23. november 2014

På kanten

Møde på kanten
Uvist af hvad
I brudfeltet
mellem det hele

I brudzonen hvor klippeblokke kværner
hinanden
som gale tanker

En udstrakt hånd fra klippesiden
"Grib mig, hvis jeg falder"
Mon jeg kan?

Cykler hjem
på kanten af regnen
I brudfeltet imellem solen og skyggen
og regnbuen bygger bro
Måske

(juni 2014)

10. marts 2014

Moskusdun og skaldyr

Moskusdun og skaldyr
Blå fjorde og bakker med slotte af glas
Og skovene - flaskeglasgrønne
Fuglesang i trækronerne
Glasklokker

Tanker på afveje
Vilde fantasier i spring over bakkerne,
som forårskåde harer
Tosser rundt derude
Løber berusede op
Ruller ned
- uden tanke for smuds eller smerte

Skaldyr og moskusdun
God søvn med dundynedrømme.
Sukker let
Blide smil på skyer

Ænder snadrer i muslingefjorden
Snadrer blandt skaller på klem

Halløjsa, Blog! Vågn op og slå