Skærtorsdag

Efter en relativt god nats søvn stod vi op og nød et velfungerende brusebad. Morgenmaden i den klassisk udsmykkede spisesal var også OK. Vi var blevet enige om at tage en guidet tur med en af turistbusserne, for TV havde meldt REGN. Efter at være gået et par gange rundt om Plaça Catalunya fandt vi den bus - eller den rute, vi helst ville med. Vi købte billetter til to dage (der er tre forskellige ruter) - og hoppede ombord.

Da vi var kommet på plads på den åbne overetage, ringede en sms ind på min mobil. Det var en forsinket fødselsdagshilsen fra Lille Skensved. Hyggeligt! Det var lidt køligt at sidde på overetagen; men man ser jo bedst deroppe, og det dryppede kun lidt.

Bussen kørte op ad Passeig de Gràcia, hvorved man kommer forbi to af Gaudí's bygningsværker: Casa Batllo (der er musik på siden) og Casa Mila. Og vi kørte igennem nogle af Eixample's perfekt planlagte gader med gadehjørner, der er skåret skråt af, så der dannes små fine pladser i hvert gadekryds.

Vi hoppede af bussen ved La Sagrada Familia. Den bygning - eller byggeplads - er noget af det vildeste, jeg nogensinde har set. Bløde former, der ligner dryppende stearin. Søjler, der ligner himmelstræbende træer. Et væld og et mylder af detaljer - et myldrende symbolsprog. Ja, der bygges jo stadig på kirken - eller templet, som der også står nogen steder. Men der er alligevel åbent for publikum. Inde i det, der bliver kirkerummet står der plancher, der fortæller, hvor de forskellige anvendte stenarter kommer fra. Og i kælderplan er der udstillinger om byggeprocessen: tegninger, skitser, modeller, fotos, etc. etc.

Det regnede og var ret koldt. Vi gik ud for at stå på en turistbus igen (de kører med seks minutters mellemrum); men der var kø (og paraplytrængsel), og busserne var fulde, så vi måtte lade to busser passere, før vi kom om bord. Vi fik pladser bagest i bussen, og der var dårligt udsyn, men efter nogle stop, hvor andre passagerer stod af, kunne vi avancere til bedre pladser.

Vi blev på bussen resten af turen rundt og stod altså af, da vi var tilbage på Plaça Catalunya. Der fandt vi en restaurant, hvor vi fik paëlla - R. med skaldyr, F og jeg med kylling. Den smagte ikke så godt, som jeg havde ventet (og duftet fra nabobordet i aftes). Efter en kop kaffe gik vi ud for at finde katedralen og Picasso-museet, som R. gerne ville se.

På vej derhen fik jeg kigget op ad en sidegade og fik øje på en flot og farvestrålende bygning. Den måtte vi lige hen og kigge på. Det viste sig at være et musikhus: El Palau de la Música Catalana. Vi var ikke inde – vi havde jo andre planer.

Vi gik videre hen til katedralen. Der var lang kø ved indgangen, så vi ville bese den udefra først. Vi gik derfor rundt om den ad de små gamle gader. Et sted med en god akustik sad en dame og sang opera, så det rislede ned ad ryggen. Ved katedralens bagindgang læste R., at man kunne komme gratis ind efter kl. 17.15, så vi besluttede os for Picasso først.

Ad flere gamle smalle gader ... men der var meget lang kø ved Picasso-museet. For lang til, at vi havde lyst til at stå under vores paraplyer og fryse. Vi gik videre og fandt triumfbuen og den brede passage op imod den.

Vi gik og snakkede om, hvorfor duerne fløj så vildt i denne by. De tager den lige vej og skærer alle hjørner lige som brian'er på motorvejen. Således flyver de ganske tæt forbi folk på gaden. I øvrigt flyver der også grønne papegøjer rundt og skræpper - men de er endnu respektfulde i deres flyvemanerer.

Vi gik tilbage imod katedralen. Jeg havde brug for et toilet, så vi gik ind et sted og købte en kop kaffe. Jeg følte mig lidt dårlig og mistænkte paella'en lidt; men det gik nu over igen.

På pladsen foran katedralen sad en mand og spillede guitar - han var super dygtig - spillede de gamle spanske (sydamerikanske?) mestre (Albeniz, Fernando Sor eller nogle af samme karat). Jeg havde helt dårlig samvittighed over at kaste en lille, skaldet Euro hen i hans kasse - han fortjente en koncertsal!

Da det blev tid, gik vi ind i katedralen. Den bestod af en indre gård med en overdækket gang omkring. Som i alle katolske kirker var der disse mindre altre/kapeller for helgener. Alle steder stod der lys i røde gennemsigtige plastikstager, som man kunne købe i boder udenfor. Vi var efterhånden noget matte og gik tilbage til hotellet for at slappe af.

Efter denne ultrasene siesta gik vi ud for at få noget at spise. Da vi havde spist et stort måltid først på eftermiddagen, havde vi besluttet os for tapas nu. Efter en tur ned ad Rambla'en og et kig ind i en for dyr restaurant gik vi tilbage til Santa Anna. Der er en del små spisesteder bl.a. et med samme navn som gaden. Der gik vi ind. Personalet havde rygende travlt, men fik dog endelig tid til os også. Vi fik små dybstegte rejer, blæksprutteringe, patatas bravas (brasekartofler med paprikadressing), tomatbrød, skinkecrutoner. Vi drak kølig og forfriskende sangria til. Det var helt OK. Vi blev betjent af en fortravlet, men sød ung pige (glimt i øjet og en frisk bemærkning, som jo kun R kunne forstå). Vi sluttede af med kaffe og gik så tilbage til hotellet og gik i seng ret trætte.