27. december 2005

Tæt på årets slutning

Julen er overstået, og jeg kan nu nyde et par afslappede juleferiedage. Det bliver vel næppe til nogen nytårsbulletin i år. Ej heller til "Årets bedste ... dit og dat". - tror jeg. Opsummeringen af årets "Ups and downs" forbliver sikkert bag Fru Hansens hovedskal.

Men her er alligevel lidt om årets seneste gode musik-indkøb:

Da jeg var i Berlin i starten af november, købte jeg 3 CD'er. Den vigtigste var selvfølgelig den længe ventede Kate Bush-CD, Aerial. Det er næsten unfair, at kommentere den allerede. Jo, kommentere kan man godt; men det er for tidligt med konklusioner; for lige som med Kate Bush's tidligere udgivelser, så er dette også en, der bliver en ledsager over længere tid. En CD, jeg vil vende tilbage til. Men én ting kan siges allerede nu: den bringer lys. Det er skønt at sætte den CD på i bilen en mørk december-morgen og høre fuglesang! Nærmere bestemt er det jo en dobbelt-CD og den ene skive har KB brugt på at filosofere over fuglesang og over, hvordan et menneske skal bruge sin stemme for at efterligne fuglesang ... interesting! Prøv selv lidt af stemningen på http://www.katebush.com/

Jeg købte også tysk musik. Jeg var egentlig på udkig efter Hölderlin Express; men de var ikke til at finde på hylderne; og butikkens personale kunne heller ikke finde dem i deres systemer. Men så stødte jeg på et navn, jeg havde hørt før: Liederjan, og købte en CD med hjem med dem. CD'en fra 2004 hedder Drei Gesellen. Man kan karakterisere Liederjan som Tysklands svar på De Gyldne Løver; men de griber alligevel lidt længere tilbage i traditionen og henter inspiration fra middelalderen, ligesom de også af og til bruger gamle instrumenter. På CD'en er der tyske traditionelle sange, ofte drikkeviser (som Drei Gesellen) eller viser med små-frivolt indhold (som den om, hvordan det gik, da nonnen første gang så, hvad munken havde under kutten ...); men også om alvorligere emner som "Die Moorsoldaten". Besøger man Liederjans hjemmeside, får man indtryk af et langtidsholdbart band, som nærmest er en institution inden for tysk folkemusik.

Den sidste af de 3 CD'er, jeg købte, er med June Tabor. Men den CD ligger p.t. i bilen, så den anmeldelse må jeg vende tilbage til.