Sidste dag i Tønder. Da vi gik og pillede teltet ned, fik jeg ideen til en melodi, som jeg vil arbejde videre med. Stærkt inspireret af musikken, vi har hørt de sidste par dage, og den gode stemning.
Eftermiddagens koncert foregik i Tønders flotte kunstmuseum. Det blev et genhør med TrioMio. Og det var et behageligt genhør. De havde spillet sig endnu varmere - red vist på en bølge af at være blevet positivt modtaget af publikum. De joke'de endnu mere. Og den dygtige pianist, Nikolaj, demonstrerede, at han kan skrive filmmusik.
MoZuluArt - for fedt! Her mødes modsætninger i form af en meget tysk østriger. Den klassiske pianist Roland Guggenbichler optræder kantet og nærmest akavet, men med underspillet glimt i øjet, sammen med tre afrikanere med varm cokolade på stemmen og afrikansk livsnyderglimt i øjet, ja i hele kroppen. Der bliver sat rytmisk sang og håndtromme til Mozart og andre klassiske kändisser. Og der bliver danset og joke't. Og det hele smitter, så man nærmest kan danse derfra.
26. august 2007
25. august 2007
Tønder Festival - lørdag
Lørdag eftermiddag var vi atter i Telt 2.
Koncerten startede med Sara Grabow. Hun er en lille lyshåret spinkel lyshåret pige. Men fylder scenen med sange og guitar. Hmm! Datter af Sebastian! Men hvorfor skriver hun ikke på dansk? Før hun forlod scenen, sang hun kor til Marie Key. MK er sej på sådan en antihelt-agtig måde. Lidt som Niels Hausgaard, selv om kønnet, alderen og den geografiske oprindelse er forskellig. Hun har humor og en absolut afslappet skrivestil. Hendes tekster er enkle og lidt banale tekster, men de fungerer! Hende vil jeg høre mere til! Hun sang bl.a. hittet Mormor, som er absolut både til at grine og græde over.
Trio Mio består af svenske Jens Ulvsand, der vist har undervist på musikkonservatoriet i Odense. Han er lidt af Clint Eastwood-type, sådan lidt senet. Kristine Hebøl spiller violin - høj kvalitet. Og unge Nikolaj Busk spiller klaver og andre tangentinstrumenter. De hygger sig ved at spille sammen. Glæden smitter og fylder hele salen. Deres musik er præget af disse her svære nordiske rytmer. Sådan en melodi havde Kristine skrevet og kaldt den Poppel. Ikke lige en melodi, der ligger lige for at skrive en tekst til. Ikke desto mindre havde Jens skrevet en tekst til den - der enkelt og komprimeret handler om det vigtige i livet. Høj kvalitet. - se senere.
Bruce Guthrow afsluttede eftermiddagens koncert. Den mand har en vis portion sarkasme og selvironi. Vi talte om, hvor anderledes han er i forhold til Runrig's forrige forsanger, den temmelig selvhøjtidelige Donnie Munro. BG joker meget, men smiler sjældent. Den nuværende amerikanske præsident (ja, jeg skal ikke have min blog i søgelyset af den slags søgemaskiner, så jeg nævner ingen navne!) har ikke levet forgæves: han har virkelig fået kunstnerne igang med at synge protestsange igen. Det er næsten lige som i 70'erne. I øvrigt sang BC igen den med Mary nede ved floden, som han vist selv har skrevet. Den er god.
Lørdag aften i Tønder Kunstmuseum
Antje Duvekot startede aftenens koncert. Hun har også en snert af det der med protestsange. A.K. har en meget sød, nærmest genert fremtoning, men hendes tekster fortjener lidt mere kant i fremføringen. Det kommer nok med alder og erfaring ...? Som antydet skriver hun spændende tekster, og jeg har købt hendes CD, Big Dream Boulevard, med hjem. Hendes ekstranummer var Famous Blue Raincoat, som jeg faktisk aldrig har hørt på engelsk. Den gav hun godt, selvom Pernille Rosendahl faktisk giver den bedre på dansk.
Lis Carrol og John Doyle er et par dygtige og sympatiske amerikanere, der håndterer guitar og violin og synger lidt.
Sidste flok på scenen var Julie Fowlis og hendes musikere, som bl.a talte Duncan Chisholm (tidligere violinist i Wolfstone). De var også dygtig. Julie har en rigtig god stemme; men synger kun på gælisk, og selv om hun fortalte meget om sine sange, så bliver man ikke rigtig ramt af ord, man ikke kan forstå.
Koncerten startede med Sara Grabow. Hun er en lille lyshåret spinkel lyshåret pige. Men fylder scenen med sange og guitar. Hmm! Datter af Sebastian! Men hvorfor skriver hun ikke på dansk? Før hun forlod scenen, sang hun kor til Marie Key. MK er sej på sådan en antihelt-agtig måde. Lidt som Niels Hausgaard, selv om kønnet, alderen og den geografiske oprindelse er forskellig. Hun har humor og en absolut afslappet skrivestil. Hendes tekster er enkle og lidt banale tekster, men de fungerer! Hende vil jeg høre mere til! Hun sang bl.a. hittet Mormor, som er absolut både til at grine og græde over.
Trio Mio består af svenske Jens Ulvsand, der vist har undervist på musikkonservatoriet i Odense. Han er lidt af Clint Eastwood-type, sådan lidt senet. Kristine Hebøl spiller violin - høj kvalitet. Og unge Nikolaj Busk spiller klaver og andre tangentinstrumenter. De hygger sig ved at spille sammen. Glæden smitter og fylder hele salen. Deres musik er præget af disse her svære nordiske rytmer. Sådan en melodi havde Kristine skrevet og kaldt den Poppel. Ikke lige en melodi, der ligger lige for at skrive en tekst til. Ikke desto mindre havde Jens skrevet en tekst til den - der enkelt og komprimeret handler om det vigtige i livet. Høj kvalitet. - se senere.
Bruce Guthrow afsluttede eftermiddagens koncert. Den mand har en vis portion sarkasme og selvironi. Vi talte om, hvor anderledes han er i forhold til Runrig's forrige forsanger, den temmelig selvhøjtidelige Donnie Munro. BG joker meget, men smiler sjældent. Den nuværende amerikanske præsident (ja, jeg skal ikke have min blog i søgelyset af den slags søgemaskiner, så jeg nævner ingen navne!) har ikke levet forgæves: han har virkelig fået kunstnerne igang med at synge protestsange igen. Det er næsten lige som i 70'erne. I øvrigt sang BC igen den med Mary nede ved floden, som han vist selv har skrevet. Den er god.
Lørdag aften i Tønder Kunstmuseum
Antje Duvekot startede aftenens koncert. Hun har også en snert af det der med protestsange. A.K. har en meget sød, nærmest genert fremtoning, men hendes tekster fortjener lidt mere kant i fremføringen. Det kommer nok med alder og erfaring ...? Som antydet skriver hun spændende tekster, og jeg har købt hendes CD, Big Dream Boulevard, med hjem. Hendes ekstranummer var Famous Blue Raincoat, som jeg faktisk aldrig har hørt på engelsk. Den gav hun godt, selvom Pernille Rosendahl faktisk giver den bedre på dansk.
Lis Carrol og John Doyle er et par dygtige og sympatiske amerikanere, der håndterer guitar og violin og synger lidt.
Sidste flok på scenen var Julie Fowlis og hendes musikere, som bl.a talte Duncan Chisholm (tidligere violinist i Wolfstone). De var også dygtig. Julie har en rigtig god stemme; men synger kun på gælisk, og selv om hun fortalte meget om sine sange, så bliver man ikke rigtig ramt af ord, man ikke kan forstå.
24. august 2007
Tønder Festival - fredag
Om formiddagen kørte vi den åbenbart traditionelle smuttur til Sky Market i Süder Lügum. Ingen koncerter fredag eftermiddag. Vi tullede rundt og hentede senere min bror på stationen.
Aftenens koncert foregik i Telt 2
Den skotske trio Lau med bl.a. Chris Drever - høj og mørk, men uden farmands lange ansigt og synger nøgternt set bedre. Farmand? Det er da Ivan Drever. Lau er dygtige. De skal nok blive til noget.
Great Big Sea. OK, men lidt for uraffineret. Forsangeren growler for meget.
Levellers. Mere rock men mere raffineret.
Aftenens koncert foregik i Telt 2
Den skotske trio Lau med bl.a. Chris Drever - høj og mørk, men uden farmands lange ansigt og synger nøgternt set bedre. Farmand? Det er da Ivan Drever. Lau er dygtige. De skal nok blive til noget.
Great Big Sea. OK, men lidt for uraffineret. Forsangeren growler for meget.
Levellers. Mere rock men mere raffineret.
23. august 2007
Tønder Festival - torsdag
Det er vist første gang, vi er kommet til Tønder allerede torsdag eftermiddag. Det var lidt med bange anelser vi i starten af ugen havde hørt beretninger i pressen om store regnmængder og oversvømmelser i Sønderjylland. Vi var lidt bekymrede for, om "Herrens Mark" ville stå under vand.
Undervejs i bilen væddede vi om, hvorvidt det ville begynde at regne, når vi kørte ind i Tønder, sådan som det har gjort alle andre år. Jeg kunne ikke se, hvorfor det skulle være anderledes, bare fordi vi ankom om torsdagen, så jeg væddede på, at det ville blive regnvejr.
Men vi landede i fint vejr, og vi slog telt op i fint vejr. Jeg havde altså tabt væddemålet og var dømt til at hente morgenbrød fredag morgen. Men det var da en rimelig pris for et godt Tønder-vejr!
Undervejs i bilen væddede vi om, hvorvidt det ville begynde at regne, når vi kørte ind i Tønder, sådan som det har gjort alle andre år. Jeg kunne ikke se, hvorfor det skulle være anderledes, bare fordi vi ankom om torsdagen, så jeg væddede på, at det ville blive regnvejr.
Men vi landede i fint vejr, og vi slog telt op i fint vejr. Jeg havde altså tabt væddemålet og var dømt til at hente morgenbrød fredag morgen. Men det var da en rimelig pris for et godt Tønder-vejr!
20. august 2007
Dansk Folkemusikfestival i Haslev
Vi var til festival i Haslev fredag den 17. august. Andre aftaler forhindrede, at vi kunne deltage hele week-end'en.
Vi startede med at høre Trio Zenobia, som bestod af Mette Kathrine Jensen, som spiller harmonika, og som vi ofte har set og hørt i Tønder blandt flokken af de studerende fra Odense Musikkonservatorium. Ved denne koncert var hun sammen med Charlotte og Louise Støjberg, den første en dygtig pianist og den anden en dygtig sangerinde. De fortolkede danske sange fra forskellige tidsaldre og gjorde det godt. Mette Kathrine (og sangerinden) har skrevet nye melodier til nogle kendte danske sange. Det er udmærkede melodier; men jeg tænker lidt på, om hun dog ikke kunne have fundet nogle nye tekster/digte at skrive melodier til - i stedet for at nogle gode danske sange efterhånden har mere end 3 melodier.
Da den koncert var overstået, fandt vi vej ud i teltet bag skolen, hvor det hele foregik. Omend vi skulle ned ad en noget mudret lav skråning, der var lidt af en udfordring for mine glatte sommersko. I teltet var der koldt og fugtigt, og der var myg. Afenginn (tryk på 2. stavelse) var ved at stille og varme op. Jeg havde lyttet til eksempler på deres hjemmeside og fundet det spændende. Men da de så kom igang med at spille, fandt jeg dem alligevel for mærkelige. For forvildede improvisationer. For skingert saksofon- og violinspil. Så efter 3 numre og en del myggestik forlod vi dem og det klamme telt.
Tilbage i skolebygningen kunne vi nå at høre de sidste ca. 3 numre af koncerten med Benny Holst Trio. Trio'en består bl.a. af den dygtige violinspiller Martin Andersen. Vi har tidligere oplevet en supergod koncert med trioen i Haslev Folk Club. Benny har en lun og let sarkastisk måde at præsentere sine sange på - man føler sig i godt selskab med ham. Hans tekster er godt - melodierne hæderlige, men i trioens arrangementer bliver de til glimrende musikalske oplevelser.
Generelt led festivalen lidt under, at den henvendte sig til to forskellige målgrupper, nemlig folkedanserne, der var til stævne - ja, for dem var det vel et stævne, hvor der var andet musik end det, de lige skulle danse til - og så til et eksternt og gerne lokalt publikum. Skiltningen og information kunne være bedre. Og der manglede lys på vejen ud til det store telt, så man kunne have set og vurderet risikoen for at skride i mudder ...
Men jeg ser da frem til en eventuel gentagelse.
Vi startede med at høre Trio Zenobia, som bestod af Mette Kathrine Jensen, som spiller harmonika, og som vi ofte har set og hørt i Tønder blandt flokken af de studerende fra Odense Musikkonservatorium. Ved denne koncert var hun sammen med Charlotte og Louise Støjberg, den første en dygtig pianist og den anden en dygtig sangerinde. De fortolkede danske sange fra forskellige tidsaldre og gjorde det godt. Mette Kathrine (og sangerinden) har skrevet nye melodier til nogle kendte danske sange. Det er udmærkede melodier; men jeg tænker lidt på, om hun dog ikke kunne have fundet nogle nye tekster/digte at skrive melodier til - i stedet for at nogle gode danske sange efterhånden har mere end 3 melodier.
Da den koncert var overstået, fandt vi vej ud i teltet bag skolen, hvor det hele foregik. Omend vi skulle ned ad en noget mudret lav skråning, der var lidt af en udfordring for mine glatte sommersko. I teltet var der koldt og fugtigt, og der var myg. Afenginn (tryk på 2. stavelse) var ved at stille og varme op. Jeg havde lyttet til eksempler på deres hjemmeside og fundet det spændende. Men da de så kom igang med at spille, fandt jeg dem alligevel for mærkelige. For forvildede improvisationer. For skingert saksofon- og violinspil. Så efter 3 numre og en del myggestik forlod vi dem og det klamme telt.
Tilbage i skolebygningen kunne vi nå at høre de sidste ca. 3 numre af koncerten med Benny Holst Trio. Trio'en består bl.a. af den dygtige violinspiller Martin Andersen. Vi har tidligere oplevet en supergod koncert med trioen i Haslev Folk Club. Benny har en lun og let sarkastisk måde at præsentere sine sange på - man føler sig i godt selskab med ham. Hans tekster er godt - melodierne hæderlige, men i trioens arrangementer bliver de til glimrende musikalske oplevelser.
Generelt led festivalen lidt under, at den henvendte sig til to forskellige målgrupper, nemlig folkedanserne, der var til stævne - ja, for dem var det vel et stævne, hvor der var andet musik end det, de lige skulle danse til - og så til et eksternt og gerne lokalt publikum. Skiltningen og information kunne være bedre. Og der manglede lys på vejen ud til det store telt, så man kunne have set og vurderet risikoen for at skride i mudder ...
Men jeg ser da frem til en eventuel gentagelse.
Abonner på:
Opslag (Atom)