Vi skrev også associationer og dernæst småvers over ord fra temaet, efterår. Et af ordene/udtrykkene, der kom frem, var "Hjorte i brunst".
Hjorte i brunst brøler ud over landet
Råber om rigdom og praler af magt
Mægtige mænd, som er chefer, blandt andet,
gør jo det samme ....
Så ...
nu er det sagt ....
Viser opslag med etiketten GHeysersprut. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten GHeysersprut. Vis alle opslag
23. oktober 2016
26. august 2008
Nu strides de lærte.
Nu strides de lærde om min knyst ....!
Ringede til min egen læge i dag - nu har jeg jo fået gennemført min beslutning om vandreferie, og så tænkte jeg, at nu må det næste skridt tages.
Så jeg ringede altså til min praktiserende læge for at spørge, hvem der så skulle henvise mig til operationen, han eller ortopædkirurgen.
Min læge havde jo fået skrivelsen fra ortopæd'en og sagde, at jeg endelig ikke skulle få foretaget en stivgørende operation, medmindre jeg gik rundt i et smertehelvede ....! Og det gør jeg jo ikke (om det så er knysten, der er skyld i mit knæproblem, det er så en anden sag - og jo kun et problem, når jeg forsøger mig som bjergged).
Ortopæd'ens udmelding var jo nærmest, at operation var min eneste redning!
Ja, hva' så nu ....???? Nu har jeg fået serveret 2 modstridende holdninger fra sagkundskaben. Så kan jeg jo gå og overveje argumenterne - og se tiden - og knysten - an. Og så f.eks. tage sagen op med dommedagsortopæd'en igen.
Og ikke lytte for meget til folk, der fortæller om en bekendt, der gik for længe med en knyst med det resultat, at hun fik fjernet storetåen!! Folk er så fulde af gode råd!
Ringede til min egen læge i dag - nu har jeg jo fået gennemført min beslutning om vandreferie, og så tænkte jeg, at nu må det næste skridt tages.
Så jeg ringede altså til min praktiserende læge for at spørge, hvem der så skulle henvise mig til operationen, han eller ortopædkirurgen.
Min læge havde jo fået skrivelsen fra ortopæd'en og sagde, at jeg endelig ikke skulle få foretaget en stivgørende operation, medmindre jeg gik rundt i et smertehelvede ....! Og det gør jeg jo ikke (om det så er knysten, der er skyld i mit knæproblem, det er så en anden sag - og jo kun et problem, når jeg forsøger mig som bjergged).
Ortopæd'ens udmelding var jo nærmest, at operation var min eneste redning!
Ja, hva' så nu ....???? Nu har jeg fået serveret 2 modstridende holdninger fra sagkundskaben. Så kan jeg jo gå og overveje argumenterne - og se tiden - og knysten - an. Og så f.eks. tage sagen op med dommedagsortopæd'en igen.
Og ikke lytte for meget til folk, der fortæller om en bekendt, der gik for længe med en knyst med det resultat, at hun fik fjernet storetåen!! Folk er så fulde af gode råd!
25. januar 2008
Slidgigt. Kapitel 1
Jeg tror, jeg får et nyt motto: "Jo, jeg kan så!!"
Jeg får lyst til at gøre en masse, som jeg ifølge ortopædkirurgen ikke burde kunne. Ren trods.
Jeg fik læst en masse om gigt på internettet i aftes. Fik også tænkt mere på de langt mere alvorlige diagnoser, som folk blandt mine venner og bekendte har fået stillet - og fik lidt dårlig samvittighed over mit klynk af g.d.
Jeg får lyst til at gøre en masse, som jeg ifølge ortopædkirurgen ikke burde kunne. Ren trods.
Jeg fik læst en masse om gigt på internettet i aftes. Fik også tænkt mere på de langt mere alvorlige diagnoser, som folk blandt mine venner og bekendte har fået stillet - og fik lidt dårlig samvittighed over mit klynk af g.d.
24. januar 2008
Knysten. Kapitel 2
Så faldt dommen: slidgigt i storetåens grundled.
Tja, dom er vel lige hårdt nok at sige. Og jeg har tænkt lidt tanker om, hvordan jeg ville have haft det på turen til lægen, på turen derfra ... og nu, hvis det havde været noget rigtig alvorligt, sådan livstruende. Men ham, ortopædkirurgen fik det nu alligevel til at lyde nærmest som en dom. Godt, at jeg på forhånd havde hørt om ham, at han ikke ligefrem var en optimistisk person.
Men jeg fik da noget ondt af mig selv ... En knyst; det er da skæmmende og uskønt. Men slidgigt ... det er da sådan mere ... en sygdom. Og jeg som er vant til at anskue mig selv som en gennemsund og rask person. Øv! Nå, ja, den alder ... og sådan ... Stadig øv!
Fremtiden? Alt. 1: en operation, der vil gøre leddet stift, men fjerne hævelsen og sikre, at jeg kan gå ... Alt. 2: ortopædiske sko. Hmmm?! Stadig øv! Under alle omstændigheder: aldrig mere højhælede sko! Nå, det kan jeg også godt leve uden ... om end ikke helt uden ærgrelse.
Jeg har ikke besluttet noget endnu. Andet end, at jeg stadig satser på vandreferie til sommer! S'gu!! Jeg ved, jeg kan nu - er i hvert fald 99,5% sikker! Jeg ved ikke, hvor hurtigt efter en evt. operation jeg ville være i stand til det ... Så må jeg tage stilling til en evt. operation til efteråret.
Og så må vi se, hvad der sker herefter. Men i hvert fald må jeg søge mere oplysning, før jeg beslutter mig endeligt. - I'll be back!
"Knysten. Kapitel 3" kommer til at hedde "Slidgigt. Kapitel 1"
I alt fald var det lige den rigtige dag, at der lå en MySpace-besked til mig fra John Wright!!
Tja, dom er vel lige hårdt nok at sige. Og jeg har tænkt lidt tanker om, hvordan jeg ville have haft det på turen til lægen, på turen derfra ... og nu, hvis det havde været noget rigtig alvorligt, sådan livstruende. Men ham, ortopædkirurgen fik det nu alligevel til at lyde nærmest som en dom. Godt, at jeg på forhånd havde hørt om ham, at han ikke ligefrem var en optimistisk person.
Men jeg fik da noget ondt af mig selv ... En knyst; det er da skæmmende og uskønt. Men slidgigt ... det er da sådan mere ... en sygdom. Og jeg som er vant til at anskue mig selv som en gennemsund og rask person. Øv! Nå, ja, den alder ... og sådan ... Stadig øv!
Fremtiden? Alt. 1: en operation, der vil gøre leddet stift, men fjerne hævelsen og sikre, at jeg kan gå ... Alt. 2: ortopædiske sko. Hmmm?! Stadig øv! Under alle omstændigheder: aldrig mere højhælede sko! Nå, det kan jeg også godt leve uden ... om end ikke helt uden ærgrelse.
Jeg har ikke besluttet noget endnu. Andet end, at jeg stadig satser på vandreferie til sommer! S'gu!! Jeg ved, jeg kan nu - er i hvert fald 99,5% sikker! Jeg ved ikke, hvor hurtigt efter en evt. operation jeg ville være i stand til det ... Så må jeg tage stilling til en evt. operation til efteråret.
Og så må vi se, hvad der sker herefter. Men i hvert fald må jeg søge mere oplysning, før jeg beslutter mig endeligt. - I'll be back!
"Knysten. Kapitel 3" kommer til at hedde "Slidgigt. Kapitel 1"
I alt fald var det lige den rigtige dag, at der lå en MySpace-besked til mig fra John Wright!!
20. december 2007
Knysten. Kapitel 1
Jeg har en knyst på højre fod. Og det må sådan en halvgammel krage som jeg vel acceptere. Men det kan da være, at lægevidenskaben kan formindske mine ulemper. Jeg har jo haft den i flere år; men først inden for de sidste par år er den rigtig begyndt at plage mig.
Det er svært at vælge sko. De skal være totalt bløde, og høje hæle kan jeg efterhånden skyde en hvid pind efter. Det er lidt uretfærdigt. For jeg har jo aldrig været den, der har insisteret på højhælede og spidse sko til daglig. På den anden side har jeg jo heller ikke gået i andefødder. Men til fester ville jeg da godt bare en gang imellem have høje hæle på.
Nå, men jeg har så endelig taget mig sammen til at forelægge videnskaben mit problem. Først en tur til min praktiserende læge. "Helt tydeligt en trykskade" sagde han - også da jeg spurgte, om det kunne være gigt. Han henviste mig til en ortopædkirurg, som jeg så besøgte igår. "Der er da sikkert slidgigt i den" var noget af det første, han sagde, da jeg havde afført mig støvler og strømper, og han havde vrikket i min lidt ømskindede storetå. Så kunne jeg da pakke mine hjemmefra forberedte spørgsmål om evt. operation og prognoserne derefter sammen igen; for han ville se røntgenbilleder, før han tog beslutning om operation eller "konservativ behandling".
Så ... back to square one. Det er muligt, at dette bliver et længere forløb, så mon ikke man kan få nogle sarkastiske, skræmmende eller ligefrem muntre blogindlæg ud af det ...?
Det er svært at vælge sko. De skal være totalt bløde, og høje hæle kan jeg efterhånden skyde en hvid pind efter. Det er lidt uretfærdigt. For jeg har jo aldrig været den, der har insisteret på højhælede og spidse sko til daglig. På den anden side har jeg jo heller ikke gået i andefødder. Men til fester ville jeg da godt bare en gang imellem have høje hæle på.
Nå, men jeg har så endelig taget mig sammen til at forelægge videnskaben mit problem. Først en tur til min praktiserende læge. "Helt tydeligt en trykskade" sagde han - også da jeg spurgte, om det kunne være gigt. Han henviste mig til en ortopædkirurg, som jeg så besøgte igår. "Der er da sikkert slidgigt i den" var noget af det første, han sagde, da jeg havde afført mig støvler og strømper, og han havde vrikket i min lidt ømskindede storetå. Så kunne jeg da pakke mine hjemmefra forberedte spørgsmål om evt. operation og prognoserne derefter sammen igen; for han ville se røntgenbilleder, før han tog beslutning om operation eller "konservativ behandling".
Så ... back to square one. Det er muligt, at dette bliver et længere forløb, så mon ikke man kan få nogle sarkastiske, skræmmende eller ligefrem muntre blogindlæg ud af det ...?
Abonner på:
Opslag (Atom)