Fysikken og teknologien, eller ”Jeder Fuss ist ein Unikum”

Ingen af os fik nogen vabler! For nu at starte med det positive. Det vil altså sige, at vores sokker var perfekte!

F. havde jo forvredet sin fod om torsdagen før vores afrejse; men den gav kun ganske begrænsede problemer; således hævede den lidt hen mod slutninen af ugen.

Men vi fik tildraget os en del blå tæer: Begge F's storetånegle og min den venstre blev blå. Det samme blev min venstre lilletånegl. Min venstre nr. 2 tånegl var det vist allerede hjemmefra. De blå tånegle skyldes jo, at man rutsjer frem i skoen.

Men vi oplevede så et teknologisk vidunder. Det begyndte den dag, vi mødte Kerstin Bock henne ved Intersport forretningen, altså den længst væk fra hotellet. (Der er 4 sportsforretninger i denne lillebitte by, hvor der ellers kun er 2 små levnesmiddelforretninger og et lille supermarked, som ikke ser alt for åbent ud ...). Sålen på Frau Bocks gamle vandrestøvler var smuldret ved slutningen af tirsdagens vandring, og Peter Lorenz havde henvist hende til netop denne sportsforretning. Her havde hun oplevet en rådgivning, service og teknologisk indfaldsvinkel til det at vælge vandrestøvler, som gjorde hende vildt imponeret.

F. besluttede sig så til, at han også ville have nye støvler, og gik en dag ind i forretningen. Der blev han bedt om at stille sig på en glasplade – på noget, der lignede en scanner. Kort efter kom et omrids af hans fødder op på computerskærmen, med farver, der viste, hvor den største belastning er på foden. Interessant! Computerprogrammet kom så op med tre forskellige støvleforslag, og ekspedienten fandt de 3 slags støvler frem og fik F. til at prøve dem, samtidig med, at han gik hen over en prøveopstilling i butikken: op over nogle sten og nogle træstykker og ned ad en rustfri stålplade. Et par af støvlerne sad simpelthen perfekt fast, selv når han gik ned ad denne rutsjebane. Og så et par indlægssåler. Det var imponerende at opleve en så videnskabelig tilgang til at vælge sko – jo jeg har hørt om det i.f.m. løbesko, men ikke vandrestøvler.

”Jeder Fuss ist ein Unikum” sagde Herr Lorenz den ældre på et tidspunkt.

For mit vedkommende ville det være fjollet at investere i nye støvler igen – til næste år ser mine fødder – eller i hvert fald den højre – anderledes ud, altså når jeg har fået opereret min knyst.

Nu vi taler om den, så har jeg ikke haft problemer med knysten. Men men men måske var det alligevel den, der bærer skylden for mit knæproblem ...? For jeg har i nogen tid haft en lille smerte i højre lår. Den kan måske være kommet af, at jeg i lang tid har lagt vægten en lille smule forkert på min højre fod, grundet knysten – trods det, at den jo sjældent gør ondt. Og det var lige som om smerten i knæet havde forbindelse til smerten i låret.

Min blå tånegl fik et efterspil, dagen efter at vi var kommet hjem. Jeg ville lege med hunden og sparke til hans bold ... og så lige med den fod med den blå tå (ikke så velovervejet!) ... om det var, da jeg ramte bolden, eller kom i kontakt med en hundetand, så gik neglen i hvert fald løs, og blodet flød. Så nu har jeg gået med en indbundet storetå et par dage.