29. juli 2008

Tante Nørd

"Ja, unge mand, 1958! Jeg ER en gammel hejre, og jeg HAR alligevel købt en EEE! Du kan vælge imellem at kalde mig Tante Fifty og Tante Nørd. "

;oD

6. juli 2008

Halelujah!

Koncerten med Leonard Cohen i aftes i København var helt fantastisk. Det var meget stort! Det var meget smukt! Halelujah!!

Mesteren underholdt, og vi, hans store skare af disciple, var helt bevidste om, at dette var en enestående chance for at nyde og lytte til de vise ord og suge til os af den viden, vid og forståelse af sager som livet, kærligheden, seksualiteten og religiøsiteten, som i Cohens sange forenes til ren magi. En magi der taler til hjertet, sjælen, kønnet. Hans sange - både melodier og tekster - er egentlig så enkle; men det geniale ligger jo ofte i det enkle.

Denne mester er ikke en gammel, træt mand. Ansigtet, som man så på storskærmen, er godt nok brugt og furet; men i aftes strålede det af glæde, nydelse og selvtillid - og energi. Publikum ville ikke slippe ham - han ville ikke slippe os. Kom tilbage - løbende - på scenen igen og igen. "I tried to leave you" ... sang han (en sang jeg ikke kendte i forvejen).

Og han sang Halelujah med en passion og energi, som de fleste af os ikke forbinder men en 73-årig.

På startsangen (Dance me to the End of Love) lød hans stemme ellers en kende brugt. En tilskuer i nærheden af mig (som gerne ville lade os andre vide, hvor kyndig han var ...) mente, at LC var nervøs. Men på de følgende numre, var hans stemme lige så varm og stærk, som på studieoptagelser.

I øvrigt kom jeg i tanke om, at jeg langt fra har nok musik med LC på CD. Han sang en del sange, jeg aldrig havde hørt før (jeg har ikke været helt trofast ...). Af dem, der specielt gjorde indtryk var der især Anthem med den fantastiske linie (som han også indledningsvis citerede for os): "There's a crack in everything. That's how the light gets in." Det er vi mange, der forhåbentlig kan lære af ...

Det kom dog også rigtig mange sange fra de allerførste plader: Suzanne (selvfølgelig), So Long, Marianne (som een af afslutningssangene), Sisters of Mercy (jeg tror, den sang kan redde liv), Hey, That's no Way to Say Goodbye.

Det gjorde kun hele oplevelsen bedre, at det var en smuk, varm sommeraften. Og der var synlige stjerner på himlen - selv i lyset af København.

Læs andre anmeldelser på Gaffa, og på DR