Tønder festival - lørdag

Morgenmad med udsigt over "prærien" - eller som den senere kom til at hedde: "The pissing Fields" (se senere) - solskin og hvepse omkring basserne.

Lørdag eftermiddag holdt J og D koncert-fri. Vi havde alle været på indkøbstur i Süderlügum, og de ville ud og se Nolde-museet.

Vi andre gik til koncert i telt 2. Her startede Mathias Grip. (Ja, han sagde ikke noget om, hvad hans far hedder ..). Han havde taget en hel del gamle sange (bl.a. Lyset af Grundtvig) og sat nye melodier og bluegrass-poppede arrangementer til. Han havde Rasmus Zeeberg og Henrik Jansberg med samt nogle flere og en banjospillende pige (Sine Bach Rüttel) – Folkflokken. Det lød glimrende. Af og til lidt unødvendigt at sætte nye melodier på; men det er fint, at han bruger de gamle tekster og således holder dem i live.

Efter dem kom endnu et "projekt" - Mads Langer og Jens Lysdal og nogle flere bl.a. Nikolaj Busk. Det var avanceret eftertænksom, nærmest melankolsk musik, nogle interessante tekster af Mads Langer, som var fint pakket ind, bl.a. i strygermusik. Faktisk noget af det mest interessante musik, jeg hørte på festivalen i år.

Herefter skiftede vi telt, for Seaquins skulle afslutte i telt 1. I telt 2 fangede vi så det meste af Baskery's sæt. De er svenske og søstre og spiller Bluegrass-rock. Man skal lede længe efter en banjo med mere strøm på. Det kører i fuld fart derudad og er egentlig ganske underholdende.

Efter koncerten gik vi tilbage til lejren på prærien, og det var på det tidspunkt, jeg omdøbte området - det var da 2 - 3 mænd, som mænd nu gør, stod med spredte ben og let fremskudt underliv og rettede strålen ud mod dette allerede våde område.

Koncerten i Telt 1 lørdag aften startede med Madison Violet. Det er to canadiske piger, den ene hedder Lisa McIsac og er søster til Ashley. De spiller iørefaldende sange på guitar og violin og synger i fine harmonier. Har vist ofte selv skrevet sangene. De havde en bassist med og fik også besøg af bror Ashley for en kort bemærkning.

Altan var i midten. Og det er gedigen irsk traditionel musik. De leverer varen, og deres sangerinde, Mairéad Ní Mhaonaigh, synger faktisk rigtig godt!

Det var Eddie Reader, der sluttede af. Hun synger stadig mest pop. Det er jo hende, der engang hittede med Perfect, som hun også sluttede af med. Hun havde Boo Hewerdine med blandt en del andre.

Vi havde ellers snakket med J. og D. om at mødes ved festivalgrillen, men jeg fik en sms om, at de var returneret til teltet ... (jaja, de unge mennesker ...) så vi andre gik upstairs i festival-pubben og nød en Leffe ...