Ned igennem Tyskland

Vi kom vist afsted ved 8.30-tiden og skulle først aflevere Cato hos nogle venner, som vi har en hundeudvekslingsaftale med.

Færge-bizzen fungerede perfekt i Rødbyhavn – ingen ventetid. Vinden var frisk; men sejlturen var problemløs. Vi var inde i Border Shop i Puttgarten – en kæmpe lagerhal på en pram. Men de havde ikke noget kildevand andet end nogle Kildevæld i de her kølebaljer. Vi købte en whisky (det enorme udvalg gjordet det svært at vælge) og nogle Kondi sportsdrik.

Dagens tur ned igennem Tyskland gik godt. Der var lidt Stau omkring Heiligenhafen og på vej forbi Hamburg; men det kunne nok have været værre.

Klokken var næsten 19, da vi kørte fra motorvejen og begav os ud i det midttyske bondeland. Efter en kort tur, kom vi ind i Schlitz. Det var lidt svært at se gadenavnene; men da vi kørte forbi den rigtige gade, var det nemt nok at vende og finde gaden og lidt efter Hotel Stadt. F. sagde, at han kunne mærke på min måde at køre på, at jeg var træt. Det var jeg ogsså. Jeg havde kørt en hel del, for F. fik ondt i benet, når han ikke kunne strække det.. Og det var endda ikke den fod, han har forvredet i torsdags ... underligt.

Jeg havde ringet til hotellet, for jeg var bange for, at man skulle være fremme før 18 – der stod ikke noget i e-mail'en fra dem om det. Det eneste jeg rigtig forstod på manden ... var Kein Problem. Så da jeg også havde fået tisset, kunne jeg beroliget køre videre-

Ved Hotel Stadt bar vi vores overnatningstaske ind og blev modtaget af en buttet og charmerende ung pige med en hæs stemme. Hotellet har vist kun 2 stjerner; men det er da ret pænt og rent og ordentligt, og det er da det vigtigste. Hun meddelte at vi p.t. ikke kunne spise på hotellet, da køkkenet var ferielukket ... men hun fortalte om et par andre steder i byen. Vi forstod vist ikke helt, hvad hun mente (jeg undskylder mig med, at når man først begynder at tale tysk til tyskerne, så tror de, man forstår alt, ligegyldigt hvor hurtigt de snakker) – men måske var jeg bare træt.

Da vi havde tjekket værelset og siddet lidt ude på vores lille altan, gik vi så ud for at finde et sted at spise. Da den søde receptionist havde snakket om et sted med udsigt over hele den gamle bydel, gik vi derop først. Der har været en borg her i byen, som er startet omkring det højeste punkt (det ser man vist i mange tyske småbyer). Vi tussede lidt rundt– hun havde nævnt et godt pizzaria; men F. ville ikke have pizza i dag også, så vi gik efter et sted med Bauernküche. Landgasthof Habermehl. De serverede sådan lidt gutbürgerliche Küche med böhmiske indslag (og hvorfor egentlig – vi er da langt fra Böhmen?) ... bl.a. fik jeg Hefeknödel på tjekkisk maner og Tafelspitz med rodfrugtsauce. F. fik svinemedaljoner, med kroketter og champignons. Dertil drak vi Auerhahn pils en god let øl med en let vinøs overtone. Maden bekom mig vel, og jeg friskede faktisk lidt op. Jeg havde ikke lagt mærke til, at jeg åbenbart var sulten.

Denne by er stille og søvnig, selv om det er lørdag aften. Kun et par enkelt Brian'er kører rundt. Som andre midttyske byer hviler området i sig selv, selvtilfreds og omgivet af fedt og rigt bondeland. Bymidten er præget af bindingsværkshuse og brosten. Hyggeligt! da vi tullede tilbage mod hotellet, begyndte et par cocktailbarer at åbne for aftenen.