Jeg fik set "Skriget"

Politiken (og med dem mange andre) skriver, at "Skriget" er ødelagt.

Hvor er jeg glad for, at jeg fik set "Skriget", da det var udstillet i Arken for en del år siden!

An Other Cup

- or just another cup ...?

Min ungdoms idol har efter mange år borte fra musikscenen udgivet en CD. Yusuf Islam, som blev døbt Steven Demetre Giorgiou, og som hed Cat Stevens som ung stjerne, har udgivet CD'en An Other Cup. Ja, ja: Man plejer at sige "another cup", så det har helt sikkert en mening - det skal ikke bare være en kop til, men en helt anden kop.

Er det så det?

Det er da helt tydeligt, at dette er en moden mands værk. Der er en større ro - især over melodierne - og en vis afklarethed. På steder er det også tydeligt, at det er et troende menneskes værk. Der er spor af forkyndelse og religiøs poesi i teksterne. F.eks. starter et nummer med "You can't bargain with the truth" - ret moraliserende.

Det gamle motown hit "Please Don't Let me be Misunderstood" foredrager Yusuf Islam med lige stå stor patos som en opera. Måske er det en kommentar til bl.a. at blive sat af et fly til USA på grund af en navneforveksling ...?

Dog er det også another cup. En kop til af noget kendt og afholdt (når man er mig). Bl.a. er der 2 genbrugsnumre fra Cat Stevens-tiden: Yusuf har broderet videre på Heaven fra LP'en Foreigner og mix'et den med et nyere tema ("I go where true love goes"). I Think I See the Light (oprindeligt på LP'en "Mona Bone Jakon") er også genbrugt i en opdateret og stærkere version.

Et behageligt genhør er selvfølgelig Yusuf's stemme. Og der er også noget ved key-board-lyden, der minder om gamle dage. Yusuf' egen spillestil - eller også er det Jean Russel, jeg kan genkende. En anden af de hjælpende musikere fra gamle dage er Gerry Conway. På guitar medvirker i øvrigt Martin Alcock, en dygtig og garvet musiker, som jeg senest har hørt sammen med John Wright, men som jeg ikke har bemærket, at Yusuf har benyttet sig af før.

Yndlingsnummeret er nok CD'ens åbningsnummer Midday, som har en medrivende rytme og melodisk tema, selv om teksten er lidt gammelfar-agtig: " ... I ... avoid the city after dark"

Tønder Festival 2006, Søndag

Det skulle vise sig, at den dejlige belgiske øl har nogle bivirkninger ... hvis man indtager en overdosis, får man hovedpine. Jeg måtte reparere, men var alligevel ikke noget stor hjælp ved nedtagning af teltet. Og så var det regnvejr igen.

Først under ceilidh'en blev jeg så småt frisk igen. Og i løbet af ceilidh'en kan man så risikere at finde ud af, hvilke koncerter man skulle have valgt ...

Alt i alt var der ikke de store åbenbaringer på årets festival. Men med efterhånden mange festivaller på bagen, er vi nok også blevet noget kræsne ...

Tønder Festival 2006, Lørdag

Dagen startede med regn. Jeg forsøgte at nægte at vågne op til det vejr; men F. insisterede. Så han hentede brød og fik stillet op til morgenbord inde i forteltet. Imens gik en skotte rundt ude i regnen og spillede sækkepibe.

Der var dansk musik i Telt 2.
Tine Refsgaard og Christian Alvad - godt! Tine skriver nogle spændende tekster. En CD med hendes gruppe Tilt blev da også mit eneste Millstream-indkøb i år.

Kan I huske Natalie McMaster? Nu kan hun godt gå hjem og lægge sig. Nu har vi vores egen violinprinsesse: Ditte Fromsejer Mortensen. Hun og Sigurd Hockins gav et fint sæt - var både charmerende og virtuose.

De to unge gutter, der udgør Carlas, var også en herlig oplevelse - dejligt uhøjtidelige. Og rart at høre, at nogen endelig igen tør og vil komme med lidt politisk satire i deres sange. Da de kom ind på scenen medbragte de et stykke børnelegetøj i gule, grønne og lilla farver. Det viste sig at være en uundværlig rekvisit i deres sceneshow, idet det var en batteridrevet sæbebobleblæseautomat!

Rasmus Nøhr - ja, han er jo lidt ærgerlig og snakker som en poptøs. Men nogle af de sange, som han præsenterede sammen med charmetrolden Rasmus Zeeberg (guitar), Henrik Jansberg (violin), Steffan Søgaard Sørensen (bas og violin) og en anden Rasmus (trommer), var rigtig gode.

Og så er der forresten en spillelærer, der har scoret sin tidligere elev: Harald Haugaard og Helene Blum.

I nærheden af os camperer to bands: Bregenborg Band og Græsset Gror. Sidstnævnte har her i eftermiddag underholdt os med rigtig velspillet bluegrass.

Aftenens koncert i gymnasiet var Caroline Herring, som står for solid og velovervejet americana: singer-songwriter country ... helt OK men måske for pænt.

Sofia Karlsson er en dygtig svensk sanglærke, som holder den gode, svenske visetradition i hævd på bedste vis.

Og så var der Eivør - og nu tror, jeg har fået nok af hende.

På vej tilbage til teltet måtte vi en tur i festival-pubben. Oppe på første sal blev der jammet og snakket. Vi faldt i snak med 4 rare Tønder-boer, som kunne fortælle om Tønder og Festivalen indefra. Og vi nød Leffe i rigelige mængder ....

Tønder Festival 2006, Fredag

Som sædvanlig brød der et gevaldigt tordenvejr løs, da vi nærmede os Tønder og kørte ind i byen. Sådan har det været - ja, faktisk hvert år!

Koncerten fredag aften var ikke noget at skrive hjem om

Irske Lunasa spillede jigs and reels, men med en fremtrædende rytmesektion bestående af guitar og bas. De var OK

Le Vent du Nord fra Canada - forfriskende og rimeligt varieret - men man skulle nok have forstået de franske tekster bedre.

Saw Doctors: De blev beskrevet som halbal, og det var halbal (kedeligt!)

Midt i nat blev vores søvn forstyrret af en mand, der gik rundt imellem teltene og råbte på en Majbrit. Gad vide, om det var hans kæreste, eller han bare troede det ... Det kan selvfølgelig have været noget alvorligere - men vi har ikke efterfølgende hørt eller læst noget om nogen, der er røget i kanalen, så Majbrit har nok bare lagt sig ind i et andet telt ...

Lørdag

Käthe og Lothar skulle tidligt afsted på en cykeltur rundt i kommunen for kandidater (og vælgere?), så vi blev også lempet ud af huset rimeligt tidlige – altså venligt og efter et hyggeligt morgenmåltid i køkkenet. Vi tog afsked med tak og gode ønsker, og så kørte vi mod Danmark igen.

Forbi Hamburg var der godt med traffik – sikkert en stor rejsedag – tyskerne holder vist typisk sommerferie senere end vi. Men alt gik glat. Videre forbi Lübeck og nordpå mod Putgarden. Ved færgehavnen var bilrækkernes bevægelser lidt specielle: ikke noget med, at en hel række kørte hele banens længde frem; til gengæld rykkede en række lidt frem, så en anden række, så en tredie række. Det medførte, at der vist var gået sport i ikke at starte motoren, men få passagererne til at skubbe bilen frem, imens føreren blot sad med åben dør og styrede. Jeg havde nu ikke lige lyst at skubbe, så F. måtte pænt starte og standse motoren, når vi skulle flytte os.

Vi var hjemme i Fakse Ldp. først på eftermiddagen og kunne pakke ud.

Fredag

Ingen af os havde sovet godt. F. talte om en trold – han havde hørt en gren knække om natten – og det havde lydt, som om det var tæt på teltet. Jeg havde vist også hørt den, men valgt at ignorere det ...

Toilet- og badefaciliteterne på pladsen var beskedne, men rene og velfungerende. F. måtte dog hjælpe mig med at låse op ind til brusebade-rummet; det var en gammel lås og en gammel nøgle. Vi pakkede teltet ned. Vi ville egentlig ikke trænge os på og sove hos Käthe og Lothar; men vi var enige om, at vi ikke ville sove en nat til på den campingplads, så ville vi hellere finde et hotel eller pensionat.

Vi kørte hen til Käthe og Lothar. Han var i fuld gang i haven, men havde ikke så meget imod at blive afbrudt. Resten af dagen var de vores værter og viste os rundt i Scheessel og de omliggende landsbyer. Vi mødte Käthe og Lothar, da vi var i Teterow sidste forår. Teterow er venskabskommune med både Fakse og Scheessel og plejer at invitere repræsentanter fra venskabskommunerne med til deres årlige Hechtfest. Käthe Dittmer-Scheele er borgmester i Scheessel, og især derfor havde hun og F. meget at tale om udi kommune-sager. Derudover er de et par rare og hyggelige mennesker, og det er altid rart at få førstehåndsinformation om tingenes tilstand i andre lande. Så vi fik en åben invitation med hjem sidste år, som vi så nu har udnyttet. Ligeledes har de fået en åben invitation til at besøge os, og de lod forstå, at det godt kunne blive aktuelt til næste sommer. Lige nu har Käthe travlt op til kommunevalget i september i år.

Scheessel er en by på størrelse med Haslev (vurderer jeg). Der er lidt erhvervsliv, men ellers arbejder befolkningen i Hamburg, Bremen eller Hannover, som alle ligger inden for rimelig rækkevidde med bil eller tog. Byen ligger midt i godt tysk landbrugsland, så der er plads og frisk luft rundt om – altså ikke et ringe sted at bo.

For de musik-interesserede kan jeg sige, at der hvert år afholdes en musikfestival kaldet Hurricane, som skulle være kendt i hvert fald i hele Tyskland. Når man kigger på hjemmesidens bandliste, så er der kun 2 navne, jeg kender; men det siger måske mere om mig end om festivalen ... ?

Vi blev inviteret til at overnatte hos Käthe og Lothar og sagde jatak.

Torsdag

Skiftedag igen. Vi har en aftale i Scheessel fredag; men der er rimeligt langt at køre, så da vi ikke ville bruge hele fredagen på at rejse, ville vi køre torsdag og så finde et sted at sove i Scheessel og så møde op hos familien Dittmer-Scheele fredag formiddag.

Først var vi inde i Teterow igen (vi skulle under alle omstændigheder igennem byen) og postede et par postkort. Så kørte vi vestpå til Schwerin, hvor man kan komme på en stump ny motorvej, der rammer motorvejen imellem Berlin og Hamburg. Ad den fortsatte vi vestpå og derefter syd om Hamburg. En omkørsel før Hamburg havde nær sendt os på afveje; men vi fandt kursen igen. Vi forlod A1 ca. midt imellem Hamburg og Bremen og kørte sydøstpå imod Scheessel.

Vores aftale lå ikke fast, da vi tog fra Danmark, så jeg var ikke så godt forberedt på Scheessel – altså m.h.t. bykort og beliggenhed af overnatningsmuligheder; men jeg gik ud fra, at der var et turistbureau. Så vi brugte temmelig lang tid for at finde blot en informationstavle over byen – forgæves; der var i hvert fald ingen i byens centrum ... Vi havde dog set et skilt mod en campingplads, da vi kørte ind i byen, så vi kørte ud igen for at finde denne. På vej ud af byen fandt vi så en informationstavle, fandt campingpladsens beliggenhed og ligeså beliggenheden af vejen, hvor familien Dittmer-Scheele (Käthe og Lothar) bor.

Der var en campingplads lige i udkanten af byen – i nærheden af en sportsplads. Det var en lille plads med høje træer; der så hyggeligt ud. En kvinde tog imod os og viste os tilrette – der var flere pladser at vælge imellem, da pladsen ikke var særlig søgt – så vi valgte at ligge lige ved siden af en pavillon, hvori der stor et bord-bænke-sæt af flækkede fyrrestammer. Så behøvede vi ikke sidde inde i teltet og spise, hvis det skulle blive regnvejr. Da vi havde sat teltet op, delte vi en øl i pavillonen. Imens vi sad der, dukkede der en lille skovmus op og vimsede lidt rundt og snusede inde i pavillonen. F. hældte lidt øl i kapslen og satte den ned på jorden. Musen smuttede væk; men senere så jeg faktisk at musen sad ved kapslen – og sad der længe – den drak længe og veltilpas, for da den atter smuttede væk, var kapslen tømt for øl ...! Vi så ikke mere til musen under vores ophold på pladsen, til gengæld så jeg næste morgen en kat. Og jeg fik nærmest skrupler over, at vi havde drukket en sagesløs mus fuld, så den måske er blevet et let bytte ....

Vi gik en tur igennem campingpladsen, der var beboet af nogle få fastliggere. Der var også en del forladte vogne, og nogle af dem så ud til at være besøgt af andre end deres ejere ...! Lidt skummelt. Fra pladsen kunne man komme videre ad et stisystem, der går igennem skovbevoksningen langs den lille flod Wümme.

Campingpladsejeren havde anbefalet os en restaurant, vi kunne nå til fods. Den hedder Zum Heidekrug og ligger nærmest i et villa-område – ikke lige det sted turister ville have ledt efter en restaurant. Der fik vi schnitzler, og de var store! F. fik jægerschnitzel og jeg en sigeunerschnitzel, med tilbehør af peberfrugter smagt til, så det smagte rigtig ungarsk (i hvert fald det en dansker vil kalde ungarsk) altså med en antydning kommen. Godt!

Det skulle senere vise sig, at campingpladsens beliggenhed i byens udkant var et minus. Der var meget støj fra vejene, der løb lige forbi.

Onsdag

Campingpladsen vågnede, og vi stod op. Jeg købte Brötchen oppe i madudsalget – nybagte, hedder det sig, men ikke det mest spændende morgenbrød, man kunne ønske sig. Efter morgenmaden opvask og badning i servicehuset, som fungerer udmærket. Det koster en Euro for en rindende bruser i 5 minutter, og det er rigeligt til både det ene og det andet.

Vi kørte til Teterow igen. Vi havde tidligere læst om, at man kunne sejle til Burgwallinsel ude i Teterower See. Vi fandt søen efter et lille svinkeærinde i oplandet, parkerede bilen og gik ned til den lille kabelfærge, som er en af mulighederne for at komme over på øen. Idet vi kom om bord på færgen, fik vi en kraftig regnbyge. Heldigvis varer overfarten mindre end 5 minutter, så vi kunne komme i læ under træerne på den lille ø – i øvrigt varede bygen lige så kort ...

Burgwallinsel har rummet en slavisk borg i middelalderen, hvor de mennesker, der boede i omegnen, kunne søge tilflugt, hvis en fjende hærgede. Der har været en træbro ud til øen, og man kan endnu se voldene omkring ydre og indre borggård. Læs selv mere her ... Vi tullede rundt på gå-ben. Da vi havde set, hvad der var at se (tror jeg nok), kom den lille barkasse (en lille overdækket turbåd), som også besørger overfarten imellem øen og fastlandet. Den lagde til ved restauranten Wendenkrug. Sejlplanen sagde først rundtur på søen. Vi hoppede ombord og betalte 4 Euro pr. pers., så blev vi sejlet lidt rundt på søen, imens skipper fortalte lidt om båden, søen, små-øerne og omegnen. Vi fik øje på en rovfugl, og efter lidt drøftelse med skipper blev vi enige om, at det var en havørn. Skipper mindede os så om, at hele området omkring Teterow og Malchin er Fogelschutzgebiet.

Efter rundturen blev vi så sejlet tilbage til fastlandet. Vi fandt bilen igen og kørte ind til Teterow igen. Vi ville gerne genfinde den Kräuterlikør, som vi havde fået ved sidste års besøg i byen. Men forretningerne holdt middagspause, så vi gik ned til Restaurant Stadtmühle, som er en gammel vandmølle og fik noget mad. Vi fik schnitzler med Pfifferlinge (kantareller) og kartoffelkroketter. Og med den typisk tyske salattallerken ved siden af. Der var også mulighed for at få kigget i dagens avis og tjekket vejrudsigten.

Da vi havde spist, gik vi ud i byen igen og fandt nu forretningerne åbne. Vi fandt en forretning med gaveartikler og fandt der et par udgaver af Kräuterlikører – ingen af den den helt rigtige, men vi købte 2 slags ... og kørte så tilbage til campingpladsen.

Vi blev enige om at gå en tur, før vi spiste aftensmad, og fandt en sti igennem skoven. Den førte ud til vejen. Vi gik over vejen og fandt en anden sti og et vejskilt, og så gik og gik vi, indtil der kom et nyt vejskilt. Det næste landsbynavn, der var bekendt ville ligge langt borte, og vi turde ikke andet end gå samme lange vej tilbage, fordi det så småt var ved at blive mørkt. På vejen igennem skoven havde vi bemærket nogle fyrretræer, som der var blevet skåret i på en måde, der minder om det man ser på billeder fra steder, hvor man tapper gummi af gummitræer eller ahornsirup af ahorntræer. Det grublede vi lidt over og blev enige om, at man nok kunne opsamle harpiks på den måde; og harpiks bliver jo også anvendt til forskellige ting bl.a. til at smøre på violinbuer eller som harpikspulver til spil, der ikke vil tage fat.

Tilbage på campingpladsen spiste vi rugbrød og pålæg og gik senere til ro i teltet.

Tirsdag

Der var næsten fuldt hus i pensionatet nu til morgen. Vi forstod på de andre gæster, at der var strømafbrydelse (vi havde ikke savnet strøm og derfor ikke bemærket det). Men strømmen kom relativt hurtigt igen, og værtinden kunne servere mere kaffe. Det havde givet os gæster lidt at snakke sammen om.

Efter morgenmaden pakkede vi sammen og betalte. Vi kørte tværs over øen igen og over på fastlandet.

Vi fandt vejen mod Grimmen og videre mod Demmin. Her holdt vi lige ind på en parkeringsplads ved floden (Peene), var på wc og aftalte den videre rute mod den campingplads, jeg havde udset mig.

Så videre gennem Malchin (som jeg havde lidt svært ved at finde den rigtige vej ud af) og ned langs sydøstsiden af Malchiner See. Der fandt vi skovvejen ned mod Camping Seedorf. Vi var heldige at nå frem før kl. 13, for derefter var receptionen lukket indtil kl. 15. En venligt udseende dame tog imod os og viste os en plads "am Waldrand", som vi ønskede det. Pladsen var omgivet af skov og gennemkrydset af rækker af høje aspetræer (popler), hvori der groede store klaser af mistelten.

Vi fik slået teltet op og pumpet luftmadrasser, og fik os et lille måltid i pladsens lille madudsalg. Nysgerrig som jer er, måtte jeg smage nogle Balkanstäbchen – det er små stegte, krydrede stænger af kødfars – helt OK. Så kørte vi ind til Teterow. Byen lignede sig selv med de små gader og byportene. Vi købte ind i Netto og tullede lidt rundt.

Tilbage på campingpladsen kom der en regnbyge. Imens sad vi i teltet og drak kaffe og spiste chokolade fra færgen. Altså vi holdt chokolade-smagning: fra Equador, Ghana og Ny Guinea. Spændende.

Vi var også en tur nede ved søen (Malchiner See). Der er en lille stump sandstrand (generelt er jorden her totalt sandet), hvor campingpladsens unger havde bygget en del sandslotte. Imens vi stod og kiggede, bemærkede jeg en stor rovfugl, der kom flyvende og derefter cirklede rundt over søen. Den slog ned mod vandfladen og fløj op igen, prøvede et par gange til og fløj så endelig bort – så vidt vi kunne se med en lille fisk i kløerne – med retning mod skoven. F. mente, det var en fiskeørn.

Tilbage ved teltet spiste vi aftensmad – det vi havde købt ind i Netto: rugbrød og pålæg (F. har fået en svaghed for Leberwurst …) og delte en Störtebeker-øl (enten weissbier eller schwartzbier – begge typer smager godt). Og til dessert – eller nightcap: whisky (den F. købte i Rostock har et forfærdeligt langt navn og smager som cognac, så det er ikke min favorit) og chokoladesmagning. Senere lullede poplernes brusen og regnen på teltdugen os i søvn.

Mandag

Jeg havde sovet dårligt og vågnede tidligt og så forkert på vækkeuret. Men jeg opdagede først min fejltagelse, da jeg havde været i bad. Vi gik ud og fik morgenmad og kørte så afsted for at finde Kap Arkona. Det havde regnet om natten og hen på morgenen, og der hang stadig skyer. Vi kom frem til området ved Arkona før kl. 9, så ingenting var åbnet. Der er et større område omkring Arkona, der nærmest er viet til turister. Man kan efterlade sin bil på en parkeringsplads og så blive fragtet med et lille tog ud til seværdighederne. Vi valgte dog at gå - først igennem den lille by Putgarten, som også mest består af ferieboliger. Et sted i denne by er NCC i gang med at opføre 6 - 7 huse i den gamle lokale stil og med stråtag (rørtag) - ret pæne faktisk. Der var vel halvanden km ud til selve Kap Arkona. Derude er der et fyrtårn og nogle marineovervågningstårne, som man kan komme op i, samt ruinområdet. Ingen af tingene var åbnet endnu, og en byge truede.

Vi gik op i et af tårnene, da bygen kom. Derinde var der også udstillet smykkekunst, malerier og andet på etagerne - en af smykkekunstnerne benyttede også øverste etage - observatoriet - som sit atelier. Bygen var stilnet af, da vi kom ned igen, og vi gik ind på ruinområdet. Af vendernes borg kan man nu kun se de omgivende jordvolde (som måske har været murene). Indenfor er der blevet foretaget nogle udgravninger, som dog nu ser ud til at have ligget stille i nogen tid. Måske kunne vi have set nogle af resultaterne ovre i museet ved fyrtårnet? I stedet gik vi ad en godt anlagt sti langs kysten ned til det lille fiskerleje, Vitt. Der er nu en håndfuld små spisesteder, der især serverer småretter med fisk. Vi satte os ind og fik hver et Fischbrötchen - jeg med røget laks, F. med stegt fisk. Jeg havde læst om de lokale produkter af den c-vitaminholdige Sanddorn, så jeg fik Sanddorn-saft. Men det smagte, som om det var filtreret igennem en sur karklud. Så smagte de Sanddorn-bolcher bedre, som jeg havde købt i en lille butik.

Så gik vi tilbage til Putgarten og parkeringspladsen. Nu var der kommet turister! Bilerne holdt i en lang kø på vejen for at komme ind at parkere, da vi forlod stedet.

På vejen til Arkona havde F. bemærket et skilt om en jagt- og naturudstilling. Så der kørte vi ind. Det var vist Rügens jagtforening, der havde arrangeret. Der var oplysende plancher om vildtbestande og afskydning og en masse trofæer! En ældre og meget vidende jæger kom hen til os og fortalte en masse interessant - især for F.

Vi talte om, at Rügens landskab meget lignede Danmarks. "Nej, så skal I køre ud til naturparken på halvøen Jasmund!" sagde han. Jeg ville gerne besøge en større by og foretage et par indkøb, så det passede fint at køre til Sassnitz. Vi tog vejen gennem skoven (ignorerede indkørslen til kridtklintens højdepunkt Königsstuhl), og den er virkelig spektakulær med bakker og slugter.

Sassnitz er en lille by, der ligger i læ af skoven og høje kridtklinter. Altså klinterne er ikke kun ud mod havet, men også ind mod byen. Der er en kort nydelig gågade. Vi købte et nyt tysklandskort, for vores gamle kort var ikke up to date. Vi var også inde i et apotek at købte en Autan, da vi ikke er tilfredse med den myggebalsam, jeg fik pakket. Derinde spurgte vi også ekspedienten, hvor hun troede, jeg kunne finde et par billige læsebriller. Hun henviste os til en Woolworths. Den ene stang på mine blomstrede briller er nemlig knækket.

Flemming købte 2 par billige shorts i en forretning, hvor der lugtede forfærdeligt fugtigt.

Jeg trængte til kaffe (og jeg var også småsulten); men vi ville ud af Sassnitz først. Vi fandt dog ikke rigtig noget sted. Så vi kørte retur til Breege, og så gik vi ned i byen og ind på konditoriet, hvor vi fik kaffe og kager: F. fik en med sorte birkes - jeg en med stikkelsbær. Lige hvad jeg trængte til! Vi gik lige en runde ned på havnen, hvorefter vi gik tilbage til Pension Zum Meer og slappede af.

Senere på aftenen gik vi atter ned på Zum alten Fischer og spiste. F. fik en fisketallerken med tre forskellige fisk. Jeg fik laks på spinat. Alle fiskene her har smagt frisk og godt.

Søndag

Søndag den 30. juli afgang kl. 7.15. Planmæssig afgangstid. Lidt diset sol. Vi har pakket teltet også, trods pessimistiske vejrudsigter for Arkona, Berlin, Bremen og Hamburg ...

Jeg kørte. Imellem Fakse og Kongsted observerede vi en paraglider - eller hvad sådan en så hedder, når han er motoriseret med en propel på ryggen.

Vi nåede Gedser lidt før 8.30 og kom til at holde i kø med bl.a. Arne Erdmann og et lille Trabi-team, der havde været til træf i Sverige. F. gav sig ikke til kende over for A.E. ...

Vi blev pakket tæt sammen på færgens dæk - så tæt, at det undrede mig at se op til flere overvægtige personer i færgens restaurant - hvordan var de kommet ud af deres biler?!

I restauranten tog vi det store morgenbord. Netop som vi havde sat os, ringede F's telefon. Jeg troede, det var R. (hun er jo derhjemme); men så begyndte F. at tale engelsk. Det var Lothar Ditmer-Scheele. Vi havde jo skrevet e-mail til dem (venner fra vores besøg i Teterow sidste forår) for at høre, om vi måtte besøge dem. Men vi var nærmest gået ud fra, at de var ude at rejse, da de ikke havde skrevet tilbage. Nu har vi så alligevel en aftale i Scheessel (imellem Hamburg og Bremen) på fredag.

Efter morgenbordet gik vi et smut i shoppen - bare for at kigge. Men vi gik da ud med en Anton Berg-sampak af chokolade fra tre forskellige lande.

Vi sad ude på soldækket i strålende sol (jeg begynder så småt at mistænke dmi.dk for at binde mig noget på ærmet), da færgen begyndte sin lange indsejling til Rostock.

I Rostock skulle vi lige ind i border shoppen, hvor vi købte lidt vin og en whisky. Før vi kunne køre videre, måtte vi lige guide en bilfuld gebrokkent talende danskere hen til færgehavnen: de havde fundet skiltningen mangelfuld, hvilket jeg egentlig må give dem ret i.

Så kørte vi sydpå ad motorvejen, indtil vi kunne køre på den nye motorvej, der går mod Stettin. Landevejen længere oppe mod nordkysten havde måske været mere seværdig; men nu havde FDM altså anbefalet motorvejen.

Vi var i god tid (skulle først tjekke ind på pensionatet efter 16), så vi kørte ind for at kigge lidt på Stralsund. Vi fandt et sted at parkere og tullede så ind i den gamle bydel. Gammel vil sige middelalderlig, da nogle af husene daterer sig tilbage til 1200-tallet. Og mange af husene er flot restaureret. Stralsund var en hansestad, og den oprindelige rigdom ses stadig i de gamle, flotte store huse og de mange åbne pladser. Der er restauranter og Bierstuben på hvert gadehjørne, og i dag var der udeservering overalt.

Vi satte os også til rette på det store torv ved rådhuset og fik serveret øl, omelet / salat, og kaffe bagefter. Der var en del turister, men ikke overfyldt. Stralsund kunne nok være et længere besøg værd.

Efter denne frokost-rast kørte vi atter ud af byen. Oppe på motortrafikvejen, der fører ud oå dæmningen til Rügen, kom vi ind i en kø. Dæmningen er virkelig en flaskehals for trafikken til og fra øen - i hvert fald på sådan en solrig feriesøndag. De er da også i fuld gang med at bygge en flot bro.

Vi kørte så nordpå over øen. Nord for øens største by, Bergen, bliver landskabet lidt bakket og mere skovrigt. Imellem Kleiner og Großer Jasmunder Bodden og nordvest over. Fra Glowe kører man ad en skovbevokset landtange imellem indsøen (fjorden) og Østersøen. Der holdt bilerne parkeret i begge vejsider over en 8 km strækning lige så tæt, som de havde kørt på dæmningen. Jeg har aldrig set noget lignende. Man kan ikke se stranden, men jeg kunne alligevel forestille mig fluepapiret.

Hvor landtangen slutter, ligger Juliusruh ude imod kysten og Breege inde ved indsøen. De to småbyer er næsten vokset sammen. Vi kørte ind mod Breege og fandt hurtigt Parkweg 1 og Pension Zum Meer. Forrest ligger et stort rødmalet hus - privaten tror jeg. Bagved et lidt mindre hvidt hus, der rummer værelserne. Vi blev modtaget og fik vist vores værelse.

Vi havde ikke planer om yderligere sightseeing i dag, så vi besluttede blot at gå en tur. Først ned mod stranden. I en skovlignende park eller en parklindende lund havde en cyklende familie gjort holdt og stod og kiggede på en næsten livløs lille slange. Vi kiggede med. Vi blev enige om, at slangen næppe var farlig. Den havde hvide pletter i nakken, hvilket vi tolkede som "snog" - tyskerne kaldte den Blindschlange el. noget lign. - så F. tog den med hånden og lempede den væk fra skovvejen. For at fortsætte slangeredningsaktionen hældte han så noget af min Egekilde med brus og citrus over den for at køle og fugte den (thi den tyske dame mente, at den plejede at leve i sumpede områder). Det så også ud til, at den friskede lidt op.

Vi gik videre ned på stranden - blot for at konstatere, at det var et fluepapir. Så vi vendte om og gik den samme vej tilbage, altså imod havnen, der ligger inde i fjorden. Snogen lå samme sted og så sløj ud; jeg overbeviste F. om, at vi skulle lade den være (burde vi have aflivet den? hmm?!!).

På hvert andet hus (mindst) i Breege står der Ferienwohnung eller Ferienhaus - og oftest også "belegt". Man kan gruble over, om det er en spøgelsesby om vinteren ... men i år tror jeg i hvert fald, udlejerne tjener godt, før de skal gå i hi.

Der var havnefest i Breege til og med i dag. Med radiobiler, skydetelt og sang og harmonika-sømandsmusik i et blåstribet telt (Shantychor Sassnitz). Festligt og folkeligt - ja, det kunne såmænd have foregået i Fakse Ldp.

Jeg var sulten, selvom klokken kun var lidt over fem, så vi gik ind på Zum alten Fischer og fik et bord. Normalt ville der være udsigt over fjorden; men festpladsteltene dækkede noget af udsigten.

Vi fik mandelpaneret torsk - godt. Dertil drak vi Alsterwasser - det smager som øl med citronvand - lidt overraskende. Bagefter fik vi Rote Grütze med vanillesauce - godt! Det er næsten det samme som dansk rødgrød – men faktisk bedre.

Efter maden gik vi lidt rundt på havnen. Fjorden minder lidt om Præstø Fjord. Der lå nogle store turbåde, der sejler inde fra Ralswiek i bunden af fjorden og ud til den bilfri ø, Hiddensee.

Tilbage på værelset fandt vi vores tyske bordershop-hvidvin frem og satte os udenfor på nogle havestole, indtil myggene sendte os indendørs.

Spørgeskema

Jeg skal lige have testet et spørgeskema. Og det var nemmest at lægge det ind her:


>Test-skema

En naturlig forklaring

Selvføglelig. Derfor!

Vi gav vores datter en mobiltelefon i julegave. Og fik den skrevet i mit navn (så kan den flyttes over i hendes eget efter bindingsperioden). Hun havde deltaget i en konkurrence på Radio100FM. Og der finder de adresser ud fra mobiltelefonnummeret. Derfor fik jeg tilsendt en DVD-film ....

Nå, jeg må jo mobbe hende, indtil jeg får lov til at se filmen.

Asterix

Klik og gnæk!: http://www.asterix.tm.fr/

Mysterium

Der lå en foret kuvert i postkassen her til aften - til mig! En foret kuvert er altid spændende! Jeg venter da godt nok også en abonnent-lokker-gave fra I Form ...

Men det var ikke den!

Næh, det var en DVD-film fra Radio100FM ....!! Følgebrevet lød: "Tillykke. Du er en af de heldige, der har vundet i en af vores mange konkurrencer!. Vi vil gerne sige tak for din deltagelse, og vi håber, at du også fremover vil lytte til vores radio og deltage i vores konkurrencer." ... etc.

Øh, men jeg hører altså nærmest ALDRIG den kanal! Og har da af samme grund ikke deltaget i en af deres konkurrencer ...!!!???

Til gengæld har de få gange, jeg har fået "zappet" hen til kanalen på en bilradio, givet mig det indtryk, at redaktionen godt kunne finde på at lave en konkurrence, hvor de slår op et tilfældigt sted i en telefonbog eller anden adressefortegnelse .... : "Og dagens DVD går til ... lad os se, hvad står der ... Grethe Hansen ....vej ..." - og så sende en DVD ud til en sagesløs adresse blot for at sprede reklame ... Det er så lykkedes dem ... æhæh. De afslutter da også brevet med: "Og husk: - Vi synes det er helt i orden hvis du vil blære dig med din præmie overfor dine venner og familie!" (ordret citeret incl. forkert sammensat ord og manglende kommaer)

Anyway, filmen er Crash - er der nogen, der kender den? Evt. kommentarer er velkomne. Der står: 6 Oscar-nomineringer ... og Sandra Bullock er med

Dansk melodi grand prix

ÆRGERLIGT!!!

Hvem har dog lokket mig til at sidde og se det???

Statistik over weblogs

Comon.dk har i dag en interessant artikel om weblogs