Til Østrig

Søndag morgen på Hotel Stadt i Schlitz spiste vi morgenmad kl. 8. Ud over os var der kun eet par i morgenmadssalen. Manden lignede Søs Egelin, når hun spiller mand ....

Vi tjekkede ud. Derefter ville F. lige op i bymidten for at fotografere. Der er mange gode motiver. Uden for de fleste huse, var der lige fjernet lidt brosten og således lavet et lillebitte frimærke af en have, hvor der lige kunne stå en blomst og f.eks. en græskarplante.

Motorvejen fortsatte i det uendelige mod Østrig. Tæt på grænsen løb vi ind i en kø - motorvejen var sluppet op, og de arbejder på at forlænge den - eller forbinde den med den motorvej, der løber ind i Østrig. Vi kom over grænsen og ned i en tunnel. Et lille stykke inde i Østrig kørte vi ind på en rasteplads - kæmpestor og flot – med flere forskellige buffeter med salat, varme retter, kager, grillmad. Det var helt svært at vælge. Og jeg var lige som sidst ikke helt forberedt på, at jeg nu skulle til at sige Grüss Gott i stedet for Guten Tag.

Efter endnu et lille stykke vej i Østrig forlod vi motorvejen og fandt vej 188 og kørte ud ad den. Så ind over højalpevejen, som kun er åben om sommeren og koster penge. (Det fremgik ikke helt tydeligt på mit print fra FDM). Og så kom der hårnålesving, og F. ville ikke gå for langt ned i fart, for at holde bilen i gang ...! Og jeg blev bange! Da F. fandt ud af, at vi godt kunne holde bilen i gang i lidt lavere hastighed, gik det lidt bedre. Men jeg fik ikke rigtig nydt landskabet.

Fremme ved hotellet Alpenhotel Tyrol. Flot! Vi blev taget imod af Hr. Lorenz den ældre, en lille tæt ældre herre. Fik udfyldt papirer og fik vores værelse, som er flot, om end meget brunt og fyldt af syret egetræ. (Vi har da før oplevet, at østrigere hæger om 70-stilen i indretningen, nemlig da vi var i St. Johann for mange år siden).

Den første flotte middag. Vi sidder placeret ved borde med fire eller tre. Ved vores bord sidder også den tyske single-dame, Frau Bock. Og vi konverserer lidt forsigtigt på tysk. "Sie erholt sich" ... efter dagens vandring (de andre vandrere er ankommet allerede lørdag), som har været lidt af en kraftprøve.

Hele denne snak endte med, at jeg var noget usikker på, jeg ved at booke denne ferie har slået større brød op, end jeg/vi kan bage. Jeg var usikker på mit udstyr. Hvor meget eller lidt skulle jeg have med? Jeg sov ikke særlig godt, sikkert på grund af spænding og bekymring.