingen lades i tvivl om, at katolicismen skal tages alvorligt og eftertrykkeligt.

Resten af aftenen stenede vi vist bare. F. og R. havde håbet, at den fodboldkamp, der blev spillet i Zaragoza imellem Zaragoza og Barcelona, blev tranmitteret i TV; men de kunne ikke finde den på apparatet på værelset. En opsummering senere viste endda, at Zaragoza vandt. Vi fulgte R. til bussen – hun skulle sove på sit eget værelse i au pair-familiens lejlighed - og gik tilbage til hotellet.