Mandag (2. påskedag)

R. skulle passe børn indtil kl. 14, så F. og jeg måtte klare os selv. Men vi havde set, at der går turistbusser fra Pilar-pladsen. Først fandt vi selv ud af (efter R's instruktioner) at få købt 4 frimærker og få sendt postkort hjem. Så steg vi på en turistbus. Her fik vi små øretelefoner, som vi kunne høre engelske forklaringer i. Men lyden kunne dårligt overdøve den spanske højttalerstemme fra bussens centrale anlæg. Denne tur kørte ud til det område, hvor de er ved at bygge til Expo 2008. Det bliver sikkert flot en gang; men lige nu fik vi ikke det vilde ud af det. Så tilbage på Pilar-pladsen skiftede vi over til den bus, der kørte den historiske rute.

Byens navn kommer af Cesaraugusto, for det er kejser Augustus, der har grundlagt den. Man ser stadig en stump af bymuren og en byport et sted. Efter to busrundture havde vi lidt af et overblik over byen og et par ideer om ting, vi gerne ville se. Derefter gik vi op på vores værelse og ventede på R.

Da hun kom, gik vi ud for at finde noget at spise. Efter en rundtur endte vi tilbage i hotellets restaurant. Der fik vi kotelet med peberfrugter og tomat. Jeg husker ikke forretten ... Til dessert fik R. is, og vi andre fik årstidens frugt: hver en stor appelsin, nok den mest velsmagende, søde og saftige, jeg har fået. R. havde ventet, at hun måske skulle passe børnene igen senere, men fik på et tidspunkt besked om, at hun ikke skulle. Vi gik så ud for at se museer, men fandt ud af, at de alle var lukket, fordi det var mandag.

Men så fulgte R. os hen til et lille sted, hvor man kunne få churros, som man dypper i smeltet chokolade. Det er nok kun i katolske lande, man i den grad vil svælge i nydelse af søde sager: Man kan jo altid skrifte bagefter - som A. og H. Tesio's kogebog hedder. Det var mums - i nærmest syndig grad - men jeg nåede på et tidspunkt til samme punkt som med chokolademousse: så bliver det bare for vammelt!

Jeg skal lige huske at nævne, at der også er churros i hotellets morgenmadsbuffet.

Efter denne pause gik vi til de gamle markedshaller, et skægt sted, hvor der er samlet boder især med grønsager og frugt, nogle slagterboder og enkelte med fisk og skaldyr - altså tidligere tiders indkøbscentre, men stadig i brug. Disse markedshaller ligger i øvrigt i nærheden af den stump af bymuren fra Augustus' tid, der endnu står tilbage.

Jeg ville gerne lidt i butikker, så vi gik i Corte Ingles, det store varehus, der findes overalt i Spanien. Ja, R. havde sagt, at der kun er dyre ting. Hun havde også ret. Det er sådan lige som Magasin med mærketøjsbutikker - og ikke rigtig nogen i min stil (eller måske var det nærigheden, der talte). Vi gik videre ud i gaderne og osede lidt flere butikker; men vi var jo i centrum, og alle stederne var dyre.