Vi var oppe ved 8-tiden og spiste morgenmad. Det var lykkedes os at finde både corn flakes, havregryn og mælk i supermarkedet i går. Nå, ja, mange ting kan man jo genkende; men ellers forstår man jo ikke en meter af, hvad der står på pakningerne.
Om formiddagen kørte vi lidt rundt ad de små veje i omegnen. Landskabet er generelt fladt; men der stikker en masse gamle udslukte vulkaner op og liver op på det hele. Efter frokost gik vi op på den nærmeste "vulkan" Lovos. Det var en sej tur - "sej på den fede måde" - det tog en lille time at gå op. Det meste af vejen går man gennem skov med varierende stigning; men oppe ved toppen tynder det ud i skoven, og heroppe blæste det koldt - det var ellers en flot solskinsdag. Og helt heroppe snor stien sig i spiral uden om toppen, og der er af og til flotte, men lidt skræmmende åbne kig ned over den stejle skrænt og det omliggende landskab. Helt oppe på toppen er der en lille restaurant, der er åben om sommeren, men resten af året kun i week-end'erne. Der er også en platform med nogle paraboler el.lign. Vi stod længe deroppe i 570 meters højde og nød udsigten over Lovosice til den ene side og Oparno på den anden og floden Labe (Elben) og en masse andre små-byer, som vi ikke kendte navne på.
Oppe fra Lovos kunne vi se Oparnos gamle borgruin. Den ligger på en ikke så høj bjergryg på den anden siden landsbyen. Vi havde ikke kunnet se den nede fra landsbyen, og vi havde ikke kunne finde den vej, der fører op til den. Senere på eftermiddagen fandt min søn og jeg vejen (efter nøjere forklaring fra vores værtinde), som bare starter som en sti imellem 2 huse. Borgen er bygget engang i 1200-tallet til at beskytte området mod indtrængende fjender. Den ligger yderst på, hvad man kunne kalde en bjerg-finger, med stejle skrænter på 3 sider, så den har været nem at forsvare. Den var ruin allerede i 1500-tallet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar