Den 3. seng står i et flydende højhus. Der er i hvert fald 11 dæk på Pearl of Scandinavia. Min kahyt er nærmest midt i skibet, og det kan vel betyde lavt niveau af søgang, skulle der komme noget.
Jeg gik om bord og fandt min kahyt. Gik først en tur ud og orienterede mig ombord - fandt beliggenheden af butik og diverse spisemuligheder. Da klokken nærmede sig 17.00, gik jeg op på 11. dæk og ud for at kigge, imens vi sejlede ud. Først havde jeg taget en af de til lejligheden indkøbte søsygetabletter. Vejret virker ellers stille nok, men der skal heller nødvendigvis kæmpebølger til, før jeg bliver søsyg. Og er der nogen lidelse, jeg ikke har noget imod at forebygge, så er det søsyge!
Da jeg så småt kunne se, at færgen bevægede sig, lød der en velkendt marchmelodi ud af højttaleren, hvor jeg sad. Christian den tiendes honnørmarch var den titel, der randt mig i hu; men jeg kender slet ikke nok til marchmelodier til at være sikker i min sag. I hvert fald lød det dansk, festligt og selvsikkert.
Færgen gled ud i fjorden, ganske langsomt som en blid kæmpe ud forbi bådene i en af lystbådehavnene, og ud imod den svindende orange bræmme på himlen over højderne. På skråningerne ned mod fjorden var der igen strøet stjerner. Det blev efterhånden køligt at stå ude på dækket, så jeg gik ind og ned i butikken.
Latitude Café blev mit valg til aftensmåltidet. Ikke for dyrt men alligevel spændende småretter. Jeg fik en salat med tandorikylling på spid og couscous - godt. Og jeg tog en kold jordbærsuppe med vanilleis til dessert. Efter denne kolde dessert, trængte jeg til varme, og caféen serverede en etiopisk kaffe - i stempelkande. Den var god. Imens jeg sad her i den åbne café, gik der en masse mennesker forbi, der var stadset op til det værste. De var nok på vej til middag i en af de eksklusive restauranter.
Her kl. 20 ser jeg ikke flere lys inde på kysten ud ad vinduerne til styrbord. På 8. dæk er der en computerskærm, der viser, hvor skibet befinder sig.
I højttaleren var det tidligere blevet annonceret, at et par operasangere ville underholde i wine bar'en fra kl. 21 til 23, så jeg gik derind efter lige at have rundet kahytten. Det er jo kun dyre vine, der serveres. Egentlig ville jeg bare have et godt glas vin - var vel egentlig ikke engang helt afklaret om, hvorvidt den skulle være hvid eller rød. Men det føltes lidt upassende bare at bede om et godt glas Chardonnay ... heldigvis faldt mine øjne på stednavnet Catalunya og nærmere bestemt på vinen Mas la Plana fra Torres (den gård besøgte vi jo, da vi var i Barcelona ...). Så jeg bad om et glas af den. Et vinskab blev åbnet - en flaske blev åbnet og jeg fik og betalte for mit glas rødvin. Hvad så med resten af flasken? Man kan da håbe, at den bliver skænket til en gæst, der blot beder om et glas god spansk rødvin ...
Jeg fandt mig en stol og et lille bord og satte mig med min vin - lod vinen lune lidt, før jeg drak. Og ventede ellers på underholdningen. Så kom der et par unge kvinder. En tæt sorthåret, der gjorde et elektrisk klaver klar. Og en rigtig stor ung dame - hun passede totalt til den dårlige karikatur på en operasanger, jeg engang har læst: en elefant, der har slugt en nattergal. Jeg ved godt, at mange operasangere er korpulente; men alt andet lige ville færre kilo vel også gøre livet lettere for en operasanger. Men hun sang jo rigtig godt - og hendes latter lød også som opera. Hun sang så tre sange: Summertime, og en fra la Boheme og en, jeg ikke kendte. Og det var så et sæt ...!! Så satte de sig hen i hjørnet for at snakke med nogle bekendte blandt gæsterne - pausen blev i hvert fald lige så lang som sættet, og i mellemtiden var dels min rødvin og dels min tålmodighed sluppet op, så jeg forlod vinbaren for at tørne ind.
Der er lidt søgang nu. Jeg har set andre passagerer slingre (og en der sad i baren havde et diskret plaster bag øret, jeg gættede på et søsygeplaster), jeg slingrer vist også selv lidt ned ad trapperne til min lille spartanske kahyt. Dernede ser jeg, at jeg har udslæt på bryst og hals; men det er vist også en mulig bivirkning af søsygepillen .... Jeg havde lidt svært ved at falde i søvn - sangen om Titanic blev ved med at trænge sig på i min hjerne ...
Men jeg fik jo alligevel sovet en del. Vågnede før vækkeuret og kunne mærke, at søen nu var helt rolig. Jeg ville heller nødig tage flere tabletter, fordi jeg skulle køre bil hjem. Det lillebitte badeværelse var funktionelt - der var endda mere tryk på vandet end på de to hoteller i Norge. Jeg gik op. Ud ad de store panoramavinduer på 7. og 8. dæk kunne jeg se, at vi var ved at runde Helsingør - og der var jo også Kronborg! Jeg måtte lige op på dækket og have lidt luft; men vejret var diset og gråt - det havde vist regnet.
Morgenmad. Skulle jeg gå i Bake'n Coffee og spise billigt eller gå i 7 Seas og få den store buffet? Min morgenmadsdiæt dækker godt nok ikke engang prisen for buffet'en; men det blev alligevel den, jeg valgte. Så jeg lagde en god bund for resten af dagen med juice, yoghurt (der var desværre ikke tykmælk), müsli, brød, ost, nutella, og en god kaffe.
Alt taget i betragtning - og når vejret er OK - så er sådan en færgerejse dejligt afslappende.
1. november 2007
31. oktober 2007
3 nætter - 3 senge. Kapitel 2
Den 2. seng står i Sundvollen Hotel, som ligger i et lille bysamfund ved en smuk stor indsø (det er Tyrifjorden) 40 km fra Oslo. Se DET er et hotel! Åbenbart også et velbesøgt konferencecenter. Der var i hvert fald rigtig mange mennesker, da vi kom. Frokosten var overdådig. Der var faktisk så mange ting, jeg gerne ville have smagt, at jeg næsten blev helt frustreret.
Og så på kursus. Norske medicinreklameregler - på norsk. Det gik da meget godt med at følge med, selv om jeg ikke kunne bidrage ret meget til gruppearbejdet. Dertil manglede jeg alligevel mange forudsætninger. Alle de andre kursister arbejdede med human medicin, og havde tidligere været på et flere dages grundkursus.
Før middagen gik jeg en tur; men det var jo blevet mørkt og cykelstien/fortovet slap hurtigt op, så turen blev kun kort. Det var lidt svært at hægte mig på samtalen ved bordet, selvom de andre Bayer-deltagere var rimeligt flinke til at inddrage mig, så jeg var meget træt i hovedet, da jeg trak mig tilbage til det fine store værelse. Og jeg forstod nu mine fremmedsprogede kolleger i DK på en anden måde.
I øvrigt var det en dag med en god og en dårlig nyhed: en anden norsk kollega fik en søn; men en rigtig god dansk kollega sagde op!
Efter ganske lidt fjernsynskiggeri fra enkeltsengen slukkede jeg lyset.
Jeg havde sat vækkeuret til at ringe lidt tidligere end strengt nødvendigt, for jeg ville ud at gå i dagslys. Jeg havde haft en elevatordrøm. Elevatoren teede sig ustabilt - slingrede og gyngede - omkring de øverste etager, og tallene i displayet, der angiver etager, sprang og kom altså ikke i rækkefølge. Underlig drøm!
Jeg var for længe om morgentoilettet, så det blev kun til en ti minutters gåtur. Hotellets overdådige morgenbuffet krævede jo også sin tid!
Videre med kurset. Og derefter endnu en overdådig frokost, hvorefter vi kørte retur til Oslo. Min kollega satte mig af ved færgeterminalen. Jeg placerede min kuffert i en baggageboks og gik ind til et indkøbscenter ved Sentralstationen, som min kollega havde udpeget for mig. Der tullede jeg rundt en stund og kiggede på og i butikker. Bl.a. var der en butik, der hed Handysize, og som udelukkende solgte hvadsomhelst i små størrelser - især til rejsebrug. Skægt koncept!
Da det var ved at være tid til at tjekke ind på Pearl of Scandinavia, gik jeg tilbage mod havnen. Gaderne deromkring, som altså er noget af det første, de tilrejsende ser af Oslo, havde kun få butikker, men butiksvinduerne viste bl.a. egnsdragter og thai-fodmassage ...! Måske var det mine fordomme, der bestemte, hvilke personer jeg lagde mærke til: En lidt firskåren kvinde i syntetisk leopardpelsjakke, der sad og røg sammen med en ældre mand uden for et lille værtshus - i lyset af beliggenheden skulle man måske sige knejpe. Senere to ganske unge piger, tynde og langbenede, i korte jakker og superkorte nederdele, der stod og fotograferede hinanden op ad en rå stenmur.

30. oktober 2007
3 nætter - 3 senge. Kapitel 1
Den første seng står på P-hotel i Oslo Centrum. Et relativt billigt hotel for Oslo Centrum og absolut derefter.
Min kollega og jeg kom hertil ca. 20.30 tirsdag aften efter en lang biltur. Jeg kørte hendes Peugeot (som det viste sig, jeg havde kørt før, på rejse med en af firmabilens tidligere ejere) fra Lyngby til Göteborg. Mit højre knæ var totalt ømt, da jeg steg ud for at strække benene i Göteborg ved det kontor, som faktisk lukker i morgen.
Vi havde smukt kørevejr igennem Nordsjælland og Sverige. Sol, klart vejr og smukke gyldne efterårsfarver. Kun en enkel kraftig byge.
Min kollega kørte så videre fra Göteborg til Oslo, imens mørket faldt på, og snakken gik videre om løst og fast fra sprog til viser til julemad. Landskabet viste sig kun som spredte lys.
Flot er det at køre ind i Oslo. Man ser over på en skråning overdrysset med små stjerner - lysene fra huse og gader. Jeg blev fulgt til hotellet, men gik kun lige op med min kuffert. Vi gik ud at spise. Det var en fordel med en vært, der er godt stedkendt. For det var en glimrende kinesisk restaurant, hvor den eneste person blandt personalet, som så norsk ud, faktisk bad os om at tale engelsk. Medium stærk mad - det mente jeg da nok, jeg kunne klare. Det kunne jeg også, men så heller ikke mere!
Jeg var træt efter den lange køretur. Min kollega vist ogå, så vi skiltes. Hun gik med sin kæreste hjem, og jeg traskede op til 6. sal på mit hotel. Værelset var køligt. Jeg prøvede at stille på varmen. Samtidig fandt jeg så ud af at tænde lyset på badeværelset. Det er en gammel bygning, og værelset er skrabet; men der er et fladskærmsTV på væggen. Så jeg gik i seng og lå og zappede lidt, men slukkede snart lyset.
Vækkeuret ringede kl. 7.30 - vild luksus. Tjekkede firmadelemobilen kl. 8.00, hvorefter den private ringede - hjemmefra. Jeg hentede min posemorgenmad, der hang på dørhåndtaget. Der var en baguette m. salat, ost og skinke, en lille brik-juice og et æble. Og der var til at lave kaffe på værelset. Egentlig OK, men der var jo ikke meget frit valg i det.
Min kollega hentede mig senere. Vi fik kaffe (cortado) og en bolle med hindbærsyltetøj i på en café. Derefter et ærinde på Oslo-kontoret, hvorefter vi kørte ud af Oslo og mod nordvest.

Abonner på:
Opslag (Atom)