I vinterens dyb
falder blade trætte ned
mod tidens altopslugende mødding.
Grene tynges af frostens sorte glaskunst,
til de knækker og styrter direkte til jorden.
Ulve hyler i afmagt
mod en skælvende prik i den endeløse nat.
Ligesom jeg selv tuder
over min egen mørke viden.

Men snart tager vinteren afsked
Endelig.
Og Livet puffer til mig med sin bløde snude.
Overrasket løftes jeg op
og sejler mod lyse oplevelser
derude, hvor fuglesang vil skvulpe i det blå

(Skriveøvelse fra et skrivegruppemøde for lang tid siden)

Arme og ben

Arme blafrer,
ben danser,
dårligt koordineret
og smerteligt opmærksomme
på hinandens bevægelser
- lyttende, skottende

Kold rytme

En kold melodi tumler gennem et rum,
der svømmer af lys.
En metallisk rytme knalder imod vægge,
slås tilbage
og mødes i centrum,
hvor et hvidt,
sol-lignende himmellegeme flyder