at jeg var i Amsterdam
og skulle igennem en blå korridor
for at komme til en seværdighed
En korridor af blåt velour
hvor vindueslysninger gav spil
og stoflighed
Ikke ud mod verden, men ind mod sjælen
Men hvorfor Amsterdam?
Der er blå kanaler og blå kakler
og Rembrandt-figurer i blåt velourtøj
Der er blågnistrende diamanter på blå velourpuder
som Stjernenatten
Spejlvendt syn af blåt velour
Drømmelys
Skal jeg gå ad korridoren?
Jeg træder bløde blå skridt
på drømmetæpper mørkeblå
Korridoren drager
og skræmmer
Den fortaber sig blå i blåt
langt inde i bunden af horisonten
Tragten til bunden af sjælen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar