På vej til Tjekkiet

Det var en kold morgen. Temperaturen lå imellem 2 og 5 grader, og der lå tåge over de lave enge i Sydsjælland. Men snart kom solen frem og lovede en smuk rejsedag. Vi var kommet hjemmefra ca. kl. 7.00. Der var fugleflokke i luften og rådyr på markerne.

Dagen fortsatte med smukt solrigt vejr. Vi fik en god buffet på færgen. Og så gik det ellers mit freier Geschwindigkeit ned gennem den østlige side af Tyskland. Landskabet der er fladt og skovrigt; men ved Dresden bliver det kuperet. Det var lidt bøvlet at komme af motorvejen og igennem Dresden, hvor der var myldretid og vejarbejde.

Syd for Dresden kører man igennem det kuperede landskab, der fortsætter ind i Tjekkiet. Man arbejder sig op igennem skove til den højt og frit liggende grænseovergang. Selve kontrollen gik nemt: Kontrolløren kiggede på vores pas og sagde: "Spitze!", og så kunne vi køre videre ind i Tjekkiet - ned igen igennem skove. De første 15 - 20 kilometer kører man forbi en del boder med ting og sager - og havenisser - og ludere, der står der og fryser i superkorte skørter. I heldigste fald har de et lillebitte skur med blondegardiner for vinduerne. Der er virkelig serveret for turisterne!

Det var nemt at finde ind til den lille by, Oparno. Den smalle vej op til byen er dårlig; men skiltningen til feriehuset og receptionen er fin. Ligeledes havde vi fået en god vejbeskrivelse. Da vi havde checket ind og fået nøgler, kørte vi op til feriehuset og låste os ind i stuelejligheden til venstre. Den består af en smal entre, køkken-opholdsrum, to værelser og et stort badeværelse. Her er helt fint, og pænt og rent.

Da vi var kommet lidt på plads, gik vi ned på kroen, Orac, for at spise aftensmad. Her sad i forvejen en stor flok danskere - folk fra feriehusets andre lejligheder. Kroen er ikke det allermest charmerende spisested, vi nogensinde har set, og maden er på det jævne; men vi blev mætte af gullash med knedliki (Knödel) eller "kyllingefingre" og kartoffelmos. Vi spiste og drak alle 4 for det, der svarer til 100 DKK ....!