Sidste dag i Tønder. Da vi gik og pillede teltet ned, fik jeg ideen til en melodi, som jeg vil arbejde videre med. Stærkt inspireret af musikken, vi har hørt de sidste par dage, og den gode stemning.
Eftermiddagens koncert foregik i Tønders flotte kunstmuseum. Det blev et genhør med TrioMio. Og det var et behageligt genhør. De havde spillet sig endnu varmere - red vist på en bølge af at være blevet positivt modtaget af publikum. De joke'de endnu mere. Og den dygtige pianist, Nikolaj, demonstrerede, at han kan skrive filmmusik.
MoZuluArt - for fedt! Her mødes modsætninger i form af en meget tysk østriger. Den klassiske pianist Roland Guggenbichler optræder kantet og nærmest akavet, men med underspillet glimt i øjet, sammen med tre afrikanere med varm cokolade på stemmen og afrikansk livsnyderglimt i øjet, ja i hele kroppen. Der bliver sat rytmisk sang og håndtromme til Mozart og andre klassiske kändisser. Og der bliver danset og joke't. Og det hele smitter, så man nærmest kan danse derfra.
26. august 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar