Vinterhaven

Vinterhaven sover med bare grene 
og kuldemættet jord 

Sover, 
men drømmer 
om bær, den skal bære 

Drømmer om grøde og grønhed 
Drømmer om grokraft og styrke 
Om urskov og underskov plettet af sol 
Plettet rubinrødt og natsort 
Drømmer, det summer af sommer 
og myldrende, flaksende liv 

Den drømmer spirer frem af jorden 
Drømmer knopper tykke 
Drømmer bier ud af vinterhiet  
Og pletter græsset med mælkebøttesole 

Den drømmer alting i gang! 

Så lad vinterhaven drømme

Elverpige

Grågrøn skumring i skoven 
Tåger trækker frem fra mosset 
De fugter tøj og ansigt 
og sætter sig på hårstrå som bittesmå perler 
De glimter, 
som når stjerner kommer frem mellem skyer 

En langsom lyd 
En sang? 
Måske blot en nynnen 
Den forsigtigste brise 
Eller fugles sidste godnatsuk fra skjulet mellem kviste 

Og tågen danser 
Et viftende slør - måske to 
En skikkelse blandt træer
snart synlig 
snart skjult 
Ingen kviste knækker 
Og grene griber kun luft og tåge, 
som ånder i bølger 
på brisen 

Stå stille og lyt, 
mens skoven nynner mod nat

Tre småsange om lange høns

En hønsevals glider i mystiske takter
en kædedans danset af høner på tværs.
På tværs, når de kagler
På tværs, når de ligger 
De ligger og lægger, så lange de er 

-------- 

Men hønsefødder og versefødder 
og verselinjer om hønseri 
kan spilles langstrakt af violiner 
og kæk harmonikaharmoni 

-----------

Og hønerne kagler på langs og på tværs 
til de bliver lange som salmevers. 
Og danse skal spilles, og salmer skal synges, 
og høner skal længes, så lange de er, 
og drømme om solskin og dansevejr