Søndag - Prag

Søndag den 10. oktober stod vi op ved 8-tiden, badede og spiste vores medbragte morgenmad. Vores værtinde havde bestilt en taxi til os der kørte os til stationen i Lovosice. Hun havde også givet os en lille seddel, hvorpå der stod, at vi skulle have en returbillet til 4 voksne til Prag. For hun mente, at damerne på stationen næppe kunne engelsk eller tysk.

Toget var lidt forsinket. Det blev vistnok sagt i højttaleren, og automatisk spidsede vi ører, selv om vi jo ikke kunne forstå en brik. Jeg følte mig lidt handicappet ... Nå, toget kom, og vi myldrede ombord. Det var et tog med små kupéer, lige som vi havde i DK for 30 år siden .... Vi kom til at dele kupé med to poptøser og en ung fyr, som kunne engelsk. Efter en times togtur - en god del af vejen langs floderne Labe og Vlatava - og i pænt landskab - kom vi til Prags hovedbanegård, Hlavni nadrazi. Der stod en af min søns tjekkiske venner og tog imod os. De to unge havde egne planer og forlod os.

Prags metro er effektiv og ser også sådan ud. Tænk, at den har været fuld af vand ved oversvømmelsen i 2002! Vi kørte til en station længere ude end Prags slot. Vi kom forkert ud af metrostationen og følte os helt lost. Gik ned i stationen igen, fandt den rigtige udgang, og det hjalp. Så kunne vi finde og følge skiltene mod slottet. Det er et enormt kompleks med mange bygninger incl. en stor flot kirke. Der var rigtig mange turister! Man hørte alle mulige sprog omkring sig. Det var så rigeligt, så vi gik ud af slottet og prøvede at orientere os og komme i retning mod centrum.

Vi gik ned ad en lang trappe, der førte ned i de gamle gader. Nu kunne vi følge skilte mod Karlsbroen. Der begyndte at komme souvenir shops. Ude på Karlsbroen var der et mylder af turister og souvenir-sælgere, portrættegnere og musikere.

Videre ad de små gader på den anden side floden. Husene er høje og tit flotte. Vi gik ind i en café og fik sandwiches og salat - et meget hip sted; det så ud som en lobby til et moderne teater eller spillested. Derefter gik vi videre, stadig blandt tusindvis af turister og souvenir shops. Der sælges pashmina-sjaler og glas og dekorerede æg og matruska-dukker (de der russiske) og marionetdukker og meget, meget mere. Jeg har aldrig set så mange souvenir shops i nogen anden storby.

Vi fumlede lidt rundt. Det var svært at finde vej: enten var der ikke noget gadeskilt, eller også stod gadenavnet ikke på det kort, vi havde lånt. Men endelig fandt vi Staromestske namesti ("Rådhuspladsen"), hvor vi skulle mødes med min bror. Vi satte os ved Jan Hus-statuen, og snart kom først min søn og hans ven, kort efter min bror og hans rejseselskab.

Min bror slog følgeskab med os for en stund, og vi fandt en fiskerestaurant lidt væk fra hovedstrøgene, hvor vi fik god mad. Jeg fik karpe og nogle rigtig gode, sikkert hjemmelavede knedliki. Klokken var lidt i syv aften, da vi igen befandt os på rådhuspladsen. Folk var begyndt at samle sig foran det astrologiske ur. Kl. 19 åbnede nogle luger sig, og de 12 apostle kiggede ud efter tur, imens andre figurer uden på tårnet også bevæger sig. Ren kult!

Vi måtte også lige ind et sted og have kaffe/kakao/te, hvorefter min bror forlod os for atter at slutte sig til sit rejseselskab. De skulle se en forestilling i Black Light Theatre. Vi andre gik videre hen til banegården, Masarykovo. Det er en endestation, og vores tog holdt allerede ved perronen. Vi klatrede ombord og fandt en kupé, hvor der sad en ung mand, der så ud til at kunne tale engelsk. Han kunne bekræfte, at dette tog ville standse i Lovosice.

Vi havde fået et visitkort af taxi-manden fra i formiddags, med besked om, at vi bare kune ringe - vi behøvede ikke sige noget ... Jeg sagde dog "danski" og "Oparno" ... så kom han kørende og kørte os tilbage til feriehuset.