Mariæ Himmelfart

Fredag var helligdag og vandrefri dag – især fordi det regnede, som d'herrer Lorenz havde ventet. Vi sov længe; men vores mere religiøse vandrefæller gik til messe i den lille kirke. Det kunne ellers være interessant at opleve en katolsk messe. Kerstin Bock, som ikke er katolik, gav dog senere udtryk for, at det var noget træls gentagne gange at få at vide, at man har syndet ..!

Vi nordiske hedninge gik i stedet hen i Alpinarium, som er et fint museum om emnet at leve i og ved bjergene. Hvordan skal man – hvis man er dyr – eller hvis man er menneske - være indrettet for at leve i højderne. Noget om broerne og tunnelerne i bjergene – incl. de visioner, der indtil videre kun er visioner. Noget om erhvervene i Alperne med den stadig stigende betydning af turismen.

Vi blev våde af den korte gåtur hen til Alpinarium; men da vi havde været udstillingen igennem, var det blevet tørvejr, og solen var kommet frem. Det var dog stadig køligt.

Vi fandt en lille restaurant med Bauernkost – det mente vi, at vi ville have godt af efter næsten en uges gourmetkost. Vi fik rösti med spejlæg og salat – tænk, at jeg kan huske det – alle de supergode gourmet-menuer fra hotellet kan jeg ikke huske så mange detaljer om – kun at det var godt.

Eftermiddag? Måske har vi kigget TV eller tjekket internettet med hotellets forbindelse for at se, hvordan det gik de danske OL-deltagere.