Allergi i S-toget

Et par unge, "hårde" piger havde en hund med i S-toget. En meget stor en. Snakken imellem pigerne gav indtryk af, at hunden var ret barsk over for andre hunde. Den opførte sig dog fredeligt nok - ingen problemer, når folk skulle forbi hunden; men den fyldte jo godt nok noget ...

En mand kom ind og satte sig over for mig. På et tidspunkt, da han havde sat sig op til det, pegede han på et skilt og gjorde pigerne opmærksomme på, at hunde ikke måtte opholde sig i denne kupé. Pigerne blev selvfølgelig trodsige og svarede flabet igen. Snart deltog det meste af kupéen i diskussionen. (Ellers havde ingen kommenteret hunden). Jeg passede dog min kabale - gad ikke tage stilling. Nogen hævdede, at hensynet til allergikere var begrundelsen for forbuddet. Det endte med, at den rethaveriske mand fik togføreren til at sende de formastelige ud ved cyklerne. Manden over for mig måtte efterfølgende rømme sig op til flere gange for at få vejrtrækningen og pulsen på normalt niveau igen (sådan tolker jeg det).

Det er ikke mange dage siden, jeg havde set en lille skødehund med i toget hjem. Den var faktisk noget mere irritabel end den store i dag. Men det ser man jo tit, at små hunde kompenserer for deres størrelse ved at være "store i munden". (Og her skal jeg nok lade være med at drage nogen paralleller). Jeg fik nu ikke tjekket, hvad der var af skilte, der regulerer hundes ophold i toget. Jeg har faktisk aldrig før lagt mærke til reglerne om hunde i S-toget. Jeg er vel bare altid i min naivitet gået ud fra, at folk måtte medbringe deres hunde, når de blot har tjek på dem.

Men så er der jo det med allergien ... og det har jeg selvfølgelig heller aldrig tænkt meget over. Jeg får jo stort set kun eksem af solen engang imellem ... Og har i øvrigt delt hus med hunde og hundehår i mange år. Jeg kunne næsten bedre forestille mig "allergiske" reaktioner over for brokkerier og konflikter i tætpakkede toge. Jeg må nu sige, at det er forbavsende lidt jeg har oplevet af den slags.