Skiftedag igen. Vi har en aftale i Scheessel fredag; men der er rimeligt langt at køre, så da vi ikke ville bruge hele fredagen på at rejse, ville vi køre torsdag og så finde et sted at sove i Scheessel og så møde op hos familien Dittmer-Scheele fredag formiddag.
Først var vi inde i Teterow igen (vi skulle under alle omstændigheder igennem byen) og postede et par postkort. Så kørte vi vestpå til Schwerin, hvor man kan komme på en stump ny motorvej, der rammer motorvejen imellem Berlin og Hamburg. Ad den fortsatte vi vestpå og derefter syd om Hamburg. En omkørsel før Hamburg havde nær sendt os på afveje; men vi fandt kursen igen. Vi forlod A1 ca. midt imellem Hamburg og Bremen og kørte sydøstpå imod Scheessel.
Vores aftale lå ikke fast, da vi tog fra Danmark, så jeg var ikke så godt forberedt på Scheessel – altså m.h.t. bykort og beliggenhed af overnatningsmuligheder; men jeg gik ud fra, at der var et turistbureau. Så vi brugte temmelig lang tid for at finde blot en informationstavle over byen – forgæves; der var i hvert fald ingen i byens centrum ... Vi havde dog set et skilt mod en campingplads, da vi kørte ind i byen, så vi kørte ud igen for at finde denne. På vej ud af byen fandt vi så en informationstavle, fandt campingpladsens beliggenhed og ligeså beliggenheden af vejen, hvor familien Dittmer-Scheele (Käthe og Lothar) bor.
Der var en campingplads lige i udkanten af byen – i nærheden af en sportsplads. Det var en lille plads med høje træer; der så hyggeligt ud. En kvinde tog imod os og viste os tilrette – der var flere pladser at vælge imellem, da pladsen ikke var særlig søgt – så vi valgte at ligge lige ved siden af en pavillon, hvori der stor et bord-bænke-sæt af flækkede fyrrestammer. Så behøvede vi ikke sidde inde i teltet og spise, hvis det skulle blive regnvejr. Da vi havde sat teltet op, delte vi en øl i pavillonen. Imens vi sad der, dukkede der en lille skovmus op og vimsede lidt rundt og snusede inde i pavillonen. F. hældte lidt øl i kapslen og satte den ned på jorden. Musen smuttede væk; men senere så jeg faktisk at musen sad ved kapslen – og sad der længe – den drak længe og veltilpas, for da den atter smuttede væk, var kapslen tømt for øl ...! Vi så ikke mere til musen under vores ophold på pladsen, til gengæld så jeg næste morgen en kat. Og jeg fik nærmest skrupler over, at vi havde drukket en sagesløs mus fuld, så den måske er blevet et let bytte ....
Vi gik en tur igennem campingpladsen, der var beboet af nogle få fastliggere. Der var også en del forladte vogne, og nogle af dem så ud til at være besøgt af andre end deres ejere ...! Lidt skummelt. Fra pladsen kunne man komme videre ad et stisystem, der går igennem skovbevoksningen langs den lille flod Wümme.
Campingpladsejeren havde anbefalet os en restaurant, vi kunne nå til fods. Den hedder Zum Heidekrug og ligger nærmest i et villa-område – ikke lige det sted turister ville have ledt efter en restaurant. Der fik vi schnitzler, og de var store! F. fik jægerschnitzel og jeg en sigeunerschnitzel, med tilbehør af peberfrugter smagt til, så det smagte rigtig ungarsk (i hvert fald det en dansker vil kalde ungarsk) altså med en antydning kommen. Godt!
Det skulle senere vise sig, at campingpladsens beliggenhed i byens udkant var et minus. Der var meget støj fra vejene, der løb lige forbi.
3. august 2006
2. august 2006
Onsdag
Campingpladsen vågnede, og vi stod op. Jeg købte Brötchen oppe i madudsalget – nybagte, hedder det sig, men ikke det mest spændende morgenbrød, man kunne ønske sig. Efter morgenmaden opvask og badning i servicehuset, som fungerer udmærket. Det koster en Euro for en rindende bruser i 5 minutter, og det er rigeligt til både det ene og det andet.
Vi kørte til Teterow igen. Vi havde tidligere læst om, at man kunne sejle til Burgwallinsel ude i Teterower See. Vi fandt søen efter et lille svinkeærinde i oplandet, parkerede bilen og gik ned til den lille kabelfærge, som er en af mulighederne for at komme over på øen. Idet vi kom om bord på færgen, fik vi en kraftig regnbyge. Heldigvis varer overfarten mindre end 5 minutter, så vi kunne komme i læ under træerne på den lille ø – i øvrigt varede bygen lige så kort ...
Burgwallinsel har rummet en slavisk borg i middelalderen, hvor de mennesker, der boede i omegnen, kunne søge tilflugt, hvis en fjende hærgede. Der har været en træbro ud til øen, og man kan endnu se voldene omkring ydre og indre borggård. Læs selv mere her ... Vi tullede rundt på gå-ben. Da vi havde set, hvad der var at se (tror jeg nok), kom den lille barkasse (en lille overdækket turbåd), som også besørger overfarten imellem øen og fastlandet. Den lagde til ved restauranten Wendenkrug. Sejlplanen sagde først rundtur på søen. Vi hoppede ombord og betalte 4 Euro pr. pers., så blev vi sejlet lidt rundt på søen, imens skipper fortalte lidt om båden, søen, små-øerne og omegnen. Vi fik øje på en rovfugl, og efter lidt drøftelse med skipper blev vi enige om, at det var en havørn. Skipper mindede os så om, at hele området omkring Teterow og Malchin er Fogelschutzgebiet.
Efter rundturen blev vi så sejlet tilbage til fastlandet. Vi fandt bilen igen og kørte ind til Teterow igen. Vi ville gerne genfinde den Kräuterlikør, som vi havde fået ved sidste års besøg i byen. Men forretningerne holdt middagspause, så vi gik ned til Restaurant Stadtmühle, som er en gammel vandmølle og fik noget mad. Vi fik schnitzler med Pfifferlinge (kantareller) og kartoffelkroketter. Og med den typisk tyske salattallerken ved siden af. Der var også mulighed for at få kigget i dagens avis og tjekket vejrudsigten.
Da vi havde spist, gik vi ud i byen igen og fandt nu forretningerne åbne. Vi fandt en forretning med gaveartikler og fandt der et par udgaver af Kräuterlikører – ingen af den den helt rigtige, men vi købte 2 slags ... og kørte så tilbage til campingpladsen.
Vi blev enige om at gå en tur, før vi spiste aftensmad, og fandt en sti igennem skoven. Den førte ud til vejen. Vi gik over vejen og fandt en anden sti og et vejskilt, og så gik og gik vi, indtil der kom et nyt vejskilt. Det næste landsbynavn, der var bekendt ville ligge langt borte, og vi turde ikke andet end gå samme lange vej tilbage, fordi det så småt var ved at blive mørkt. På vejen igennem skoven havde vi bemærket nogle fyrretræer, som der var blevet skåret i på en måde, der minder om det man ser på billeder fra steder, hvor man tapper gummi af gummitræer eller ahornsirup af ahorntræer. Det grublede vi lidt over og blev enige om, at man nok kunne opsamle harpiks på den måde; og harpiks bliver jo også anvendt til forskellige ting bl.a. til at smøre på violinbuer eller som harpikspulver til spil, der ikke vil tage fat.
Tilbage på campingpladsen spiste vi rugbrød og pålæg og gik senere til ro i teltet.
Vi kørte til Teterow igen. Vi havde tidligere læst om, at man kunne sejle til Burgwallinsel ude i Teterower See. Vi fandt søen efter et lille svinkeærinde i oplandet, parkerede bilen og gik ned til den lille kabelfærge, som er en af mulighederne for at komme over på øen. Idet vi kom om bord på færgen, fik vi en kraftig regnbyge. Heldigvis varer overfarten mindre end 5 minutter, så vi kunne komme i læ under træerne på den lille ø – i øvrigt varede bygen lige så kort ...
Burgwallinsel har rummet en slavisk borg i middelalderen, hvor de mennesker, der boede i omegnen, kunne søge tilflugt, hvis en fjende hærgede. Der har været en træbro ud til øen, og man kan endnu se voldene omkring ydre og indre borggård. Læs selv mere her ... Vi tullede rundt på gå-ben. Da vi havde set, hvad der var at se (tror jeg nok), kom den lille barkasse (en lille overdækket turbåd), som også besørger overfarten imellem øen og fastlandet. Den lagde til ved restauranten Wendenkrug. Sejlplanen sagde først rundtur på søen. Vi hoppede ombord og betalte 4 Euro pr. pers., så blev vi sejlet lidt rundt på søen, imens skipper fortalte lidt om båden, søen, små-øerne og omegnen. Vi fik øje på en rovfugl, og efter lidt drøftelse med skipper blev vi enige om, at det var en havørn. Skipper mindede os så om, at hele området omkring Teterow og Malchin er Fogelschutzgebiet.
Efter rundturen blev vi så sejlet tilbage til fastlandet. Vi fandt bilen igen og kørte ind til Teterow igen. Vi ville gerne genfinde den Kräuterlikør, som vi havde fået ved sidste års besøg i byen. Men forretningerne holdt middagspause, så vi gik ned til Restaurant Stadtmühle, som er en gammel vandmølle og fik noget mad. Vi fik schnitzler med Pfifferlinge (kantareller) og kartoffelkroketter. Og med den typisk tyske salattallerken ved siden af. Der var også mulighed for at få kigget i dagens avis og tjekket vejrudsigten.
Da vi havde spist, gik vi ud i byen igen og fandt nu forretningerne åbne. Vi fandt en forretning med gaveartikler og fandt der et par udgaver af Kräuterlikører – ingen af den den helt rigtige, men vi købte 2 slags ... og kørte så tilbage til campingpladsen.
Vi blev enige om at gå en tur, før vi spiste aftensmad, og fandt en sti igennem skoven. Den førte ud til vejen. Vi gik over vejen og fandt en anden sti og et vejskilt, og så gik og gik vi, indtil der kom et nyt vejskilt. Det næste landsbynavn, der var bekendt ville ligge langt borte, og vi turde ikke andet end gå samme lange vej tilbage, fordi det så småt var ved at blive mørkt. På vejen igennem skoven havde vi bemærket nogle fyrretræer, som der var blevet skåret i på en måde, der minder om det man ser på billeder fra steder, hvor man tapper gummi af gummitræer eller ahornsirup af ahorntræer. Det grublede vi lidt over og blev enige om, at man nok kunne opsamle harpiks på den måde; og harpiks bliver jo også anvendt til forskellige ting bl.a. til at smøre på violinbuer eller som harpikspulver til spil, der ikke vil tage fat.
Tilbage på campingpladsen spiste vi rugbrød og pålæg og gik senere til ro i teltet.
1. august 2006
Tirsdag
Der var næsten fuldt hus i pensionatet nu til morgen. Vi forstod på de andre gæster, at der var strømafbrydelse (vi havde ikke savnet strøm og derfor ikke bemærket det). Men strømmen kom relativt hurtigt igen, og værtinden kunne servere mere kaffe. Det havde givet os gæster lidt at snakke sammen om.
Efter morgenmaden pakkede vi sammen og betalte. Vi kørte tværs over øen igen og over på fastlandet.
Vi fandt vejen mod Grimmen og videre mod Demmin. Her holdt vi lige ind på en parkeringsplads ved floden (Peene), var på wc og aftalte den videre rute mod den campingplads, jeg havde udset mig.
Så videre gennem Malchin (som jeg havde lidt svært ved at finde den rigtige vej ud af) og ned langs sydøstsiden af Malchiner See. Der fandt vi skovvejen ned mod Camping Seedorf. Vi var heldige at nå frem før kl. 13, for derefter var receptionen lukket indtil kl. 15. En venligt udseende dame tog imod os og viste os en plads "am Waldrand", som vi ønskede det. Pladsen var omgivet af skov og gennemkrydset af rækker af høje aspetræer (popler), hvori der groede store klaser af mistelten.
Vi fik slået teltet op og pumpet luftmadrasser, og fik os et lille måltid i pladsens lille madudsalg. Nysgerrig som jer er, måtte jeg smage nogle Balkanstäbchen – det er små stegte, krydrede stænger af kødfars – helt OK. Så kørte vi ind til Teterow. Byen lignede sig selv med de små gader og byportene. Vi købte ind i Netto og tullede lidt rundt.
Tilbage på campingpladsen kom der en regnbyge. Imens sad vi i teltet og drak kaffe og spiste chokolade fra færgen. Altså vi holdt chokolade-smagning: fra Equador, Ghana og Ny Guinea. Spændende.
Vi var også en tur nede ved søen (Malchiner See). Der er en lille stump sandstrand (generelt er jorden her totalt sandet), hvor campingpladsens unger havde bygget en del sandslotte. Imens vi stod og kiggede, bemærkede jeg en stor rovfugl, der kom flyvende og derefter cirklede rundt over søen. Den slog ned mod vandfladen og fløj op igen, prøvede et par gange til og fløj så endelig bort – så vidt vi kunne se med en lille fisk i kløerne – med retning mod skoven. F. mente, det var en fiskeørn.
Tilbage ved teltet spiste vi aftensmad – det vi havde købt ind i Netto: rugbrød og pålæg (F. har fået en svaghed for Leberwurst …) og delte en Störtebeker-øl (enten weissbier eller schwartzbier – begge typer smager godt). Og til dessert – eller nightcap: whisky (den F. købte i Rostock har et forfærdeligt langt navn og smager som cognac, så det er ikke min favorit) og chokoladesmagning. Senere lullede poplernes brusen og regnen på teltdugen os i søvn.
Efter morgenmaden pakkede vi sammen og betalte. Vi kørte tværs over øen igen og over på fastlandet.
Vi fandt vejen mod Grimmen og videre mod Demmin. Her holdt vi lige ind på en parkeringsplads ved floden (Peene), var på wc og aftalte den videre rute mod den campingplads, jeg havde udset mig.
Så videre gennem Malchin (som jeg havde lidt svært ved at finde den rigtige vej ud af) og ned langs sydøstsiden af Malchiner See. Der fandt vi skovvejen ned mod Camping Seedorf. Vi var heldige at nå frem før kl. 13, for derefter var receptionen lukket indtil kl. 15. En venligt udseende dame tog imod os og viste os en plads "am Waldrand", som vi ønskede det. Pladsen var omgivet af skov og gennemkrydset af rækker af høje aspetræer (popler), hvori der groede store klaser af mistelten.
Vi fik slået teltet op og pumpet luftmadrasser, og fik os et lille måltid i pladsens lille madudsalg. Nysgerrig som jer er, måtte jeg smage nogle Balkanstäbchen – det er små stegte, krydrede stænger af kødfars – helt OK. Så kørte vi ind til Teterow. Byen lignede sig selv med de små gader og byportene. Vi købte ind i Netto og tullede lidt rundt.
Tilbage på campingpladsen kom der en regnbyge. Imens sad vi i teltet og drak kaffe og spiste chokolade fra færgen. Altså vi holdt chokolade-smagning: fra Equador, Ghana og Ny Guinea. Spændende.
Vi var også en tur nede ved søen (Malchiner See). Der er en lille stump sandstrand (generelt er jorden her totalt sandet), hvor campingpladsens unger havde bygget en del sandslotte. Imens vi stod og kiggede, bemærkede jeg en stor rovfugl, der kom flyvende og derefter cirklede rundt over søen. Den slog ned mod vandfladen og fløj op igen, prøvede et par gange til og fløj så endelig bort – så vidt vi kunne se med en lille fisk i kløerne – med retning mod skoven. F. mente, det var en fiskeørn.
Tilbage ved teltet spiste vi aftensmad – det vi havde købt ind i Netto: rugbrød og pålæg (F. har fået en svaghed for Leberwurst …) og delte en Störtebeker-øl (enten weissbier eller schwartzbier – begge typer smager godt). Og til dessert – eller nightcap: whisky (den F. købte i Rostock har et forfærdeligt langt navn og smager som cognac, så det er ikke min favorit) og chokoladesmagning. Senere lullede poplernes brusen og regnen på teltdugen os i søvn.
Abonner på:
Opslag (Atom)